SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om at kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet 2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte […] i princippet kan udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

25. november 2019

J.nr. 2019 - 10206

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 70 af 31. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om at kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet 2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte […] i princippet kan udgøre et argument for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere på, at De Økonomiske Vismænd i rapporten Produktivitet

2017 skriver, at lavere skat på generationsskifte ”[…] i

princippet kan udgøre et argument

for, at en lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbed-

rende”, herunder om ministeren kender til, at der skulle være foretaget beregninger af

disse effekter, eller om ministeren har i sinde at iværksætte beregninger af disse effekter.

Svar

I De Økonomiske Råds rapport

Produktivitet 2017

omtales den nedsættelse af bo- og gave-

afgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomheder fra 15 til 5 pct., som et flertal i folke-

tinget bestående af DF, V, LA og K gennemførte i 2017.

De Økonomiske Råd indleder med at kommentere på de mulige negative samfundsøko-

nomiske effekter ved den reducerede afgift. Rådet fremhæver således, at afgiftsnedsættel-

sen

”kan

reducere produktiviteten eksempelvis ved at virksomhederne ikke anvender de mest effektive

ledelses- og ejerformer.”

Herefter redegør De Økonomiske Råd for, at afgiftsnedsættelsen mindsker et likviditets-

dræn, hvis kapitalmarkederne ikke fungerer og arvingerne derfor ikke har mulighed for at

lånefinansiere skattebetalingen. Det er denne effekt, som det udvalgte citat i spørgsmålet

henviser til.

Konkret skriver De Økonomiske Råd:

”Såfremt

kapitalmarkederne ikke fungerer hensigtsmæs-

sigt, og det ikke er muligt at lånefinansiere skattebetalingen, kan en lavere arveafgift være gavnlig som

følge af en styrket likviditet på tidspunktet for virksomhedsoverdragelsen. Dermed kan frasalg af vigtige

aktiver eller i værste fald lukning af ellers sunde virksomheder undgås. Der kan desuden være en positiv

indvirkning på virksomhedernes investeringsniveau. Dette kan i princippet udgøre et argument for, at en

lavere skat ved familieoverdragelse er effektivitets- og produktivitetsforbedrende.

”

Jeg er helt enig i, at der kan være tale om en likviditetsbelastning, særligt i de situationer,

hvor fx en arving ikke har mulighed for at lånefinansiere skattebetalingen. Det er netop

grunden til, at regeringen foreslår, at der parallelt med en tilbagerulning af afgiftslempel-

sen indføres et retskrav på henstand, så afgiften kan betales gradvist over en periode på

30 år.

Denne del af regeringens forslag er helt i tråd med De Økonomiske Råds anbefalinger. I

umiddelbar forlængelse af ovenstående citat står således:

”Der

er imidlertid også andre måder

at forsøge at undgå et sådant likviditetsdræn. Eksempelvis kan mulighederne for afdrags- eller indefrys-

ningsordninger udvides. En sådan løsning er en mere direkte måde at håndtere likviditetsproblemet på, og

samtidig vil en sådan løsning ikke forvride beslutningen om generationsskifte.”

Skatteministeriet er ikke bekendt med studier, der direkte undersøger sammenhængen

mellem

skatten

ved familieoverdragelse og den efterfølgende udvikling i virksomhedernes

resultater. Der er ingen aktuelle planer om at gennemføre et sådan studie i Skatteministe-

riet, da det vil kræve, at der igangsættes et egentligt forskningsprojekt.

Side 2 af 3

Der er dog gennemført et studie, der belyser effekterne af at vælge et generationsskifte in-

den for familien frem for fx et salg til eksterne. I artiklen

Inside the family firm: The role of fa-

milies in succession decisions and performance,

The Quarterly Journal of Economics (maj 2007)

viser Bennedsen m.fl., at succession inden for familien af den daglige ledelse reducerer af-

kastet i virksomheden med over fire pct.-point i en treårig periode efter overdragelsen.

Dette resultat gælder specielt i store virksomheder, brancher med høj vækst, og i virksom-

heder med intensiv anvendelse af højtuddannet arbejdskraft. Studiet bygger på dansk

data.

I den nævnte undersøgelse ses der ikke eksplicit på betydningen af skattereglerne. Men

det mønster, der kan konstateres i data

–

lavere afkast i årene efter overdragelse inden for

familien sammenholdt med sammenlignelige virksomheder

–

er konsistent med, at skatte-

regler, der begunstiger en bestemt ejerkreds frem for andre, alt andet lige vil medføre ten-

dens til ringere resultater før skat i de berørte virksomheder.

Side 3 af 3