SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvilke kontrolprojekter i Skattestyrelsen der hører under den fælles myndighedsindsats i forhold til at bekæmpe social dumping, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2018-19

SAU Alm.del - Bilag 208

Offentligt

NOTAT

Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for

ordnede forhold (social dumping) 2012-2018

J.nr. 20185100003

Baggrund

SBT/DOH

Der har siden 2012 været afsat midler til at styrke den fælles indsats over for social

dumping. Med finanslovaftalen for 2018 blev den fælles myndighedsindsats for-

længet til og med 2019 med 72 mio. kr. i 2019.

Tabel 1 Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2016-2019 i

mio. kr.

2019

2016

2017

2018

72,0

I alt

72,0

81,3

72,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet, da de finansieres inden for rammerne af aftalen om politiets og

anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1 er pl-reguleret til 2018.

Tallene for perioden 2012-2019 findes i bilag 3, tabel 1.a

Sammenfatning

Siden den fælles myndighedsindsats mod social dumping startede, er kontrol og

tilsyn med udenlandske virksomheders regelefterlevelse øget betydeligt. Myndig-

hederne gennemfører fælles kontrolaktioner og har daglige aktiviteter på området.

Der er fortsat fokus på at effektivisere kontrollerne, så ressourcerne bruges der,

hvor effekten af myndighedernes indsats er størst. Endvidere arbejder myndighe-

derne også løbende med at indhente ny viden og udvikle værktøjer, så indsatsen

forbliver aktuel.

For at understøtte dette arbejde er myndighederne i løbende dialog om branche- og

virksomhedsudvælgelse til kontrolindsatsen med henblik på at sikre, at de mest

risikofyldte brancher og virksomheder prioriteres højest.

Samarbejdet betyder, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen

og politiet stadig bliver

bedre til at understøtte hinandens myndighedsudøvelse og sikre en effektiv kontrol.

Myndighederne er bl.a. blevet bedre til at orientere hinanden, når en myndighed får

mistanke om en overtrædelse på en anden myndigheds område. Ligeledes er myn-

dighederne blevet bedre til at besøge virksomheder sammen og til at sikre, at myn-

dighederne kommer hjem med de oplysninger, der er nødvendige for den videre

sagsbehandling.

Indhold

Som led i regeringens plan ”Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021” er SKAT

fra den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. Den fælles myndighedsindsats mod

social dumping er organisatorisk placeret i den nye Skattestyrelse, som derfor i denne og

fremadrettet vil fremgå af afrapporteringen.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvilke kontrolprojekter i Skattestyrelsen der hører under den fælles myndighedsindsats i forhold til at bekæmpe social dumping, til skatteministeren

Denne afrapportering indeholder følgende elementer:

1. Styrket myndighedsarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og po-

liti

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

4. Politiets indsats mod social dumping

5. Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Bilag 1 Brancheopdelte tabeller vedrørende Arbejdstilsynets resultater

Bilag 2 Kvartalsvise opgørelser

Bilag 3 Årsopdelte opgørelser fra 2012

Bilag 4 Politiets indsats over for ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

Bilag 5 Afrapportering af indsatsen mod virksomheder i CVR med udenlandsk

baggrund og/eller høj andel af udenlandske ansatte (CVR-projektet)

1. Styrket myndighedssamarbejde

For at styrke det fælles myndighedssamarbejde blev der indgået en samarbejdsafta-

le mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet i starten af 2012. Aftalen

fastlægger rammerne for samarbejdet på centralt og lokalt niveau og skal sikre, at

myndighederne har den nødvendige kontakt, således at de kan reagere koordineret,

hurtigt og konsekvent over for udenlandske virksomheder, der overtræder reglerne.

Aftalen er blevet fornyet og revideret flere gange siden, senest i januar 2019.

Myndighedsindsatsen er primært målrettet mod virksomhederne i bygge- og an-

lægsbranchen, landbrug, skovbrug og gartneri, hotel- og restaurationsbranchen,

rengøring, autobranchen og avisdistribution, hvor der erfaringsmæssigt bl.a. an-

vendes illegal arbejdskraft.

I 2018 har Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet gennemført 8 landsdækkende

aktioner og 36 regionale aktioner. Der er ved udgangen af 2018 gennemført hen-

holdsvis 54 landsdækkende aktioner og 203 regionale aktioner i alt siden 1. marts

2012.

Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen gennemfører imellem aktionerne hver især akti-

viteter over for udenlandske virksomheder og arbejdstagere, hvor der er mistanke

om, at forholdene ikke er i orden. Fx gennemfører Arbejdstilsynet dagligt kontrol

med udenlandske virksomheder, som Arbejdstilsynet får kendskab til fx gennem

anmeldelser til Arbejdstilsynets hotline om udenlandske virksomheder eller via

Arbejdstilsynets hjemmeside samt ved opsøgende kørsel. Skattestyrelsen har lige-

ledes løbende gennemført kontroller af udenlandske virksomheder og arbejdstagere

på baggrund af anmeldelser eller udsøgninger mv.

Der er etableret faste kontaktveje mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politi-

et, som skal sikre et smidigt og effektivt samarbejde i det daglige. Det gælder også,

såfremt der på et kontrolbesøg konstateres mistanke om lovovertrædelser inden for

de andre myndigheders lovområde, hvor dette indberettes til den pågældende myn-

dighed. Fx indberetter Arbejdstilsynet til Skattestyrelsen og politiet, hver gang en

virksomhed ikke er anmeldt i RUT. Dette sker via informationsmodulet i Registret

for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

For at sikre en effektiv planlægning af aktioner og det daglige samarbejde er der

etableret tre planlægningsgrupper, hvor repræsentanter for Arbejdstilsynet, Skatte-

styrelsen og politiet afholder faste møder. Formålet er at sikre en effektiv udsøg-

ning af virksomheder til kontrol i relevante brancher, en styrkelse af planlægning af

aktionernes gennemførelse og løbende opsamling og vurderinger af, hvordan ud-

søgning og aktioner optimeres lokalt.

Endvidere holder myndighederne temamøder, hvor der er mulighed for at drøfte

mere overordnede temaer i myndighedssamarbejdet og udveksle erfaringer. Ende-

lig holder Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Rigspolitiet dialogmøder med ar-

bejdsmarkedets parter om indsatsen

for ordnede forhold for udenlandske virksomhe-

der, der udfører arbejde i

Danmark (den styrkede indsats over for social dumping).

Det seneste dialogmøde blev afholdt i oktober 2018.

2. Arbejdstilsynets indsats mod social dumping

Arbejdstilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at udenlandske virksomheder

overholder den danske arbejdsmiljølovgivning. Det er endvidere Arbejdstilsynets

opgave at kontrollere, at udenlandske virksomheder har foretaget anmeldelse i

RUT, og at anmeldelsen er fyldestgørende og korrekt i forhold til reglerne.

Som led i indsatsen mod social dumping har Arbejdstilsynet gennemført følgende

aktiviteter:

•

Der er oprettet task forces i hvert af Arbejdstilsynets tre tilsynscentre. Tilsyns-

center Øst er landskoordinerende center.

•

Arbejdstilsynet koordinerer myndighedssamarbejdet, herunder afholdelsen af de

fælles landsdækkende og regionale aktioner, samt dialogmøder med parterne.

•

I forbindelse med sin daglige drift fører Arbejdstilsynet tilsyn med udenlandske

virksomheder, der er anmeldt i RUT. Derudover fører Arbejdstilsynet også til-

syn med udenlandske virksomheder, der ikke er anmeldt i RUT, fx via opsø-

gende kørsel på bl.a. villaveje, hvor der bygges privat.

•

Arbejdstilsynet har en risikobaseret tilgang til tilsynet med udenlandske virk-

somheder, der er anmeldt i RUT. Virksomheder i brancher, hvor der vurderes at

være risiko for arbejdsmiljøproblemer og/eller RUT-overtrædelser, og som Ar-

bejdstilsynet ikke kender i forvejen, vil få et tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet øger

tilsynet med de virksomheder, hvor der er konstateret problemer på tilsynsbesø-

gene, og genbesøger virksomhederne, indtil de konstaterede problemer er løst.

Der føres tilsyn med virksomhederne i de resterende brancher på stikprøvebasis

i forbindelse med RUT-anmeldelsen. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at reg-

lerne overholdes, bliver der ikke ført tilsyn med virksomheden i et år.

•

Der blev i forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 afsat midler til at kontrol-

lere virksomheder med fx udenlandsk ejer, der er oprettet i CVR som danske

virksomheder og dermed ikke skal i RUT, og hvor der er en formodning om, at

arbejdsmiljøet er dårligt. Arbejdstilsynet har siden arbejdet løbende med at ud-

søge relevante virksomheder i CVR og føre kontrol med dem. Midlerne er se-

nest med finanslovsaftalen for 2018 blevet forlænget til og med 2019. Bilag 5

indeholder en afrapportering af denne indsats.

•

Borgere, hvervgivere eller virksomheder, som har mistanke om, at en uden-

landsk virksomhed udfører arbejde i Danmark uden at være anmeldt i RUT, kan

kontakte Arbejdstilsynet gennem en hotline om udenlandske virksomheder.

