Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2246387_0001.png
17. september 2020
J.nr. 2020 - 7166
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 624 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 624: Spm. om at bekræfte, at så længe reglerne forbliver uændrede, kan den type svindel, der efter sigende blev begået af Sanjay Shah, fortsat finde sted, til skatteministeren
2246387_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at så længe reglerne forbliver uændrede, kan den type svindel,
der efter sigende blev begået af Sanjay Shah, fortsat finde sted, såfremt Skattestyrelsens
ressourcer til stadighed måtte vise sig at være utilstrækkelige til foretage den nødvendige
og i praksis utroligt vanskelige sporing og kontrol af, om der rent faktisk er modtaget ud-
bytte?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
"Skattestyrelsen har siden den formodede svindel med udbytteskat blev opdaget i august
2015 iværksat en række risikoforanstaltninger, der skal minimere risikoen for uretmæssige
udbetalinger, ligesom der er sket en markant opnormering af årsværk til varetagelse af
kontrolopgaven med refusion af udbytteskat. I 2020 er der ca. 100 medarbejdere dedike-
ret til området. Skattestyrelsen har udarbejdet vejledninger og arbejdsbeskrivelser til at un-
derstøtte kontrolarbejdet.
Som led i kontrollen kræver Skattestyrelsen dokumentation for pengestrømmene igennem
de foretagne transaktioner. Skattestyrelsen kræver således, at der skal indsendes doku-
mentation for køb og salg af aktier i en periode før og efter udlodningstidspunktet, her-
under dokumentation i form af udbyttenotaer for udbetalt udbytte og indeholdt udbytte-
skat. Kontrolniveauet på udbytteområdet kan generelt karakteriseres som ekstraordinært
højt sammenlignet med andre områder i skatteforvaltningen. Derudover monitorerer
Skattestyrelsen også løbende den samlede refusion af udbytteskat for at sikre, at der sam-
let set ikke sker mistænkelige udsving i refusion af udbytteskat.
Det er således en meget anden situation, der karakteriserer udbytteområdet i dag, end det
var tilfældet, da den formodede svindel fandt sted. Der vil som på alle områder altid være
en risiko for, at svindel kan foregå, men Skattestyrelsens mulighed for at opdage og
stoppe det tidligt er markant bedre i dag end før 2015.”
Side 2 af 2