Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2242668_0001.png
10. september 2020
J.nr. 2020 - 7164
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 628 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 628: Spm. om, hvilke omstændigheder, der kan bevirke en undtagelse for Frankrig, som ikke også gælder for de øvrige lande nævnt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 446, til skatteministeren
2242668_0002.png
Spørgsmål
I svaret på SAU alm. del
– spørgsmål 444 fremgår det, at regeringen ”i udgangspunktet”
ikke ønsker af afvige fra princippet om, at Danmark har førsteret til beskatning af danske
pensioner. Kan ministeren oplyse, hvilke omstændigheder, der kan bevirke en undtagelse
for Frankrig, som ikke også gælder for de øvrige lande nævnt i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 446?
Svar
Som angivet i mit svar på SAU alm. del
spørgsmål 443 af 25. maj 2020 er indgåelsen af
dobbeltbeskatningsoverenskomster baseret på gensidige forhandlinger mellem de pågæl-
dende lande.
Såfremt der indgås en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig,
der indebærer, at bopælslandet (primært Frankrig) overlades ”førsteretten” til beskatning
af pensioner udbetalt fra kildelandet (primært Danmark), således at kildelandet alene kan
beskatte forskellen mellem beskatningsniveauet i bopælslandet og beskatningsniveauet i
kildelandet, vil dette være et resultat af de konkrete forhandlinger, hvor en lang række for-
hold og hensyn indgår. Dette skal således ikke ses som et udtryk for en generel holdnings-
ændring fra regeringens side.
Forhandlinger med andre lande om dobbeltbeskatningsoverenskomster foregår under
den fortrolighed, som forholdene kræver, og jeg kan derfor ikke redegøre nærmere for
indholdet af de drøftelser, der pågår som led i forhandlingerne.
Hvorvidt der vil blive indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst efter de nævnte
principper, afhænger af udfaldet af de videre forhandlinger. Jeg henviser desuden til mit
svar på SAU alm. del
spørgsmål 444 af 25. maj 2020
Side 2 af 2