Resultater af de landsdækkende fællesaktioner

De landsdækkende fællesaktioner tager udgangspunkt i kontrol med et bredt udsnit

af arbejdssteder fordelt over hele landet i udvalgte brancher.

Nedenfor (tabel 2.1) ses resultaterne af Arbejdstilsynets indsats i forbindelse med

de landsdækkende fællesaktioner i 2014-2018. Der er gennemført 6 landsdækkende

aktioner i 2012, og 8 i hvert af årene 2013-2018. Der har været ændret i udvælgel-

sen af aktionssteder, og der er undertiden gennemført aktioner med anvendelse af

færre aktionshold. Der har i planlægningen af udvalgte aktioner bl.a. været fokus

på at besøge større arbejdssteder og virksomheder, hvor det er erfaringen, at der er

flere tilfælde af manglende regelefterlevelse end på helt små byggepladser. Dette

har medvirket til et lavere antal besøg, da besøg på store arbejdssteder og virksom-

heder kræver flere ressourcer.

Tabel 2.1 Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2014 - 31. december 2018

Fælles kontrolaktion

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Besøg

Antal besøgte arbejdssteder

Antal besøgte virksomheder

766

942

458

197

647

295

485

168

611

776

267

182

512

264

398

452

556

143

145

390

166

230

455

504

246

311

193

221

418

464

224

307

157

190

2.701

3.242

1.338

687

236

158

282

2.167

1.075

174

1.524

419

Besøg fordelt på branche

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Virksomhedernes nationalitet

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

Danske virksomheder

Udenlandske virksomheder

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Resultaterne fra 2012-2018 kan findes i bilag 3 tabel 2.1a.

Mindst 1/3 af reaktionerne er givet til danske virksomheder, der har indlejet udenlandsk arbejdskraft (de såkaldte

”arme-ben-virksomheder”).

Landbrug, skovbrug mv.

Arbejdstilsynet har på de 54 gennemførte fælles landsdækkende aktioner, der er

gennemført i perioden 2012-2018, besøgt i alt 5.092 virksomheder, som i alt har

fået 2.884 arbejdsmiljøreaktioner. Forholdsmæssigt svarer det til, at godt hver an-

den virksomhed har fået en reaktion fra Arbejdstilsynet på fællesaktionerne.

På de landsdækkende fællesaktioner har de udenlandske virksomheder i gennem-

snit fået færre reaktioner end de danske. Det kan bl.a. skyldes, at en række danske

virksomheder i de besøgte brancher i vid udstrækning baserer sig på indlejet ar-

bejdskraft, fx i form af udenlandske enkeltmandsvirksomheder, hvor bl.a. instruk-

tionen til den enkelte medarbejder i nogle tilfælde er utilstrækkelig. Eventuelle

arbejdsmiljøreaktioner går derfor til den danske virksomhed, mens besøget – og en

eventuel RUT-tiltaleindstilling – registreres på den udenlandske virksomhed. Det

er ikke alle udenlandske enkeltmandsvirksomheder, der i praksis arbejder som

indlejet arbejdskraft.

Arbejdstilsynets samlede reaktioner og besøgte udenlandske virksomheder

I perioden 2012-2018 har Arbejdstilsynet besøgt i alt 44.696 arbejdssteder for at

kontrollere udenlandske virksomheder. I alt har Arbejdstilsynet ført tilsyn med

18.199 udenlandske virksomheder på 30.025 arbejdssteder i perioden. Besøgene er

gennemført som led i Arbejdstilsynets daglige drift, herunder opsøgende kørsel,

samt de afholdte fællesaktioner.

Nedenstående skema viser fordelingen af arbejdsmiljøreaktioner til udenlandske

virksomheder.

Tabel 2.2 Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 - 31. december

2018

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger I alt

+ andet

Ulykkesrisici

399

3.551

4.036

Krav til egenindsats fx lovpligtig

629

1.595

2.285

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

853

921

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

292

367

Støj

189

196

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

131

164

ven (dvs. rygelov)

Andet

285

312

I alt

429

5960

1.680

253

8.322

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

I alt er der over perioden 2012-2018 givet 8.322 reaktioner til udenlandske virk-

somheder. Det svarer forholdsmæssigt til, at cirka hver anden virksomhed har fået

en reaktion fra Arbejdstilsynet. Tallene er ikke sammenlignelige med antal reaktio-

ner givet til danske virksomheder. Fx er mange tilsyn med udenlandske virksom-

heder på ganske små byggepladser, hvor der kun udføres ganske få arbejdsopgaver,

mens mange tilsyn med danske virksomheder er på større virksomheder, hvor der

foregår mange forskellige arbejdsopgaver. Og dermed er der stor forskel på, hvad

Arbejdstilsynet kan reagere på. Tabel 2.3 viser, at 3/4 af reaktionerne drejer sig om

alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (forbud og strakspåbud).

