SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

28. oktober 2019

J.nr. 2019 - 9384

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 2. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opgøre, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift,

hvor mange der forsat skal betale arveafgiften og de økonomiske konsekvenser for for-

skellige familietyper, såfremt man indfører Socialdemokratiets forslag vedrørende arveaf-

gift, som det fremgår af Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille

til store forskelle”.

Svar

Efter gældende regler beregnes boafgift med en sats på 15 pct. Ved beregning af boafgift

gives et bundfradrag på 295.300 kr. (2019-niveau).

Spørgsmålet forstås således, at det gældende bundfradrag forhøjes til 500.000 kr., samtidig

med at der indføres en ny afgift på 15 pct. af den del af afgiftsgrundlaget, der overstiger

en ny grænse på 3 mio. kr. Det er endvidere forudsat, at den ekstra progression ikke om-

fatter overdragelse af erhvervsvirksomheder.

Der findes ikke registerdata om grundlaget for boafgiften, dvs. arvebeholdninger og for-

mue, eller om hvem der arver. Det er på den baggrund ikke muligt præcist at opgøre arve-

modtagere af arvebeholdninger, der overstiger bundfradraget. For at besvare spørgsmålet

er der i stedet anvendt formueoplysninger ultimo året før dødsåret koblet med oplysnin-

ger om afdødes børn. Det er således beregningsteknisk forudsat, at såfremt der er børn af

afdøde, arver disse børn hele arveformuen.

For ca. 25 pct. af de afdøde er det ikke muligt at identificere nogle arvinger. Det antages

derfor yderligere, at arvinger efter afdøde, hvor det ikke er muligt at identificere nogle ar-

vinger, har en fordeling af topskatteydere svarerende til de identificerede arvinger. På den

baggrund skønnes det, at ca. 24.000 ikke-topskatteydere var arvemodtagere til en arvebe-

holdning, der oversteg bundfradraget i 2016. I alt skønnes det, at ca. 30.000 var arvinger

til en arvebeholdning, der oversteg bundfradraget i 2016.

Indføres en ny bundfradragsgrænse på 500.000 kr., skønnes det med nogen usikkerhed, at

ca. 18.000 ikke-topskatteydere om året vil være arvinger til en arvebeholdning, der over-

stiger bundfradraget. Det skønnes, at i alt ca. 23.000 personer vil være arvinger til arvebe-

holdninger, der overstiger bundfradraget.

Familietyper er stilistiske eksempler, der tager udgangspunkt i familiens

årlige

indkomst,

hvorimod arv kun vedrører en familie enkelte gange i løbet af hele livet. Hertil kommer,

at der er stor spredning i arvebeholdningernes størrelser, hvorfor der givetvis vil være

personer, der ligger lavt i indkomstfordelingen, der arver en stor formue, mens der ligele-

des vil være personer, som ligger højt i indkomstfordelingen, der ikke får nogen arv. Der-

for er det svært at vurdere, hvilken arvebeholdning der

er typisk for fx en enlig HK’er.

Der henvises til svaret på spørgsmål 463 (Folketingsåret 2017-18) for økonomiske konse-

kvensberegninger fordelt på familietyper. Det skal dog bemærkes, at beregningerne er

hæftet med stor usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at den gennemsnitlige provenuvirk-

ning fordelt på familietyper er særdeles følsom over for arvinger af enkelte store formuer.

Side 2 af 2