SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om, hvorvidt ejerledede virksomheder vil hive løn ud i stedet for udbytte, fordi det med forhøjelsen af aktieindkomstskatten i regeringens pensionsudspil bliver marginalt dyrere at hive udbytte ud, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

23. september 2020

J.nr. 2020 - 7631

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 692 af 3. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 692: Spm. om, hvorvidt ejerledede virksomheder vil hive løn ud i stedet for udbytte, fordi det med forhøjelsen af aktieindkomstskatten i regeringens pensionsudspil bliver marginalt dyrere at hive udbytte ud, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om regeringen har gjort sig nogen tanker om, hvorvidt ejerledede

virksomheder vil hive løn ud i stedet for udbytte, fordi det med forhøjelsen af aktieind-

komstskatten i regeringens pensionsudspil bliver marginalt dyrere at hive udbytte ud, og

hvad det i så fald betyder for regeringen forventede merprovenu.

Svar

Beskatningen af aktieindkomst skal ses i sammenhæng med det øvrige skattesystem. Den

nuværende satsstruktur for aktieindkomst og andre former for kapitalafkast afspejler såle-

des en række hensyn til, at sammenlignelige indkomster så vidt muligt bør beskattes ens,

uanset hvad der er kilden til indkomsten. Det skal bl.a. sikre mod indkomsttransforma-

tion, og at det ikke er skattereglerne, der afgør, hvordan formue placeres.

Arbejdende hovedaktionærer kan i stort omfang selv bestemme, om overskud fra selska-

bet skal udbetales

–

og beskattes

–

som lønindkomst eller som aktieudbytte. De konkrete

skatteregler for aktie- og kapitalindkomst skal blandt andet ses i lyset af balancen til andre

dele af skattesystemet, herunder navnlig beskatningen af hovedaktionærers indkomst. En

central balance i de nuværende regler er hensynet til at undgå hovedaktionærers ind-

komsttransformation. Det kendes også som det såkaldte hovedaktionærproblem.

Hovedaktionærer er karakteriseret ved at eje en stor andel af aktierne eller have bestem-

mende indflydelse i et selskab og yder ofte også en aktiv arbejdsindsats i selskabet. Ho-

vedaktionærer (aktionærer med bestemmende indflydelse i et selskab) kan i et vist omfang

selv afgøre, om virksomhedens overskud udbetales som løn eller udbytter (eller realiseres

som værdistigning). Derved kan de påvirke deres egen skattebetaling, når der er forskel på

beskatningen af de to indkomstarter, og opnå en lavere beskatning af afkastet af deres ar-

bejdsindsats end tilsigtet i lovgivningen. Denne mulighed for indkomstransformation in-

debærer, at hovedaktionærer kan opnå en skattefordel, hvis der er forskel mellem skatte-

satsen for lønindkomst på den ene side og kombinationen af selskabsskat og aktieind-

komstskat på den anden side.

Hovedaktionærproblemet er i dag forsøgt håndteret ved, at den højeste samlede marginal-

skat på udbytte (inklusiv selskabsskat) på ca. 54,8 pct. (= 22 pct. + (1-0,22)*42 pct.) omtrent

svarer til den højeste marginalskat på lønindkomst på ca. 55,9 pct. (ekskl. kirkeskat), som gælder

for topskatteydere, der er omfattet af det skrå skatteloft for personlig indkomst (dvs. som bor i

kommuner med en skatteprocent på 24,95 pct. og derover).

For personer, som er omfattet af den højeste marginalskat på lønindkomst (på 55,9 pct.),

indebærer den nuværende høje sats på aktieindkomst på 42 pct., at der er en marginal for-

del på ca. 1,1 pct. point (idet 54,8 -55,9 = -1,1 pct.-point) ved at tage indkomsten ud som

overskud frem for som lønindkomst over topskattegrænsen.

Hvis den højeste sats på aktieindkomst hæves til 45 pct., som foreslået i

Ret til tidlig pen-

sion,

vil den højeste samlede marginalskat på udbytte inkl. selskabsskat øges til ca. 57,1

Side 2 af 3

pct. (= 22 pct. + (1-0,22)*45 pct.)

–

dvs. ca. 1,2 pct.-point mere end den højeste marginal-

skat på lønindkomst (idet 57,1 - 55,9 = 1,2 pct.-point).

Det bemærkes, at der ikke er taget højde for hovedaktionærers indkomsttransformation i

provenuberegningerne. Omfanget af hovedaktionærers indkomsttransformation er be-

hæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor Skatteministeriet ikke indregner et konkret skøn

for den afledte provenuvirkning. Hovedaktionærers mulighed for at udbetale en del af

overskuddet som lønindkomst frem for at lade overskuddet blive beskattet med selskabs-

skat og efterfølgende aktieindkomstskat af udbytter vil dog isoleret set reducere det umid-

delbare merprovenu ved at øge den høje sats for aktieindkomstskatten.

Forøgelsen af den høje sats i aktieindkomstbeskatningen skønnes isoleret set at reducere

indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,07 pct.-point. Fordelingsvirknin-

gen afspejler, at den høje aktieindkomstskat i høj grad (og mere udpræget end fx topskat-

ten) påhviler personer med meget høje disponible indkomster.

Side 3 af 3