Tabel 2.3 Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2014 - 31. december

2018.

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

1.058

316

1.435

856

245

1.146

874

206

1.150

772

104

943

784

105

953

307

4.344

976

5.627

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tallene fra perioden 1. januar 2012 - 31. december 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.3.a

Generelt lever udenlandske virksomheder, som er anmeldt i RUT, i højere grad op

til arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder

RUT-anmeldepligten. En ikke uvæsentlig del af de registrerede virksomheder fun-

gerer dog som indlejet arbejdskraft og vil derfor sjældent få en afgørelse, da det vil

gå til den virksomhed, der fungerer som deres arbejdsgiver (se tabel 2.1).

I øvrigt henvises til bilag 1, hvor der findes tilsvarende tabeller opdelt efter bran-

cher.

Kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder findes i bilag 2,

tabel 2.3.1. Det fremgår, at antallet af Arbejdstilsynets reaktioner til udenlandske

virksomheder i 2018 ligger lidt over niveauet i 2017, men over årene har reakti-

onsmønsteret ændret sig noget.

De besøgte virksomheders oprindelseslande i procentfordeling

Tabel 2.4 giver en oversigt over de af Arbejdstilsynet besøgte arbejdssteder opdelt

efter virksomhedernes nationalitet. Besøgene er foretaget fra 2014 til 2018. Her ses

det, at langt størstedelen af de besøgte arbejdssteder fortsat hører til polske og tyske

virksomheder.

Tabel 2.4 Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2014 - 31.

december 2018

2014

2015

2016

2017

2018

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

Storbritannien

Slovakiet

Tjekkiet

Holland

Letland

Rumænien

Øvrige (fx sydeuropæiske lande)

I alt

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tallene fra perioden 1. januar 2012 – 31. december 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.4.a

RUT – Registret for Udenlandske Tjenesteydere

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse i RUT,

udarbejdes der en indstilling til politiet om at rejse tiltale mod virksomheden, eller

Arbejdstilsynet udsteder et administrativt bødeforelæg. Desuden orienteres Skatte-

styrelsen og politiet om forholdet via informationsmodulet i RUT.

I perioden 2012-2018 har Arbejdstilsynet sendt 1.577 tiltaleindstillinger for mang-

lende eller mangelfuld anmeldelse i RUT til politiet med anmodning om retslig

tiltale. I tabel 2.5 fremgår data for perioden 2014-2018. Langt størsteparten af ind-

stillingerne drejer sig om manglende anmeldelse i RUT, mens de øvrige vedrører

urigtige eller mangelfulde anmeldelser. Desuden er der udstedt 1.438 administrati-

ve bødeforelæg om manglende eller mangelfuld RUT-anmeldelse siden 1. juni

2013, hvor Arbejdstilsynet fik mulighed for at udstede administrative bødeforelæg

på udstationeringsområdet.

Tabel 2.5 Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld an-

meldelse i RUT 1. januar 2014 - 31. december 2018

2014 2015 2016 2017 2018

I alt

Antal tiltaleindstillinger

231

143

138

173

171

856

Antal administrative bødeforlæg

313

265

255

277

214

1324

I alt

544

408

393

450

385 2.180

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tallene fra perioden 1. januar 2012 – 31. december 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.5.a

Kvartalsvis fordeling af tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for

manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT findes i bilag 2, tabel 2.5.2.

Antallet af straffesager for manglende eller mangelfuld anmeldelse i RUT ligger

lavere i 2018 end i 2017, men på niveau med 2016, jf. tabel 2.5. Arbejdstilsynet

vurderer, at faldet fra 2017 til 2018 primært kan forklares med de almindelige ud-

sving, der vil kunne forekomme mellem de enkelte år.

I nedenstående tabel (tabel 2.6) redegøres for, hvordan administrative bødeforelæg

for RUT-overtrædelser fordeler sig, alt efter hvad der er sket i sagen, efter Arbejds-

tilsynet udstedte bødeforelægget.

Tabel 2.6 Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i RUT

1. januar 2014 - 31. december 2018

2014 2015 2016 2017 2018

I alt

Antal RUT administrative bødeforelæg i

313

268

255

277

214

1.327

alt

Antal vedtagne og betalte administrative

109

103

144

549

bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte, administra-

102

tive bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga. mang-

lende vedtagelse eller indsigelse til admini-

strative bødeforelæg

169

119

126

102

602

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tallene for 1. juli 2013 – 31. december 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.6.a. Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre

RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

I sager, der ikke er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg – fx

hvis der er uklarhed om, hvem bøden skal sendes til – fremsender Arbejdstilsynet

en tiltaleindstilling til politiet med henblik på, at der rejses sigtelse mod den pågæl-

dende udenlandske virksomhed for overtrædelse af udstationeringsloven, jf. tabel

2.5.

