SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 736: MFU spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 369 og 370 (folketingsåret 2013-14) med de seneste tilgængelige oplysninger vedrørende skyggepriser, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

12. oktober 2020

J.nr. 2020 - 8145

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 736 af 15. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 736: MFU spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 369 og 370 (folketingsåret 2013-14) med de seneste tilgængelige oplysninger vedrørende skyggepriser, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del

–

spørgsmål 369 og 370 (folketingsåret

2013-14) med de seneste tilgængelige oplysninger vedrørende skyggepriser, under forud-

sætning af at afviklingen af PSO er fuldt gennemført?

Svar

Skyggeprisen på CO

er en betegnelse for den samfundsøkonomiske omkostning for et

givent virkemiddel ved reduktion af drivhusgasudledningen udtrykt i kroner per ton for-

trængt CO

(eller CO

-ækvivalent for andre klimagasser end CO

De samfundsøkonomiske omkostninger er summen af virkemidlets omkostninger/gevin-

ster for hhv. staten, private husholdninger og erhverv. Det inkluderer også værdien af ef-

fekten på andre eksternaliteter end CO

, fx miljø- og sundhedsomkostninger, trængsel

mv.

Hvis der ses bort fra virkningen på andre eksternaliteter end CO

, svarer skyggeprisen for

det sidste ton fortrængt CO

som følge af afgifter på CO

-udledning fra en given aktivitet

til det samlede afgiftsniveau opgjort pr. ton CO

. Det skyldes, at det samfundsøkonomi-

ske forvridningstab for den marginale CO

-reduktion netop svarer til skattesatsen.

Energibeskatningen i Danmark består af tre hovedelementer:



Energiafgifter på fossile brændsler (kul, gas, olie og affaldsvarme)



Klima- og miljøafgifter på kuldioxid (CO

), svovloxider (SO

) og kvælstofoxider

(NOx)



Energiafgift på elforbrug, samt PSO-afgiften (til og med 2021)

Alle tre elementer i energiafgiftssystemet påvirker prisen på CO

forstået som den afgifts-

besparelse, forbrugeren af den udledende aktivitet opnår ved at reducere udledningerne

med ét ton CO

. I det følgende ses der bort fra PSO-afgiften.

Energiafgifterne på fossile brændsler (olie, gas og kul) og affald anvendt som brændsel

samt på el er fastsat ud fra energiindhold (GJ) pr. enhed af varen. CO

-indholdet pr. GJ-

energiindhold er forskelligt på tværs af energiprodukterne. Hertil kommer, at der gælder

forskellige satser for energiafgiften for anvendelse af energien til forskellige formål. Der

skelnes overordnet mellem:



Rumvarme mv., der beskattes efter den normale sats



Proces i erhverv, der beskattes efter de laveste satser



Vejtransport, der beskattes efter de højeste satser.

Side 2 af 5

Figur 1. Samlet afgiftsbelastning fra forskellige emissionskilder pr. ton CO

for 2020

Kr. pr. ton CO

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Energiafgift

NOx-afgift

Registreringsafgift

CO2-afgift

SO2-afgift

Kr. pr. ton CO

10.000

CO2-kvotepris

9.000

Grøn ejerafgift

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Kul

Benzin - personbiler

Diesel - landbrug

El i øvrigt

Naturgas

El - personbiler

Naturgas

Kul

Diesel - personbiler

Fyringsolie

Elvarme

Til vejtransport

Diesel - lastbiler og busser

Til rumvarme

Fyringsolie

Til proces

Anm: Afgiftsbelastningen pr. ton CO

omfatter energiafgift, CO

-afgift, NOx-afgift, SO

-afgift, samt CO

-afhængige elemen-

ter i registreringsafgiften og den grønne ejerafgift. Desuden indgår CO

-kvoteprisen på aktuelt ca. 180 kr. pr. ton.

Afgiftsændringer fra

Klimaftale for energi og industri mv. 2020

medtages, herunder forhøjelse af energiafgiften på rum-

varme til 62,3 kr./GJ og lempelsen af elvarmeafgiften til 0,4 øre/kWh for momsregistrerede erhverv og 0,8 øre/kWh for hus-

holdninger og ikke-momsregistrerede erhverv i 2021.

For person- og varebiler afhænger den grønne ejerafgift og registreringsafgiften (nedslag/tillæg for brændstofeffektivitet) af

bilens energiforbrug. Bidraget fra registreringsafgift og grøn ejerafgift er beregnet over bilens levetid ved gennemsnitlig års-

kørsel for hhv. benzin og dieselbiler. Registreringsafgiftens værdielement er ikke inkluderet.

For brændsler til rumvarme og proces er vist afgiftsbelastningen for ikke-kvoteomfattede virksomheder. En del af forbruget

af brændsler sker dog i kvoteomfattede virksomheder og belastes med CO

-kvoteprisen i stedet for CO

-afgiftten.

