Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2255287_0001.png
4. oktober 2020
J.nr. 2020-7582
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 689 af 3. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 689: Spm. om, hvor meget man tidligere har budgetteret, at ejendomsvurderingssystemet samlet set ville koste at udvikle og drive, til skatteministeren
2255287_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor meget man tidligere har budgetteret, at ejendomsvurderings-
systemet samlet set ville koste at udvikle og drive, og hvor meget ministeren nu vurderer
det samlet set vil koste at udvikle og drive?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der er spurgt til henholdsvis udviklings- og driftsomkost-
ninger for ejendomsvurderingssystemet E&G (Ejendom og Grund).
Den samlede økonomiske ramme til udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er i
fortrolig akt. U af 11. april 2019 opgjort til 1.134,6 mio. kr. (2019-pl). Jeg har valgt at op-
hæve fortroligheden, for så vidt angår den samlede økonomiske ramme for udviklingen af
ejendomsvurderingssystemet, mens det øvrige indhold i akt. U fortsat er fortroligt, da der
heri bl.a. indgår oplysninger om de økonomiske estimater, der ligger forud for konkrete
udbud af systemunderstøttelsen. Ophævelsen af fortroligheden for den samlede økonomi-
ske ramme vil ikke være i konflikt med hensynet til statens forhandlingsposition.
Det står dog klart, at projektet bliver dyrere end tidligere opgjort i akt. U. Det er én af
grundene til, at jeg ønsker at gennemføre en trykprøvning med ekstern bistand. Formålet
hermed er at undersøge ejendomsvurderingsprojektet til bunds, både i forhold til tid, le-
verancer og økonomi, så der kan fastlægges en realistisk tidsplan og sikres en tilstrækkelig
økonomisk ramme.
For nuværende er der ikke tilvejebragt et grundlag for at vurdere de fremadrettede drifts-
omkostninger til systemet. Når ejendomsvurderingssystemet ibrugtages, vil der herudover
være omkostninger til renter og afskrivninger af investeringerne i udviklingen af systemet.
Hertil kommer, at der også vil være omkostninger til vedligeholdelse af systemet, som
ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt.
Side 2 af 2