SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om ministeren anser det for tilfredsstillende med et forslag til ny model til udbytteskat, der først kan implementeres efter en udviklingsfase på flere år, oven i de år der allerede er gået siden udbytteskandalen blev offentlig kendt i august 2015, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

17. september 2020

J.nr. 2020 - 7146

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 617 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om ministeren anser det for tilfredsstillende med et forslag til ny model til udbytteskat, der først kan implementeres efter en udviklingsfase på flere år, oven i de år der allerede er gået siden udbytteskandalen blev offentlig kendt i august 2015, til skatteministeren

Spørgsmål

Anser ministeren det for tilfredsstillende med et forslag til ny model til udbytteskat, der

først kan implementeres efter en udviklingsfase på flere år, oven i de år der allerede er

gået siden udbytteskandalen blev offentlig kendt i august 2015, og hvor udrulning af net-

toordningen er afhængig af de udenlandske depotbankers vilje til at påtage sig hæftelse for

overholdelse af regler i andre lande end i det land, hvor depotbankerne selv er hjemme-

hørende?

Svar

Udbytteskandalen har betydet, at det har været nødvendigt at gentænke den måde, som

udbyttebeskatningen håndteres på. Den foreslåede ny model for udbyttebeskatning er re-

sultatet af indgående overvejelser om, hvordan der kan tilvejebringes en robust model,

som giver Skatteforvaltningen et tilstrækkeligt grundlag for at udføre den nødvendige

kontrol og dermed imødegå risikoen for svindel, samtidig med at aktionærernes og fi-

nanssektorens behov for en smidig og administrerbar løsning tilgodeses i rimeligt om-

fang.

Det er vurderingen, at en ny model bør være baseret på nettoindeholdelse af udbytteskat,

dvs. at det så vidt muligt sikres, at der indeholdes den korrekte udbytteskat samtidig med

udbetaling af aktieudbyttet således, at behovet for efterfølgende refusion af for meget be-

talt udbytteskat reduceres mest muligt.

For at den ny nettoindeholdelsesmodel kan fungere, kræver det bl.a. udformning af et nyt

system til registrering af udenlandske aktionærer samt anden systemudvikling, der bl.a.

skal understøtte en effektiv kontrol. Skatteforvaltningen er ved at forberede en foranalyse,

som skal afdække implementeringskonsekvenser af den nye model, herunder et nærmere

skøn over muligt implementeringstidspunkt.

Det er naturligt, at de centrale aktører i den finansielle sektor har været inddraget i arbej-

det med udformning af den ny nettoindeholdelsesmodel, ikke mindst ud fra hensynet til,

at modellen skal kunne implementeres i praksis, givet indretningen af de finansielle mar-

keder og hvordan handlen med værdipapirer foregår.

Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel er kendetegnet ved, at der

–

i modsætning til

den nuværende situation

–

sker indeholdelse af den korrekte udbytteskat samtidig med

udbetalingen af aktieudbytte således, at aktieudbyttet netto for skat kan udbetales på én

gang, og at der efterfølgende foretages stikprøvekontrol, hvor bankerne hæfter for even-

tuel for lidt indeholdt udbytteskat.

Bankernes hæftelse er en helt central præmis for, at der kan ske nettoindeholdelse, inden

Skatteforvaltningen har haft mulighed for at foretage en egentlig kontrol af de oplysnin-

ger, som nettoindeholdelsen er baseret på. Uden en sådan objektiv hæftelse ville den dan-

ske skatteforvaltning selv skulle inddrive manglende skattebetaling hos udenlandske aktio-

nærer i situationer, hvor kontrollen afslører, at der er indeholdt for lidt udbytteskat.

Side 2 af 3

Modellen med nettoindeholdelse baseret på objektiv hæftelse for bankerne giver mulig-

hed for en ny håndtering af udbyttebeskatningen, som er både robust over for svindel og

samtidig administrativt smidig

–

idet aktionærerne ikke længere behøver at søge om refu-

sion af for meget betalt udbytteskat. Den objektive hæftelse indebærer imidlertid også ri-

sici for de banker, som hæftelsen kan gøres gældende overfor, idet bankerne hermed vil

skulle hæfte for oplysninger om kunderne, fx om disses eventuelle deltagelse i lånearran-

gementer mv., som bankerne ikke nødvendigvis har kendskab til.

Modellen er baseret på, at såvel danske kontoførende institutter som udenlandske depot-

banker skal påtage sig denne objektive hæftelse som betingelse for at kunne tilbyde deres

kunder nettoindeholdelse af udbytteskat på danske aktier. Det er dog vurderingen, at det

ikke er muligt at kræve, at bankerne skal påtage sig denne hæftelse som betingelse for, at

udenlandske aktionærer kan opnå den (lavere) skattesats (end den danske udbyttekildeskat

på 27 pct.), som de er berettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverens-

komster mv. med andre lande. Hvis udenlandske banker ikke ønsker at påtage sig den

hæftelse, der indgår i nettoindeholdelsesmodellen, vil deres kunder således fortsat skulle

sikres en mulighed for tilbageføring af for meget betalt udbytteskat.

Side 3 af 3