Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2102899_0001.png
11. november 2019
J.nr. 2019 - 10112
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 61 af 29. oktober 2019 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: MFU spm. om at bekræfte, at det var Danmark, og ikke de andre nordiske lande, der ønskede, at pensioner indtjent ved arbejde i et nordisk naboland skulle dobbeltbeskattes , til skatteministeren
2102899_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at det var Danmark, og ikke de andre nordiske lande, der øn-
skede, at pensioner indtjent ved arbejde i et nordisk naboland skulle dobbeltbeskattes; i
modsat fald vil ministeren da dokumentere de øvrige nordiske landes holdning til sagen
dengang?
Svar
Den 8. oktober 2008 blev lovforslag nr. L 18 om indgåelse af protokol om ændring af
overenskomst mellem de nordiske lande fremsat. Protokollen medførte blandt andet, at
pensioner, der hidtil kunne beskattes i kildelandet, nu også kunne beskattes i bopælslandet
med nedslag i skatten svarende til den skat, der blev betalt til kildelandet, jf. protokollens
artikel 18.
I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget oversendte den daværende skat-
teminister et svar til en borger, som havde henvendt sig til Skatteudvalget om lovforsla-
get, jf. bilag 2 og 4 til L 18 (FT 2008-09).
Det fremgik heraf,
”at
det er korrekt, at Danmark ønskede en ændring af den metode til
dobbeltbeskatningslempelse, som Danmark skal anvende, når en person, som er hjemme-
hørende her i landet, modtager pension m.v. fra et andet nordisk land. Men som det også
fremgik af den svenske proposition (side 47-48), fik Danmark stærk støtte fra de andre
nordiske lande, der ønskede samme ændring, for så vidt angår deres dobbeltbeskatnings-
lempelse for personer i disse lande.”
I svaret henvises der desuden til, at det var nævnt i den svenske proposition, at uanset at
Sverige ikke var drivende for at få gennemført denne ændring, mente den svenske rege-
ring alligevel, at ændringen skabte en rimelig ordning.
Side 2 af 2