Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2247457_0001.png
21. september 2020
J.nr. 2020 - 7600
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 710 af 4. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 710: Spm. om, hvornår udviklingen af løsningen til håndtering af klagebehandling over ejendomsvurderinger forventes påbegyndt, til skatteministeren
2247457_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvornår udviklingen af løsningen til håndtering af klagebehandling
over ejendomsvurderinger forventes påbegyndt, og hvornår løsningen forventes at være
færdig? Endvidere bedes ministeren oplyse, om dette system ikke bør være færdigt, når
ejendomsvurderingerne udsendes, da klagerne må forventes at begynde at komme ind
kort efter.
Svar
Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem sker i flere tempi. Når elementerne til
at sagsbehandle simple parcel- og rækkehuse er færdigtestede, skal elementerne til at
kunne udsende deklarationsmeddelelser, vurderingsmeddelelser samt tilbud om eventuel
tilbagebetaling til de simple parcel- og rækkehuse færdiggøres. I forlængelse heraf vil løs-
ningen til at behandle klager blive udviklet og færdiggjort.
Den planlagte rækkefølge i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet indebærer, at
ejendomsejere kan indgive deres klage, straks efter at de modtager tilbud om eventuel til-
bagebetaling og klagestartsbrevet for deres nye ejendomsvurdering. Selve behandlingen af
klagen kan påbegyndes, når løsningen til klagebehandlingen er færdiggjort.
Det endelige tidspunkt for, hvornår udviklingen af løsningen til håndtering af klagebe-
handling over ejendomsvurderinger påbegyndes og forventes færdiggjort, er ikke endeligt
fastlagt. Det er bl.a. derfor, at projektet skal trykprøves af eksterne eksperter, så der bl.a.
kan fastlægges en tidsplan, der holder.
Side 2 af 2