Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2116775_0001.png
2. december 2019
J.nr. 2019 - 10286
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 73 af 4. november 2019 (alm. del).
Morten Bødskov
/ Kristina Astrup Blomquist
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/11-19 fra Nærbutikkernes Landsforening - NBL om foretræde vedrørende afgiftsforhøjelser på tobak, til skatteministeren
2116775_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. november 2019 fra Nærbutikkernes
Landsforening - NBL om foretræde vedrørende afgiftsforhøjelser på tobak, jf. SAU alm.
del - bilag 49.
Svar
Nærbutikkernes Landsforening (NBL), Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation
(BFR) og butikskæden NærKøb A/S har anmodet om foretræde for Erhvervsudvalget. I
deres henvendelse,
jf. SAU alm. del - bilag 49,
skriver de, at regeringens forslag til tobaksaf-
giftsforhøjelser samt forslag om udstillingsforbud og standardisering af tobakspakker vil
have store konsekvenser for små- og mellemstore forhandlere i Danmark.
Det skyldes ifølge NBL, BFR og NærKøb A/S, at øget konkurrence fra grænsehandel og
illegal handel som følge af de forventede prisstigninger på tobak vil ramme de små kio-
sker og nærbutikker i mindre danske lokalsamfund hårdt.
NBL, BFR og Nærkøb A/S anfører ligeledes, at udstillingsforbuddet vil medføre for-
holdsmæssigt store engangsomkostninger, som de store detailkæder, der i vid udstrækning
allerede er dækket af et frivilligt udstillingsforbud, bedre kan bære. Udstillingsforbuddet i
kombination med standardiserede tobaksvarer vil ifølge NBL, BFR og NærKøb A/S øge
ekspeditionstiden og pålægge butikkerne ekstra byrder, da det vil være sværere at skelne
mellem de forskellige varemærker.
Regeringen er optaget af at begrænse rygning
særligt blandt børn og unge. Regeringen
har derfor foreslået en lang række initiativer, som skal bidrage hertil. Et af disse initiativer
er en afgiftsforhøjelse på cigaretter og tobak, så prisen på en pakke cigaretter stiger med
10 kr. svarende til en prisstigning på ca. 25 pct. Afgiftsforhøjelsen forventes at reducere
det samlede forbrug af cigaretter, selv når der tages højde for, at grænsehandlen med ciga-
retter og tobak må forventes at stige.
Regeringen har
ud over hensynet til børn og unge
inddraget flere hensyn i overvejel-
serne om niveauet for afgiftsstigningen. Regeringen har lagt vægt på, at dem, der i forve-
jen har mindst, og som kan have svært ved at holde op med at ryge, kan opleve en pris-
stigning på cigaretter som en stor økonomisk belastning. Samtidig har det indgået i over-
vejelserne, at afgiftsforhøjelser skønnes at medføre en stigning i grænsehandlen og i den
illegale handel med cigaretter. Regeringen vil løbende følge udviklingen i grænsehandlen
og den illegale handel med tobak.
Regeringen har også foreslået, at der indføres standardiserede cigaretpakker og krav om,
at tobaksvarer skal være skjulte. Regeringen er i den forbindelse opmærksom på ikke at
pålægge detailhandlen, herunder små kiosker og nærbutikker, unødige omkostninger.
Derfor vil regeringen med forslaget som udgangspunkt ikke stille krav om, at butikkerne
skal anvende én specifik metode til at skjule tobaksvarerne for potentielle købere. Det er
endvidere regeringens hensigt, at producentnavnet og produktnavnet kan fremgå af ciga-
retpakken ved en indførelse af standardiserede cigaretpakker.
Side 2 af 2