Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2263249_0001.png
16. oktober 2020
J.nr. 2020 - 7677
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 650 af 26. august 2020 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 650: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren
2263249_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 62 (folketingsåret 2018-19, 1.
samling), således at der i 2020-niveau i tabelform opgøres den gennemsnitlige skattelet-
telse i antal kr. i perioden 2011-2020 fordelt på hvert år i perioden i forhold til 2009 til
henholdsvis de 100 og de 1000 borgere, som har den højeste bruttoindkomst? Ministeren
bedes oplyse, hvor stor en andel af skattelettelsen, der kan henføres til sænkelsen af den
højeste aktieindkomstskattesats fra 45 til 42 pct. samt indførslen af det særskilte skatteloft
for kapitalindkomst på 42 pct. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvordan de to
nævnte gruppers skattebetaling vil blive påvirket af finansieringselementerne i regeringens
udspil ”Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle”.
Svar
Besvarelsen tager udgangspunkt i indkomsterne i 2009 for de 100 hhv. 1.000 personer,
der havde de højeste bruttoindkomster i dette år. For disse to grupper er beregnet for-
skellen mellem den gennemsnitlige indkomstskat i 2009
–
med de i 2009 gældende regler
–
og den hypotetiske indkomstskat med skattereglerne i hhv. 2011 og 2021 (givet de to
gruppers indkomster i 2009).
Disse forskelle er opdelt på de isolerede virkninger af hhv. Forårspakke 2.0 (der blev ved-
taget i 2009 og indfaset i perioden 2010–2019), herunder ændringerne i aktieindkomstbe-
skatningen
1
, indførelsen af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst (der blev
vedtaget i 2010 og indfaset i perioden 2011-2014) samt virkningen af de øvrige ændringer
af indkomstbeskatningen i den betragtede periode (herunder fx virkningerne af skattere-
formen fra juni 2012).
Der er tale om en såkaldt kontrafaktisk beregning, hvor der blandt andet ikke er taget
højde for ændret adfærd som følge af de betragtede ændrede regler. Besvarelsen tager
endvidere kun højde for ændringer i indkomstskatterne, men ikke virkningerne af finan-
sieringselementerne knyttet til skattereformerne i perioden
2
.
Det bemærkes endvidere, at der er stor udskiftning fra år til år i grupperne med de 100
hhv. 1.000 personer med størst bruttoindkomst. Således er det kun omkring en femtedel
af personerne i gruppen, der går igen mellem 2009 og 2010,
jf. svar på SAU alm. del
–
spm.
651.
Det skyldes ikke mindst, at en stor del af indkomsterne i disse grupper udgøres af ak-
tieindkomst. Personer, der i enkelte år har ekstraordinært høje indkomster, kan være per-
soner, der afhænder en virksomhed eller på anden vis opnår en stor enkeltstående gevinst.
1
Ændringerne i aktieindkomstbeskatningen i medfør af Forårspakke 2.0 indebar konkret, at de to progressionstrin blev
samlet til ét, og den mellemste og højeste sats på hhv. 43 og 45 pct. dermed slået sammen og sænket til 42 pct. fra og med
2010. Fra og med 2012 blev den lave sats sænket fra 28 til 27 pct.
Et væsentligt finansieringselement i Forårspakke 2.0 var indførelsen af lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier. Det
indebærer, at personer, der er aktionærer i selskaber, der ejer porteføljeaktier, får et mindre afkast af deres aktier. Da en
meget stor del af indkomsten i den gruppe personer, der spørges til, udgøres af aktieindkomst, vil den skattemæssige ge-
vinst som følge af Forårspakke 2.0 alt andet lige være overvurderet.
2
Side 2 af 4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 650: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren
2263249_0003.png
Samtidig er der stor variation i den gennemsnitlige indkomst over tid, navnlig i gruppen
med de 100 personer med størst bruttoindkomst.
