SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om at redegøre for resultaterne af ministeriets konsekvensberegninger for reformforslagene under henholdsvis søjle 1 og 2 i OECD’s sBEPS 2.0 reform, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

28. september 2020

J.nr. 2020 - 7712

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 703 af 4. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om at redegøre for resultaterne af ministeriets konsekvensberegninger for reformforslagene under henholdsvis søjle 1 og 2 i OECD’s sBEPS 2.0 reform, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for resultaterne af ministeriets konsekvensberegninger for re-

formforslagene under henholdsvis søjle 1 og 2 i OECD’s BEPS

2.0 reform?

Svar

Forslagene i OECD’s

søjle 1 og 2 har vidtrækkende konsekvenser for, hvordan beskat-

ningen af selskaber foregår

–

herunder hvilket land, der har retten til at beskatte et sel-

skabs overskud. Helt overordnet er det vanskeligt at analysere så vidtrækkende forslag til

et nyt system, som OECD lægger op til. Udover databegrænsninger foreligger der endnu

ikke et helt konkret forslag, og det er blandt andet ikke klart, hvad anvendelsesområdet

for de nye internationale selskabsskatteregler præcist bliver. Der er heller ikke taget kon-

kret stilling til mulige undtagelser, skattesatser og diverse beløbsgrænser, der pt. drøftes i

OECD.

Det vanskeliggør vurderinger af de umiddelbare provenuvirkninger, men især også de

provenumæssige konsekvenser afledt af selskabers og landes adfærdsmæssige reaktioner

på de foreslåede ændringer.

Skønnene for de provenumæssige konsekvenser af OECD’s

søjle 1 og 2 er således forbundet med betydelig usikkerhed og vil løbende blive revideret,

når der foreligger mere klarhed om den endelige reform. I nedenstående redegøres for de

overordnede foreløbige resultater.

OECD’s forslag i søjle 1 indebærer,

at en del af overskuddet fremover skal beskattes i det

land, hvor selskabet har omsætning, i stedet for der, hvor værdiskabelsen efter de gæl-

dende regler anses for at ske. Det indebærer, at en andel af selskabsskattebasen fra vær-

dier skabt i Danmark fremover ikke vil skulle beskattes i Danmark, men i det land, hvor

selskabet har sin omsætning eller salgsaktivitet. Omvendt vil Danmark få beskatningsret-

ten til en del af profitten i udenlandsk baserede selskaber med omsætning eller salgsaktivi-

tet i Danmark.

Danmark er en eksportorienteret og videnstung økonomi. I Danmark har vi desuden en

lang række store virksomheder med væsentlige immaterielle aktiver mv., der efter gæl-

dende regler i høj grad beskattes i Danmark. Hertil kommer, at Danmark i udgangspunk-

tet vurderes at have relativt robuste værnsregler, så koncerner med hovedsæde i Danmark

også betaler en væsentlig del af deres selskabsskat i Danmark set i forhold til andre lande.

Der kan ikke med sikkerhed konkluderes på størrelsesordenen af et potentielt tab for det

danske selskabsskatteprovenu som følge af forslaget, men egne beregninger med et bredt

anvendelsesgrundlag for omfattede forbrugerrettede aktiviteter (i den form, som forslaget

nu foreligger) peger i retning af et potentielt betydeligt mindreprovenu for Danmark. Med

et bredt anvendelsesområde, hvor residualprofitten beregnes som den del af en koncerns

overskud, der overstiger 10 pct. af omsætningen, men hvor kun 20 pct. af beskatningen af

residualprofitten bliver omfordelt, vurderes således et umiddelbart dansk mindreprovenu

fra selskabsskat på i størrelsesordenen 2¼ mia. kr.

Side 2 af 3

OECD’s forslag i søjle

2 vedrører en global standard for effektiv minimumsbeskatning og

forsøger at indføre en global minimumsbeskatning af digitale selskaber og alle andre mul-

tinationale selskaber ved at lægge en bund under selskabsskatten. Det vil bl.a. betyde, at et

dansk moderselskab kan beskattes af lavt beskattet indkomst i et udenlandsk datterselskab

med et beløb svarende til forskellen mellem datterselskabets lokale skattebetaling og den

skat, som minimumsniveauet tilsiger.

Søjle 2 forventes at have en væsentlig positiv effekt på dansk selskabsskatteprovenu. Det

skyldes dels et forventet umiddelbart merprovenu fra beskatning af multinationale selska-

ber i Danmark op til minimumssatsen, dels som følge af multinationale selskabers forven-

tede adfærd i kraft af både mindsket overskudsflytning ud af Danmark og hjemtagning af

dansk aktivitet og dermed skattebase. Med et bredt anvendelsesområde og en minimums-

sats på 12,5 pct. vurderes søjle 2 samlet set for Danmark at kunne medføre et potentielt

merprovenu i størrelsesordenen 1-2 mia. kr., som dog er behæftet med væsentlig usikker-

hed.

Adfærdseffekterne skal ses i lyset af, at Danmark befinder sig over en ventet mindstesats

for minimumsbeskatning. Således forventes det, at den langsigtede effekt af en bund un-

der selskabsskatten vil være både øget aktivitet og skattebase i Danmark, da incitamen-

terne for selskaber til at rapportere overskud i lavskattelande mindskes betydeligt. Denne

meraktivitet og skattebase forventes at komme fra danske og udenlandske koncerners nu-

værende operationer i lande under mindstesatsen. Der er vanskeligt at kvantificere virk-

ningen præcist fra en potentiel øget skattebase på nuværende tidspunkt, da den afhænger

af mange usikre elementer og effekter, hvorfor merprovenuet er angivet i et interval

ovenfor. Herunder usikkerhed om størrelsen på minimumsbeskatningen, evt. undtagelser,

virkninger fra forslaget i søjle 1, andre landes reaktioner, effektiviteten af forslaget samlet

set osv.

Side 3 af 3