Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2240631_0001.png
7. september 2020
J.nr. 2018 - 3570
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 603 af 17. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om at redegøre for provenuet ved at indføre en flyafgift, til skatteministeren
2240631_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at indføre en flyafgift. Beregningen bedes
foretaget på to modeller:
Model 1) For flyvninger indenrigs og i Europa pålægges afgift på 70 kr. for rejser på øko-
nomiklasse og 200 kr. for rejser på øvrige klasser. For flyvninger uden for Europa pålæg-
ges afgift på 400 kr. for rejser på økonomiklasse og 1.000 kr. for rejser på øvrige klasser.
Model 2) For flyvninger indenrigs og i Europa pålægges afgift på 80 kr. for rejser på øko-
nomiklasse og 250 kr. for rejser på øvrige klasser. For flyvninger uden for Europa pålæg-
ges afgift på 500 kr. for rejser på økonomiklasse og 1.250 kr. for rejser på 1.klasse og
business class.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og ad-
færd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen
på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne op-
gjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel
indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på
percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koeffici-
enten for begge modeller.
Svar
Luftfartsbranchen befinder sig for øjeblikket i en meget alvorlig økonomisk krise som
følge af COVID-19-situationen. En evt. flyafgift skal derfor ses i lyset heraf.
Med det nuværende datagrundlag er det ikke muligt at differentiere passager-flyafgifter ef-
ter prisklasser (business, økonomi mfl.). Det vil kræve et længere udviklingsarbejde at
kunne foretage en sådan differentiering. Dertil kommer, at en sådan differentiering vil
kræve omfattende systemudvikling, hvorfor der vil være udviklingstid forbundet hermed.
På denne baggrund er afgifterne i model 1 beregnet som gennemsnittet af de foreslåede
satser for økonomiklasse og øvrige klasser for hver af de to distancekategorier dvs. 135
kr. på indenrigsrejser og rejser inden for Europa, samt 700 kr. på rejser uden for Europa.
Med samme metode er afgifterne i model 2 beregnet til 165 kr. på indenrigsrejser og rej-
ser indenfor Europa, samt 875 kr. på rejser udenfor Europa.
En flyafgift som foreslået i model 1 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mer-
provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,3 mia. kr. i 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved model 1 for passager-flyafgifter
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud)
2023
2.900
2.600
2.300
2024
2.900
2.600
2.300
2025
3.000
2.700
2.300
Varigt
2.900
2.600
2.300
Anm.: Det er lagt til grund, at en flyafgift på passagerer tidligst kan træde i kraft primo 2023. Hertil er det lagt til grund, at
flyafgiften ikke pålægges passagerer i transfer/transit.
Kilde Skatteministeriet
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 603: Spm. om at redegøre for provenuet ved at indføre en flyafgift, til skatteministeren
2240631_0003.png
En flyafgift som foreslået i model 2 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mer-
provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 2,8 mia. kr. i 2023,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenuvirkning ved model 2 for passager-flyafgifter
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart
Efter tilbageløb
Efter tilbageløb og adfærd (inkl. arbejdsudbud)
2023
3.600
3.200
2.800
2024
3.600
3.200
2.800
2025
3.700
3.300
2.800
Varigt
3.600
3.200
2.800
Anm.: Det er lagt til grund, at en flyafgift på passagerer tidligst kan træde i kraft primo 2023. Hertil er det lagt til grund, at
flyafgiften ikke pålægges passagerer i transfer/transit
Kilde Skatteministeriet
Da det nuværende datagrundlag ikke giver mulighed for at differentiere passager-flyafgif-
ter efter prisklasser eller på anden måde identificere passagerernes indkomstklasser, er det
ikke umiddelbart muligt at foretage de efterspurgte fordelingsberegninger.
Side 3 af 3