Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2247396_0001.png
21. september 2020
J.nr. 2020 - 7578
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 674 af 1. september 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 674: Spm. om at justere lovgivningen, så fintech virksomheder i den finansielle sektor på linje med banker, kreditinstitutter og forsikringsselskaber får mulighed for at indhente data fra eSkatData, til skatteministeren
2247396_0002.png
Spørgsmål
Hvad er ministerens kommentar til, at fintech virksomheder som f.eks. PengeProfilen,
der er sat i verden for at skabe øget konkurrence mellem pengeinstitutterne til gavn for
kunderne, har problemer med at få adgang til eSkatData, fordi virksomheden ikke lever
100 pct. op til kriterierne? Mener ministeren, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at
justere lovgivningen, så fintech virksomheder i den finansielle sektor på linje med banker,
kreditinstitutter og forsikringsselskaber får mulighed for at indhente data fra eSkatData,
hvis det giver mening for deres forretning? Som det er i dag, falder virksomheder som
f.eks. PengeProfilen lovgivningsmæssigt mellem to stole, selvom den er underlagt Datatil-
synet og overholder Finanstilsynets bekendtgørelser for udbydere af betalingsinitierings-
og kontooplysningstjenester.
Svar
Fintech er et område i hastig udvikling, og jeg ser det som positivt, at udviklingen fører
nye virksomheder med sig, hvor teknologi udnyttes til at skabe øget konkurrence på det
finansielle område til gavn for forbrugerne.
Fintech-virksomheder kan på lige fod med andre virksomheder indgå en aftale med Skat-
teforvaltningen om brug af eSkatData, når de opfylder alle kriterier. Et væsentligt krite-
rium er, at virksomheden skal have pligt til at behandle de oplysninger, der indgår i eSkat-
Data. Virksomheder, der kan få tilladelse til at få adgang til eSkatData, er således virksom-
heder, der fx er pålagt en pligt til at kreditvurdere deres kunder, og som dermed har en
pligt til at behandle de oplysninger, der kan videregives fra eSkatData. I disse tilfælde kan
en virksomhed få videregivet fortrolige indkomstoplysninger mv. efter den enkelte bor-
gers forudgående samtykke.
Begrebet fintech dækker over forskellige typer af virksomheder, der ikke er klart afgræn-
set. På den baggrund finder jeg det ikke hensigtsmæssigt at foretage en justering af lovgiv-
ningen, hvor denne ikke nærmere definerede kreds af virksomheder søges pålagt en pligt
til at behandle den type af oplysninger, der kan videregives fra eSkatData.
Regeringen ønsker at understøtte erhvervslivet og udviklingen af nye virksomheder, som
vi fx ser på fintech området. Samtidig er det vigtigt, at der uændret er fokus på at værne
om borgernes fortrolige og personlige oplysninger, der fordrer klare regler på området.
Side 2 af 2