Med de nævnte forbehold skønnes de 100 personer, der havde de højeste bruttoindkom-
ster i 2009, isoleret set at skulle have betalt i gennemsnit ca. 1,4 mio. kr. mindre i ind-
komstskat med skattereglerne for 2011 og ca. 1,5 mio. kr. mindre med skattereglerne for
2021 sammenlignet med deres faktiske indkomstskat med 2009-regler. Det skal ses i lyset
af, at denne gruppe i 2009 havde en gennemsnitlige bruttoindkomst på 46,9 mio. kr. og
en gennemsnitlige skattebetaling (med 2009-regler) på 20,8 mio. kr.,
jf. venstre del af tabel 1.
Af den hypotetiske skattenedsættelse på ca. 1,5 mio. kr. med 2021-regler i forhold til
2009-regler, kan ca. 1,3 mio. kr. henføres til Forårspakke 2.0, hvoraf 0,7 mio. kr. skyldes
lempelsen af aktieindkomstbeskatningen (overgangen fra to til et progressionstrin samt
nedsættelsen af den højeste sats for aktieindkomstskatten), ca. 0,1 mio. kr. kan henføres
til indførelsen af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, mens de resterende
ca. 0,2 mio. kr. kan henføres til øvrige ændringer i indkomstbeskatningen i perioden.
Tabel 1. Ændring i gennemsnitlig skattebetaling for de 100 hhv. 1.000 personer med højest brutto-
indkomst i 2009
(2021-niveau)
Top 100
mio. kr.
Gennemsnitlig bruttoindkomst 2009
Gennemsnitlig skattebetaling 2009
46,9
20,8
2011
mio. kr.
Ændring i gns. skattebetaling som følge af:
Forårspakke 2.0
- heraf lempeligere aktieindkomstbeskatning
Skråt skatteloft for kapitalindkomst
Øvrige ændringer i indkomstbeskatningen
Ændring i gennemsnitlig skattebetaling i alt
-1,34
-0,71
-0,04
-0,12
-1,4
-1,30
-0,71
-0,10
-0,18
-1,5
-160
-30
-10
10
-160
-150
-30
-10
-20
-180
2021
Top 1.000
mio. kr.
4,0
1,9
2011
2021
1.000 kr.
Anm.: Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og med tillæg
af positiv nettokapitalindkomst samt aktieindkomst. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag,
statslige skatter samt kommuneskat og kirkeskat. Tal er fremskrevet på baggrund af den skønnede udvikling i BNP 2011-
2021 i Økonomisk Redegørelse, august 2020.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2009 fremregnet til 2011-niveau med
forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
august 2010.
Tilsvarende skønnes de 1.000 personer, der havde de højeste bruttoindkomster i 2009,
isoleret set at skulle have betalt i gennemsnit ca. 160.000 kr. mindre i indkomstskat med
skattereglerne for 2011 og ca. 180.000 kr. mindre med skattereglerne for 2021 sammenlig-
net med deres faktiske indkomstskat med 2009-regler. Det skal ses i lyset af, at denne
gruppe i 2009 havde en gennemsnitlige bruttoindkomst på ca. 4 mio. kr. og en gennem-
snitlige skattebetaling (med 2009-regler) på ca. 1,9 mio. kr.,
jf. højre del af tabel 1.
Side 3 af 4
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 650: MFU spm. om at opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 62 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), til skatteministeren
2263249_0004.png
Af den hypotetiske skattenedsættelse på ca. 180.000 kr. med 2021-regler i forhold til
2009-regler, kan ca. 150.000 kr. henføres til Forårspakke 2.0, hvoraf ca. 30.000 kr. skyldes
lempelsen af aktieindkomstbeskatningen (overgangen fra to til et progressionstrin samt
nedsættelsen af den højeste sats for aktieindkomstskatten), ca. 10.000 kr. kan henføres til
indførelsen af det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, mens de resterende ca.
20.000 kr. kan henføres til øvrige ændringer i indkomstbeskatningen i perioden.
Side 4 af 4