SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 731: Spm. om, hvorfor sanktionshjemler ikke tages i brug straks, uden at en arbejdsgruppe skal vurdere mulighederne først, som det nævnes i ministerredegørelsen til beretning 12/2019 om momskontrollen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

6. oktober 2020

J.nr. 2020 - 7866

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 731 af 14. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 731: Spm. om, hvorfor sanktionshjemler ikke tages i brug straks, uden at en arbejdsgruppe skal vurdere mulighederne først, som det nævnes i ministerredegørelsen til beretning 12/2019 om momskontrollen, til skatteministeren

Spørgsmål

Statsrevisorerne kritiserer, at Skatteforvaltningen ikke har taget eksisterende sanktions-

hjemler i brug til at sanktionere virksomheder, der ikke indberetter moms efter fire fore-

løbige fastansættelser og virksomheder, der ikke betaler og har restance. Det drejer sig om

dagbøder og påbud samt kreditbegrænsning og sikkerhedsstillelse. Vil ministeren rede-

gøre for, hvorfor disse sanktionshjemler ikke tages i brug straks, uden at en arbejdsgruppe

skal vurdere mulighederne først, som det nævnes i ministerredegørelsen til beretning

12/2019 om momskontrollen? Og vil ministeren oplyse, hvornår det forventes, at de ek-

sisterende sanktionshjemler om dagbøder, påbud, sikkerhedsstillelse og kreditbegræns-

ning tages i brug?

Svar

Regeringen har som opfølgning på

Aftale om styrket skattekontrol

nedsat en arbejdsgruppe,

som skal se på Skattestyrelsens sanktioner. Formålet er at sikre, at vi så tidligt og målrettet

som muligt rammer dem, der forsøger at snyde med tilstrækkelig hård konsekvens. I ar-

bejdsgruppens opdrag indgår en undersøgelse af, om anvendelsen af de eksisterende

sanktioner, herunder dagbøder og påbud, kan optimeres, og hvorvidt de er tilstrækkelige.

Arbejdsgruppen skal ses i sammenhæng med de problemer, som Rigsrevisionen fremhæ-

ver i deres beretning på momsområdet, men arbejdet med at styrke momsområdet herun-

der øget anvendelse af sanktioner afventer ikke, at arbejdsgruppen færdiggør sit arbejde.

Jeg kan desuden henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skatteforvaltningen:

”Skattestyrelsen

bemærker indledningsvist, at Rigsrevisionens undersøgelser og rapport

på momsområdet vedrører perioden 2016

–

2018. Rigsrevisionens undersøgelse beskriver

således ikke, hvordan Skatteforvaltningen anvender eksisterende sanktionshjemler i 2020.

Der spørges til virksomheder, der ikke angiver moms efter fire foreløbige fastsættelser i

træk.

Opgaven med at inddrage virksomhedernes momsregistrering efter fire foreløbige fast-

sættelser i træk har siden januar 2018 været højt prioriteret og er løst som en fast driftsop-

gave hos Skattestyrelsen. Der er primo 2020 sket en yderligere opnormering af denne ind-

sats, så de oparbejdede sagspukler forventes at være afviklet ultimo 2020. Skattestyrelsen

forventer herefter, at virksomheder straks efter den fjerde foreløbige fastsættelse i træk vil

få deres momsregistrering inddraget, medmindre virksomhederne, inden selve afgørelsen

om inddragelse af registreringen, indgiver de manglende angivelser.

Dernæst spørges der til sanktioner over for virksomheder, der ikke betaler og har re-

stance.

Med hensyn til sikkerhedsstillelse kan det bemærkes, at Gældsstyrelsen anvender sanktio-

nerne sikkerhedsstillelse og tvangsafmeldelse som led i en samlet vurdering af virksomhe-

dens forhold og de muligheder (fx sikkerhedsstillelse, udlæg og konkurs), som Gældssty-

relsen har for at bremse restancetilvæksten og nedbringe restancen. Hvis de formelle krav

Side 2 af 3

om sikkerhedsstillelse er opfyldt, og Gældsstyrelsen vurderer, at der er nærliggende risiko

for, at virksomheden vil oparbejde ny gæld, eller at det offentlige vil lide tab, bliver virk-

somheden bedt om at betale gælden eller at stille sikkerhed for denne. Hvis virksomhe-

den hverken betaler eller stiller sikkerhed, tvangsafmeldes virksomheden. Gældsstyrelsen

behandler ca. 75-100 sager om måneden vedr. sikkerhedsstillelse.

Med hensyn til kreditbegrænsning kan det bemærkes, at der i hver enkelt sag skal ske en

vurdering af, om kreditbegrænsning er nok til at mindske statens risiko for tab. Denne

vurdering kan medføre, at risikoen for tab bedst mindskes ved at kræve sikkerhed for

fortsat drift og registrering. Der er således i sagerne om krav om sikkerhed for fortsat

drift og registrering sket en vurdering af, om kreditbegrænsning er nok for at mindske ri-

sikoen for tab. Bestemmelsen er derfor iagttaget og anvendt, uden at der konkret er lavet

kreditbegrænsninger i igangværende virksomheder, da risikovurderingen har medført, at

der i stedet er krævet sikkerhed for fortsat drift og registrering.

Skattestyrelsen påpeger, at der altså ikke er tale om, at anvendelsen af sanktioner afventer

arbejdsgruppens arbejde, da sanktioner allerede anvendes i større eller mindre omfang.”

Side 3 af 3