Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2115892_0001.png
2. december 2019
J.nr. 2019 - 10835
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 5. november 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender tilbage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., til skatteministeren
2115892_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at arveafgiften for familieejede selskaber ikke blot vender til-
bage til tidligere tiders niveau, hvis regeringen hæver satsen fra 5 pct. til 15 pct., men lan-
der på et højere niveau end tidligere, hvis regeringen ikke samtidig sænker vurderingerne?
Svar
Den tidligere regering valgte at give nogle af landets rigeste en meget stor skattelettelse.
En skattelettelse, der bl.a. blev finansieret af store besparelser på unges uddannelser. I en
tid, hvor konkurrencen om vækst og arbejdspladser kun bliver større, er der brug for flere
–
ikke færre
–
investeringer i uddannelse.
Derfor har regeringen den 20. november 2019 fremsat lovforslag om at genindføre en
ensartet bo- og gaveafgift på 15 pct., der således bringes tilbage til niveauet inden nedsæt-
telsen af afgiften i 2017, der blev gennemført med virkning fra 2016.
Afgiften vil dermed igen blive den samme for overdragelse af erhvervsvirksomhed som
for andre aktiver. Det betyder, at afgiften i mindst mulig grad vil påvirke, om en virksom-
hed overdrages til f.eks. eksterne købere eller generationsskiftes inden for familien. Det
vil understøtte en mere hensigtsmæssig investerings- og erhvervsstruktur. Forslaget skøn-
nes derfor ikke at føre til reduceret vækst eller beskæftigelse og vil samtidig trække i ret-
ning af at mindske indkomstforskellene.
Regeringen har endvidere foreslået at forbedre adgangen til henstand ved at indføre rets-
krav og forlænge henstandsperioden fra 15 til 30 år. Det vil give sikkerhed for, at afgiften
altid kan betales over en længere periode, så likviditeten kun påvirkes i mindre grad.
Afgiften vil fortsat skulle beregnes på grundlag af handelsværdien, som i langt de fleste
tilfælde vil kunne fastsættes efter de relativt enkle og skematiske beregningsmetoder i de
såkaldte aktie- og goodwillcirkulærer. Dog fastsættes værdien efter mere avancerede vær-
diansættelsesmetoder i Skattestyrelsens vejledning om værdiansættelse af virksomheder,
hvis det kan godtgøres, at værdien efter cirkulærerne ikke afspejler handelsværdien.
Tidligere kunne værdiansættelsen typisk ske til den såkaldte formueskattekurs, der dog
blev ophævet i starten af 2015. Baggrunden var, at Skattestyrelsen (det daværende SKAT)
havde gjort opmærksom på, at formueskattekursen kunne ligge særdeles langt fra handels-
værdien, særligt for aktier i selskaber med store immaterielle aktiver, samt at avancebe-
skatning kunne undgås, hvis fx en gavemodtager boede i udlandet. Endelig havde Skatte-
rådet fastslået, at der stort set altid var et retskrav på at benytte formueskattekursen selv i
tilfælde, hvor det kunne fastslås, at handelsværdien var meget højere.
Regeringen har stor forståelse for behovet for forudberegnelighed og gennemsigtighed
ved værdiansættelsen i forbindelse med generationsskifte. Som bekendt forhandles der
lige nu finanslov, hvor forslaget om bo- og gaveafgiften, herunder hensynet til forudbe-
regnelighed og gennemsigtighed i relation til værdiansættelsen, også indgår.
Side 2 af 2