D. 1. juli 2018 fik Arbejdstilsynet mulighed for at give virksomhederne et straks-

påbud om at anmelde sig til RUT og pålægge den udenlandske virksomhed daglige

tvangsbøder, hvis påbuddet ikke efterkommes. Virksomheden vil dagligt kunne få

en bøde på mindst 1.500 kr., indtil anmeldelsen sker. I 3. – 4. kvartal 2018 er der

sendt 121 strakspåbud og oprettet 32 sager, hvor der foretages en juridisk vurdering

af, om der er grundlag for at pålægge virksomheden tvangsbøder. I tre af sagerne

har Arbejdstilsynet udstedt daglige tvangsbøder. Det er på nuværende tidspunkt for

tidligt at vurdere resultaterne af tvangsbødeinitiativet.

Hotline om udenlandske virksomheder

Arbejdstilsynet har som nævnt ovenfor etableret en hotline om udenlandske virk-

somheder i Arbejdstilsynets Call Center. Endvidere kan Arbejdstilsynet modtage

elektroniske anmeldelser via Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet har modtaget 5.470 henvendelser til hotlinen om udenlandske virk-

somheder samt til anmeldeordningen på at.dk siden 1. januar 2012. I tabel 2.7

fremgår data for perioden 2014-2018.

Opkaldene og de elektroniske anmeldelser fordeler sig således for perioden 2012-

2018:

•

Fra faglige organisationer: 2.958

•

Fra private hvervgivere: 49

•

Fra professionelle hvervgivere: 56

•

Fra andre (fx fra borgere): 2.541

Tabel 2.7 Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar

2014 - 31. december 2018

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Antal opkald og anmeldelser

833

763

768

664

332

3.360

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tallene fra perioden 1. januar 2012 – 31. december 2018 kan findes i bilag 3, tabel 2.7.a

Kvartalsvis fordeling af antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske

virksomheder findes i bilag 2, tabel 2.7.1.

Siden etableringen har hotlinen udviklet sig til at være et vigtigt redskab for Ar-

bejdstilsynet, fordi de mange anmeldelser er med til at gøre det nemmere for Ar-

bejdstilsynet at lokalisere og dermed føre tilsyn med arbejdssteder med udenland-

ske virksomheder.

Arbejdstilsynets erfaringer

Erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som bygger på elektroniske og manu-

elle opgørelser:

•

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at virksomhederne, der anmelder sig i

RUT, får markant færre alvorlige arbejdsmiljøafgørelser (forbud og strakspå-

bud) end de virksomheder, der ikke anmelder sig i RUT.

Andelen af anmeldte udenlandske virksomheder i RUT, der får en alvorlig ar-

bejdsmiljøreaktion, er faldet fra 3 procent i 2013 til 1,4 procent i 2018.

•

Som en del af den daglige drift indenfor social dumping, har Arbejdstilsynets

Tilsynscenter Øst siden august 2017 i fastlagte perioder kørt opsøgende kørsel i

geografisk afgrænsede villavejsområder. Formålet med den opsøgende kørsel

har været at afdække, om der er udenlandske virksomheder, som ikke er eller er

mangelfuldt anmeldt i RUT, samt for at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på selv

samme virksomheder. Under den opsøgende kørsel, blev der også truffet uden-

landske ansatte, som var ansat i danske virksomheder. Ved disse besøg blev der

kun fokuseret på arbejdsmiljøet. I alt er der gennemført 162 besøg, der samlet

set har resulteret i 67 RUT-overtrædelser og 214 arbejdsmiljøafgørelser.

•

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Øst har fra maj 2017 til udgangen af 2018 kon-

taktet politiet 70 gange pga. mistanke om illegalt arbejde og i denne forbindelse

lavet 28 indberetninger om illegalt arbejde. Arbejdstilsynet har viden om, at 94

personer er blevet anholdt på baggrund af Arbejdstilsynets kontakt til politiet i

de konkrete sager. I resten af landet har Arbejdstilsynet kontaktet politiet 3 gan-

ge i løbet af 4. kvartal 2018, og Arbejdstilsynet har viden om, at 5 personer er

blevet anholdt på den baggrund.

