SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om at bekræfte, at indberetning via depotbanken ikke i sig selv giver nogen sikkerhed for, at der ikke gives skatterefusion til både aktieudlåner og aktielåntager, når der ikke kan kendes forskel på overdragelse af aktier til eje og overdragelse af aktier til lån, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

17. september 2020

J.nr. 2020 - 7146

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 612 af 20. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om at bekræfte, at indberetning via depotbanken ikke i sig selv giver nogen sikkerhed for, at der ikke gives skatterefusion til både aktieudlåner og aktielåntager, når der ikke kan kendes forskel på overdragelse af aktier til eje og overdragelse af aktier til lån, til skatteministeren

Spørgsmål

I svar SAU alm. del

– spørgsmål 458 svarer ministeren, at: “Betingelserne for kontrol vil

dog blive væsentligt forbedret, da dokumentation for mange af de nødvendige oplysnin-

ger foreligger allerede i forbindelse med registreringen hos Skattestyrelsen, herunder bo-

pælserklæring mv.“ Kan ministeren bekræfte, at indberetning via depotbanken ikke i sig

selv giver nogen sikkerhed for, at der ikke gives skatterefusion til både aktieudlåner og ak-

tielåntager, når der ikke kan kendes forskel på overdragelse af aktier til eje og overdragelse

af aktier til lån, og at det kan være vanskeligt at kende forskel på aktieudbytte (hvori der er

indeholdt udbytteskat) og kompensation for aktieudbytte (hvori der ikke er indeholdt ud-

bytteskat)?

Svar

Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis. Efter denne praksis

anses en aktielånsaftale som udgangspunkt ikke for en afståelse,

jf. SAU alm. del - bilag 48

(2014-15 (2. samling)).

Udgangspunktet vil derfor være, at det fortsat er aktielångiver, der

er at anse for den, der skattemæssigt ejer aktierne, og da det er aktiernes ejer, der er skat-

tepligtig af udbytterne, er det også kun aktieejeren, som er berettiget til refusion af udbyt-

teskat. Dette medfører, at aktielåntager ikke vil være berettiget til refusion af udbytteskat.

Det er opfattelsen, at denne praksis medfører, at det ikke på et berettiget grundlag er mu-

ligt for mere end én part at få godskrevet eller søge refusion for den samme betalte ud-

bytteskat, og at det udelukkende er den, der skattemæssigt ejer aktierne, dvs. aktielångiver,

der er berettiget hertil.

Ved udformningen af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel har der været særlig fokus

på håndteringen af udbyttebeskatning i situationer med aktielån og andre finansielle kon-

struktioner, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet ikke kan anses for den, der skat-

temæssigt ejer aktierne.

I den foreslåede nettoindeholdelsesmodel er det en forudsætning for at kunne opnå inde-

holdelse af udbytteskat med en sats på mindre end 27 pct., at den udenlandske aktionær

har underskrevet en særskilt erklæring, hvori vedkommende erklærer at være den retmæs-

sige ejer af udbyttet på det pågældende depot. I erklæringen indgår bl.a. en beskrivelse af

situationer, hvor der kan være tale om, at den umiddelbare modtager ikke kan anses for

den, der skattemæssigt ejer aktierne, fx aktielån. Ejeren af depotet er således før registre-

ringen gjort opmærksom på, at der ikke kan indgå fx lånte aktier i et depot, hvorpå der

opnås nettoindeholdelse af udbytteskat med en sats på mindre end 27 pct.

Det følger heraf, at der ved aktielån altid skal indeholdes en udbytteskat på 27 pct. af ak-

tieudbyttet. Herefter vil det være op til den retmæssige ejer af udbyttet (dvs. långiveren) at

søge om refusion af for meget betalt udbytteskat, i det omfang vedkommende måtte være

berettiget til beskatning med en lavere sats.

Hvis ejer af aktierne (dvs. långiveren) vil søge om refusion, vil dette skulle ske på grund-

lag af dokumentation for, at vedkommende er den retmæssige ejer af udbyttet. Er dette

Side 2 af 3

dokumenteret, kan der udbetales forskellen mellem 27 pct. og den lavere sats, vedkom-

mende er berettiget til.

Viser det sig i en kontrol, at en aktionær, som har fået nedsat skattesats, ikke var den ret-

mæssige ejer af udbyttet

–

fx fordi vedkommende har deponeret lånte aktier på depotet,

selv om vedkommende har underskrevet erklæring om det modsatte

–

hæfter bankerne

for den for lidt betalte udbytteskat. Den objektive hæftelse for bankerne omfatter således

også situationer, hvor den umiddelbare modtager af udbyttet ikke er den, der skattemæs-

sigt er ejer af aktierne, fx fordi vedkommende er låntager i et lånearrangement.

Side 3 af 3