SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm. om, hvorledes regeringen når frem til, at den nye Lagerbeskatningsmodel i regeringens pensionsudspil vil generere 850 mio. kr. i provenu, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

22. september 2020

J.nr. 2020 - 7458

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 655 af 26. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 655: Spm. om, hvorledes regeringen når frem til, at den nye Lagerbeskatningsmodel i regeringens pensionsudspil vil generere 850 mio. kr. i provenu, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvorledes regeringen når frem til, at den nye Lagerbeskatningsmo-

del i regeringens pensionsudspil vil generere 850 mio. kr. i provenu?

Svar

Danske og udenlandske selskaber kan i dag undgå beskatning af avancer på danske ejen-

domme ved at placere dem i et datterselskab og sælge aktierne i datterselskabet i stedet

for selve ejendommen. Regeringen har derfor som del af finansieringen i udspillet ret til

tidlig pension foreslået, at der indføres en løbende beskatning af selskabers ejendoms-

avancer.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser

ved at indføre en løbende lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer, da der ikke fo-

religger data for de årlige avancer fra ejendomme, der ejes af selskaber eller data for, hvor

mange ejendomme der reelt skifter ejer uden beskatning. Hertil kommer at provenuet vil

afhænge af udformningen af den endelige model, og provenuvurderingen vil derfor skulle

konsolideres ifm. det lovforberedende arbejde. Endelig bemærkes det, at provenuet vil

kunne variere væsentligt fra et år til et andet.

I provenuvurderingen er det lagt til grund, at lagerbeskatningen omfatter boligejendomme

og erhvervsejendomme, der ejes af et selskabsbeskattet selskab og anvendes til udlejning.

Ejendomme, som selskabet anvender som led i sin egen erhvervsmæssige virksomhed, fx

et kontordomicil eller en produktions- eller lagerbygning, fritages således for lagerbeskat-

ningen.

Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af boliger og andre bygnin-

ger skønnes det med betydelig usikkerhed, at en samlet ejendomsmasse på ca. 350 mia. kr.

vil blive omfattet af den foreslåede lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer. Det

lægges til grund, at de årlige værdistigninger udgør 2,2 pct.

Værdistigningerne vil blive beskattet nominelt med selskabsskat på 22 pct. Der vil være

mulighed for at fradrage underskud mv. fra andre dele af koncernen, hvilket skønnes at

reducere den gennemsnitlige beskatning med 1/3 til ca. 14,7 pct.

På dette grundlag skønnes det umiddelbare merprovenu til ca. 1.150 mio. kr., hvilket sva-

rer til 950 mio. kr. efter tilbageløb. Det samlede merprovenu efter tilbageløb og adfærd

skønnes således at udgøre 850 mio. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Side 2 af 3

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at indføre lagerbeskatning af selskabers ejendoms-

avancer.

(mio. kr. 2020-niveau)

Umiddelbart merprovenu

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

2023

1.150

950

850

2024

1.150

950

850

2025

1.150

950

850

2026

1.150

950

850

Varigt

1.150

950

850

Anm.: Provenuvirkningen er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet

I forhold til adfærdseffekterne bemærkes, at der overordnet set er to modsatrettede ad-

færdseffekter forbundet med indførelsen af en lagerbeskatning af ejendomsavancer.

For det første indebærer lagerbeskatningen, at det forventede afkast ved at investere i

ejendommene falder. Det medfører lavere investeringer på området, hvilket på sigt vil re-

ducere ejendomsmassen og dermed skattegrundlaget.

For det andet vil indførelsen af en lagerbeskatning trække i retning af en mere symmetrisk

beskatning af selskabers avancer og dermed en mere hensigtsmæssig investeringssammen-

sætning i erhvervslivet. Det skyldes, at den nuværende mulighed for (langvarig eller per-

manent) udskydelse af avancebeskatningen indebærer, at beskatningen af udlejningsejen-

domme er for lav sammenholdt med andre investeringer ud fra en samfundsøkonomisk

betragtning.

Samlet set vurderes forslaget ikke at påvirke arbejdsudbuddet nævneværdigt.

Hertil kommer, at beskatning af værdistigningen efter lagerprincippet ikke påvirker selska-

bernes driftsøkonomiske beslutning om at sælge eller beholde en given ejendom.

Side 3 af 3