•

Fra medio marts 2017 til udgangen af 2018 har Arbejdstilsynet i Tilsynscenter

Øst besøgt 81 arbejdssteder, hvor folk er forsvundet fra arbejdsstedet. I den for-

bindelse har Arbejdstilsynet konstateret, at i alt 173 personer er stukket af. Ar-

bejdstilsynet noterer de arbejdssteder, hvor det gør sig gældende, og lader det

indgå i planlægningen af fremtidige aktioner. Det drejer sig primært om ar-

bejdssteder i byggeriet. I resten af landet er 9 personer forsvundet fra 5 arbejds-

steder i løbet af 3.-4. kvartal 2018.

•

Endvidere har Arbejdstilsynet erfaringer fra den fælles myndighedsindsats, som

bygger på tilsynsførendes daglige oplevelser, når de fører tilsyn med udenlandske

virksomheder.

Arbejdstilsynet ser fortsat eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender

forældede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde og bruger et lavere niveau af

teknologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked.

Desuden ser Arbejdstilsynet stadig eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilby-

des kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger (fx ingen spiseplads, toilet

og badefaciliteter m.m.) og bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår. Ar-

bejdstilsynet har kun adgang til indkvarteringsfaciliteter, hvis de fx er i direkte

tilknytning til en byggeplads. I tilfælde af at Arbejdstilsynet i forbindelse med til-

syn på et arbejdssted ser, at der foregår overnatning under uacceptable forhold,

kontakter Arbejdstilsynet kommunen.

Arbejdstilsynets erfaringer fra rengøringsbranchen, autobranchen samt hotel- og

restaurationsbrancherne viser fortsat, at udenlandsk arbejdskraft her typisk er direk-

te ansat i danske virksomheder. Desuden er nogle af virksomhederne registreret i

CVR som enkeltmandvirksomheder, men har reelt ansatte.

Erfaringerne opdateres årligt. De er sidst opdateret i 2. kvartal 2018.

Det er fortsat Arbejdstilsynets erfaring, at udenlandske virksomheder opererer i

hele landet. Dog er de særligt koncentreret i Københavnsområdet og Nordsjælland.

Arbejdstilsynet har siden indsatsen begyndte oplevet, at kommunikationen på byg-

gepladser, hvor udenlandske virksomheder opererer, er mangelfuld eller dårligt

fungerende. Det er dog langt fra på alle byggepladser med udenlandske virksomhe-

der, at kommunikationen ikke fungerer.

Endvidere oplever Arbejdstilsynet fortsat, at både udenlandske ansatte og arbejds-

givere kun i begrænset omfang ønsker at udtale sig. Udenlandske personer opleves

som fåmælte og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det kan skyldes flere væsentli-

ge faktorer, eksempelvis sprog, kultur, manglende kendskab til danske regler og

myndigheders rolle samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver. Arbejdstilsynet

arbejder løbende med at skabe de bedste rammer for dialog under tilsynene.

3. Skattestyrelsens indsats mod social dumping

Skattestyrelsens indsats i myndighedssamarbejdet mod social dumping består i at

sikre regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet. Dette sker gennem kontrolind-

satser rettet mod brancher, hvor risikoen for overtrædelse af reglerne anses for at

være størst. Der er i myndighedssamarbejdet løbende dialog om branche- og virk-

somhedsudvælgelse med henblik på at sikre, at de mest risikofyldte brancher og

virksomheder prioriteres højest.

Som led i indsatsen har Skattestyrelsen gennemført følgende aktiviteter:

•

Skattestyrelsens særlige indsatsprojekt mod social dumping

Skattestyrelsen har et særligt indsatsprojekt, der varetager den samlede opgave

vedrørende social dumping gennem fælles aktioner, løbende kontroller og sags-

behandling mv. på landsplan. I dette projekt har Skattestyrelsen gennemført det

konkrete indsatssamarbejde med Arbejdstilsynet og politiet. Aktionerne skaber

opmærksomhed, har stor synlighed og medvirker til holdningsbearbejdning.

Herved øges den oplevede opdagelsesrisiko.

•

Fremadrettet effekt og vejledning

I tilknytning til kontrolindsatsen har der været foretaget ændring i virksomhe-

ders registrerings- og afregningsforhold med henblik på at øge regelefterlevelse

fremadrettet. Skattestyrelsen har gennem vejledning hjulpet virksomhederne i

en række forhold, så indberetningen af skat og moms bliver korrekt. Der er end-

videre blevet vejledt i registrering for moms, specielt når der er blevet arbejdet

for en ikke-erhvervsdrivende (fx privat husejer). Endvidere er der givet vejled-

ning om registrering af ansatte for kildeskat (A-skat mv.), om reglerne for ar-

bejdsudleje, om anvendelse af udenlandsk registrerede biler, skiltningsregler på

byggepladser samt om skiltningsregler på erhvervsmæssigt anvendte varevogne.

Ressourcer mv.