-indholdet i marginal kulfyret elproduktion antages at udgøre 800 g pr. kWh. Elproduktionen vil dog i stigende grad at

være baseret på vedvarende energi (VE) frem mod 2030.

Der gælder særlige lempelser af energiafgifterne på brændsler og el for landbrug og væksthusgartnerier samt mineralogi-

ske og metallurgiske processer. Visse energiintensive erhverv såsom olieraffinaderier, fiskeri, luft- og søfart er fritaget for

afgifter. Arbejdsudbudseffekter samt grænsehandel indgår ikke. Afgiftsbelastningen er opgjort ekskl. moms.

Kilde: Skatteministeriet

-udledninger fra benzin og diesel til vejtransport med personbiler er markant højere

beskattet end andre udledninger, når variationen i den grønne ejerafgift og registreringsaf-

giften efter brændstoføkonomi medregnes.

Der er imidlertid betydelige eksternaliteter i form af trængsel, ulykker, støj, luftforurening

og slid på infrastruktur forbundet med vejtransport. Effekten af disse eksternaliteter skal

Side 3 af 5

fraregnes de afgiftsniveauer, der fremgår af figur 1, før der er tale om egentlige skyggepri-

ser. Når værdien af effekter på andre eksternaliteter end CO

medregnes, bliver belastnin-

gen pr. ton CO

væsentligt mindre og i visse tilfælde negativ,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Afgiftsbelastning, eksterne omkostninger og skyggepriser opgjort pr. ton CO

for 2020

Kr. pr. ton CO

(2020-

priser)

Energi-

afgift

-af-

gift

kvote-

pris

NOx-af-

gift

-af-

gift

Regi-

stre-

ringsaf-

gift

Grøn

ejerafgift

Eksterne

omkost-

ninger

pr. ton

Skygge-

pris i alt

Til vejtransport

Benzin - personbiler

Diesel

–

personbiler

Diesel - lastbiler

Diesel - busser

Diesel - landbrug

El - personbiler

Til rumvarme

Fyringsolie

Naturgas

Kul

Elvarme

El i øvrigt

Til proces

Fyringsolie

Naturgas

Kul

Landbrug og vækst-

husgartnerier

Naturgas

Mineralogiske og me-

tallurgiske processer

Naturgas

180

185

177

180

197

185

177

180

238

256

224

185

844

1.092

656

1.115

177

180

1.021

1.269

833

190

1.295

1.825

1.051

177

180

3.864

2.711

581

3.612

3.207

508

3.487

4.601

5.931

4.691

3.191

5.994

2.548

-4.700

-3.460

-1.916

* = Opgøres ikke

1) I energiafgiften på fossile brændsler er vist satsen inkl. forhøjelsen til 62,3 kr./GJ i 2021 med

Klimaaftalen for energi og

industri mv. 2020.

2) I energiafgiften på elvarme er vist satsen for husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv inkl. lempelsen til 0,8

øre/kWh i 2021 med

Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.

Anm: De eksterne omkostninger vedr. personbiler er opgjort ud fra den

første delrapport ”Veje til en grøn bilbeskatning”

Kommissionen for grøn omstilling af personbiler. De resterende eksterne omkostninger for transport er opgjort ud fra fra

Transportministeriets Transportøkonomiske enhedspriser version 1.91. For andre udledninger end fra transporten er forud-

sat, at de eksterne omkostninger ud over CO

svarer til NOx- og SO

-afgiften.

Kilde: Skatteministeriet, Transportøkonomiske Enhedspriser version 1.91,

”Veje til en grøn bilbeskatning”

af Kommissionen

for grøn omstilling af personbiler.

Der offentliggøres ikke opgørelser af CO

-udledningerne fordelt på netop de kategorier,

som afgifterne er differentieret efter i tabel 1. Derfor vises i stedet de energirelaterede

-udledninger opdelt på brændsler og hovedsektorer

jf. tabel 2.

Side 4 af 5

Tabel 2. Energirelaterede CO2-udledninger opdelt på brændsler og hovedsektorer

Affald,

ikke bioned-

brydeligt

1,5

0,1

0,0

1,6

2018 (mio. ton)

Energisektor

Konverteringssektor

Endeligt forbrug

- Vejtransport

- Bane-, sø- og lufttransport

mv.

- Produktionserhverv

- Handels- og serviceerhverv

- Husholdninger

Samlet

Kilde: Energistyrelsens energistatistik 2018.

Olie

0,3

19,2

11,6

4,0

2,7

0,2

0,8

19,8

Naturgas

1,6

2,2

3,5

1,7

0,4

1,4

7,3

Kul

8,7

0,5

9,2

Side 5 af 5