Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2252315_0001.png
29. september 2020
J.nr. 2020 - 7634
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 696 af 3. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikke-medlem (MFU) Per Larsen (KF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: MFU spm. om Skatteministeriet eller relevante myndigheder har benyttet det nylige track- & trace-system med henblik på at afklare, hvorvidt alle produkter med gamle stempelmærker til tobak var overgået til forbrug pr. 1. april 2020, til skatteministeren
2252315_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om Skatteministeriet eller relevante myndigheder har benyttet det
nylige track- & trace-system med henblik på at afklare, hvorvidt alle produkter med gamle
stempelmærker til tobak var overgået til forbrug pr. 1. april 2020?
Svar
Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet herunder Sikkerhedsstyrel-
sen, som har oplyst følgende om benyttelse af track- & trace-systemet:
”Sikkerhedsstyrelsen
er markedsovervågningsmyndighed på tobaksområdet. Sikkerheds-
styrelsen har i den forbindelse også ansvaret for administrationen af det nye sporbarheds-
system, Track & Trace, og for kontrollen med systemet. Sikkerhedsstyrelsens opgave er at
sikre funktionaliteten i systemet, herunder at følge op på, om fabrikanter, importører og
distributører af tobak foretager de påkrævede registreringer, og at registreringerne er kor-
rekte. Det gør styrelsen via fysiske tilsyn, blandt andet i detailleddet, og via overvågning
med afsæt i en række databehandlingssystemer stillet til rådighed af EU.
Det er ikke en del af Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågningsopgave at anvende de
data, som indsamles i systemet, til eksempelvis at føre tilsyn med, hvorvidt produkter med
gamle stempelmærker overgår til forbrug. Men det er muligt for relevante myndigheder at
anmode Sikkerhedsstyrelsen om adgang til data samt data behandlingsværktøjer til brug
for kontrol.”
Det er Skattestyrelsen, som kontrollerer overholdelsen af den værnsregel, der blev indført
i forbindelse med afgiftsstigningen på tobak den 1. april 2020. Jeg har derfor ligeledes ind-
hentet bidrag fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Det
omtalte track- & trace system er ikke relevant ift. Skattestyrelsens kontrol af tobaks-
virksomhedernes overholdelse af værnsreglerne som følge af afgiftsstigningen på tobak
pr. 1. april 2020. Det skyldes, at systemet kun giver information om produktion, indførsel
og salg af den enkelte pakke cigaretter. Som oplyst i svaret på SAU alm. del spm. 695 er
det ikke relevant at gennemføre kontrol af overgangsbestemmelserne i detailhandlen, men
derimod ved kontrol af de registrerede tobaksvirksomheder. Ved en sådan kontrol vil
Skattestyrelsen entydigt kunne fastlægge salgstidspunktet for tobaksprodukterne i forhold
til overgangsbestemmelserne på baggrund af virksomhedernes transaktioner.”
Side 2 af 2