Skattestyrelsen anvendte ca. 60 årsværk i 2018 til indsatsen mod social dumping,

og indsatsen i 2019 forventes at være på samme niveau

†

. Dette er til dels finansie-

ret af politisk afsatte bevillinger og til dels prioriteret inden for Skattestyrelsens

egen ramme. Det indebærer ofte et tids- og ressourcekrævende opklarings- og un-

dersøgelsesarbejde, når Skattestyrelsen undersøger, om der skal ske en ændring af

pligtige skatter og/eller afgifter. Det kan fx være tilfælde, hvor det er undersøgt, om

en udenlandsk virksomhed eller person reelt er skattepligtig til Danmark. Dette vil

kunne indebære sagsbehandlingsaktiviteter såsom kontakt til skattemyndighederne

i virksomhedens hjemland, indhentning af kontoudtog i pengeinstitut, korrespon-

dance med virksomheden i hjemlandet eller dennes repræsentant mv. Resultatet

heraf viser sig derfor ofte først på længere sigt.

Kontroller og beregnet nettoprovenu

Skattestyrelsen definerer en kontrol som en kontrol af én skatte- eller afgiftsart hos

én person/virksomhed/juridisk person (CVR/cpr.nr) i ét indkomstår. Det er grundet

systemunderstøttelsen ikke muligt at lave udtræk af fx reguleringer pr. kontrol fra

tidligere år end 2015.

Beregnet nettoprovenu betyder, at de gennemførte reguleringer, fx af den skatte-

pligtige indkomst, er omregnet til provenu med udgangspunkt i en gennemsnitlig

skatteprocent. Det faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte prove-

nu af reguleringerne. I opgørelsen er reguleringer, der medfører forhøjelser af fx

den skattepligtige indkomst, fratrukket nedsættelser af fx den skattepligtige ind-

komst. Opgørelsen tager ikke hensyn til, om en forhøjelse, der medfører en skyldig

skattebetaling, faktisk bliver betalt, og om en eventuel restance er inddrivelig. Op-

gørelsen medtager endvidere ikke kontrolindsatsens påvirkning af den fremadrette-

de adfærd og regelefterlevelse.

Det samlede antal gennemførte kontroller for perioden 2015 til og med 2018 op-

gjort efter denne metode samt det beregnede nettoprovenu fremgår af tabel 3.1.

Tabel 3.1 Antal kontroller og beregnet nettoprovenu

2012-14

2015

2016

2017

2018

I alt

Antal kontroller

Antal kontroller med

Regulering

Beregnet nettoprovenu

(mio. kr.)

3.708

1.184

123

3.428

1.210

290

2.831

1.240

134

3.225

1.499

191

13.192

5.133

738

Kilde: Skattestyrelsen

Antal kontroller er opgjort efter de principper, som Skattestyrelsen har besluttet, skal anvendes for at sikre et ensartet

grundlag for at sammenligne antal kontroller på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter. For at bevare kontinuiteten i

forhold til tidligere afrapporteringer indeholder denne afrapportering ligeledes den hidtil anvendte opgørelsesmetode i

tabel 3.2.

Skattestyrelsen opgør antal årsværk ud fra timeforbrug eller pris. Årsværk er her opgjort

ud fra årsværksforbruget, som er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som Skatte-

styrelsens medarbejdere har registreret på opgaveløsningen. I fx SAU alm. del – spm. 131

(2017-18), hvor der spørges til afsatte bevillinger, er årsværk opgjort på baggrund af en

beregnet årsværkspris inkl. fællesomkostninger. Antallet af årsværk kan derfor ikke altid

sidestilles.

†

Antal kontroller og beregnet nettoprovenu er ikke opgjort for perioden 2012-2014, da ændringen i opgørelsesmetoden

først blev indført i 2015.

Det bemærkes, at antallet af kontroller er steget i 2018 i forhold til 2017. Det op-

gjorte antal kontroller er påvirket af antal skatte- og afgiftsarter samt af antal virk-

somheder/personer i de enkelte sagskomplekser. Fx kan få store sagskomplekser

med statuering af skattepligt medføre et stort antal afsluttede kontroller bl.a. i rela-

tion til lønmodtagere, der var tilknyttet virksomhederne. .

Det bemærkes ligeledes, at antal kontroller med reguleringer er steget procentvis i

forhold til tidligere år. Stigningen i antal kontroller med reguleringer indikerer, at

Skattestyrelsen hele tiden bliver bedre til at udsøge de sager, hvor der skal ske re-

guleringer. Omvendt betyder stigningen også, at sagsbehandlingen dermed bliver

mere ressourcekrævende, og at sagsbehandlingstiden bliver længere.

