Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2244346_0001.png
14. september 2020
J.nr. 2020 - 7630
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 701 af 4. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 701: Spm. om, hvorfor man med forårspakke 2.0 sænkede skattesatsen for aktieindkomst, til skatteministeren
2244346_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man med forårspakke 2.0 sænkede skattesatsen for
aktieindkomst, og om de forudsætninger og hensyn stadig er gældende?
Svar
Den højeste skattesats på aktieindkomst blev reduceret fra 45 pct. til 42 pct. i 2010 i for-
bindelse med
Forårspakke 2.0
(L 195, folketingsåret 2008-09). Nedsættelsen af den pro-
gressive sats for aktieindkomst skulle ses i sammenhæng med, at den højeste marginalskat
på lønindkomst samtidig blev sat ned fra ca. 63 til 56 pct. samt at selskabsskatten ud-
gjorde 25 pct.
Nedsættelsen af skattesatsen til 42 pct. blev i lovforslaget begrundet med, at der ikke
skulle være en skattemæssig fordel for hovedaktionærer, hvad enten de tog indkomsten
ud som selskabsoverskud og udbytte (56,6 pct. = 25 pct. + (1-0,25)*42 pct.) eller som løn
til højeste marginalskat på lønindkomst på ca. 55,4 pct. (ekskl. kirkeskat). Dette benævnes
også hovedaktionærproblemet.
Problemet består i, at ejere og andre med bestemmende indflydelse kan afgøre, om virk-
somhedens overskud udbetales som løn eller udbytter. Derved kan disse personer påvirke
deres egen skattebetaling, når der er forskel på beskatningen af de to indkomstarter, og
opnå en lavere beskatning af afkastet af deres arbejdsindsats end andre.
Efter nedsættelsen af selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. fra 2016 og frem udgør den
højeste samlede marginalskat på udbytte (inklusiv selskabsskat) på ca. 54,8 pct. (= 22 pct.
+ (1-0,22)*42 pct.), mens marginalskatten på lønindkomst for en topskatteyder med gen-
nemsnitlig kommuneskatteprocent udgør ca. 55,8 pct. (ekskl. kirkeskat).
Regeringen foreslår i udspillet
Ny ret til tidlig pension
at øge den høje skattesats på aktieind-
komst til 45 pct. Dermed vil den højeste samlede marginalskat på udbytte (inkl. selskabs-
skat) være på ca. 57,1 pct. (= 22 pct. + (1-0,22)*45 pct.). Det er godt 1 pct.-point højere end
den højeste marginalskat på lønindkomst på ca. 55,8 pct. (ekskl. kirkeskat), dvs. omtrent
den samme mindre forskel som ved
Forårspakke 2.0.
Initiativet bidrager desuden til at mindske indkomstforskellene i samfundet. Skattestignin-
gen vil være koncentreret på de højeste indkomster og skønnes at reducere Gini-koeffici-
enten med 0,07 pct.-point.
Side 2 af 2