Antal kontrollerede personer/virksomheder og reguleringer – fordelt på bran-

cher (manuel opgørelse).

Selvom Skattestyrelsen først har opgjort det beregnede nettoprovenu fra og med

2015, så har projektet i hele perioden siden 2012 foretaget manuelle registreringer

af antal kontrollerede og reguleringer. Opgørelsen omfatter hvor mange virksom-

heder eller personer, der er foretaget kontrol af samt størrelsen af ændringer af

indkomst, moms og skat. Der er således tale om en anden opgørelsesmetode til at

opgøre kontrolindsatsens resultater.

Skattestyrelsen har holdt fast i denne opgørelsesmetode for at bevare kontinuiteten

i afrapporteringen, og fordi det bl.a. gør det muligt at opgøre resultaterne fordelt på

brancher. I perioden fra 2012 til 2018 er det samlede antal af kontrollerede 11.859

og det samlede reguleringsbeløb er på 1.238 mio. kr.,

jf. bilag 3, tabel 3.2.a.

I tabel 3.2 fremgår en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på hoved-

brancher for de seneste fem år.

Tabel 3.2 Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2014 – 2018

2014

2015

2016

2017

2018

Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Antal Mio. kr.

Bygge og

1.312

52 1.150

810

225

777

108

835

161

anlæg

Service

247

407

576

412

384

Det grønne

177

229

169

område

Øvrige

203

549

108

282

258

278

I alt

1.939

99 2.335

237 1.837

334 1.532

228 1.589

246

Kilde: Skattestyrelsen

For en fordeling af antal kontrollerede og reguleringer på brancher for perioden 2012 - 30. september 2018 henvises

der til bilag 3, tabel 3.2.a

Udsvinget i reguleringer i 2016 i forhold til øvrige år skyldes bl.a. to større sags-

komplekser med store reguleringer.

Det skal bemærkes, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til det skattemæssige

merprovenu forbundet med indsatsen,

jf. boks 1.

Boks 1. Reguleringer

Reguleringerne i tabel 3.2 er opgjort på baggrund af registreringer i projektets styringsdata-

base.

Reguleringer kan være ændringer af en virksomheds angivelser af indkomst, moms, arbejdsud-

lejeskat eller indeholdte skattebeløb for ansatte. Det kan også være ændringer af en lønmodta-

gers indkomst eller fradrag. Reguleringer kan både være i opad- eller nedadgående retning, og

der er således tale om bruttobevægelser. Der er dog langt overvejende tale om forhøjelser.

Indkomstforhøjelser indgår med den fulde indkomstændring, mens regulering af moms, ar-

bejdsudlejeskat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indgår med den reelle ændring af skattebelø-

bet.

Det skal understreges, at de opgjorte reguleringer ikke svarer til merprovenu, dels fordi en del

af reguleringerne som nævnt måles på indkomst (skattebasen), dels fordi der som nævnt er

tale om bruttobevægelser, og dels fordi en del af sagerne vil give sig udslag i restancer, som

ikke nødvendigvis kan blive inddrevet (på grund af konkurser mv.).

Reguleringer kan være bagudrettede, hvor det medfører opkrævning hos den, der reguleres,

eller der kan være truffet en afgørelse med fremadrettet virkning. I opgørelsen af de foretagne

reguleringer indgår den fremadrettede virkning ikke.

Kilde: Skattestyrelsen

I et stort antal tilfælde gennemføres både regulering af indkomst, moms mv. og

ændring i registreringerne vedrørende skatte- og afgiftsmæssige forhold. De typi-

ske sager handler her om:

•

Konstatering af virksomhedsejers eller ansattes manglende selvangivelse, lavt

privatforbrug, forkerte fradrag eller indkomst og mistanke om sort arbejde, der

medfører indkomstforhøjelser.

Nye registreringer af skatte- og momspligt samt pligt til at afregne arbejdsudleje-

skat, der følger af kontrolindsatsen, medfører, at der er en fremadrettet virkning for

de berørte personer/virksomheders afregningsforhold. Det er vanskeligt at skønne

over størrelsen af den fremadrettede virkning af disse reguleringer.

Som resultat af indsatsen i perioden 2012 til og med 2018 er i alt 917 udenlandske

virksomheder registreret til fremadrettet enten at skulle afregne dansk arbejdsudle-

jeskat eller ændret fra at være udenlandsk enkeltmandsvirksomhed uden ansatte til

at være lønansat i dansk firma med indeholdelse af A-skat mv.,

jf. bilag 3, tabel

3.3.a.

De typiske sager handler her om:

•

Danske virksomheders entreprisekontrakter indgået med udenlandsk registrere-

de enkeltmandsvirksomheder uden ansatte. Det er et skattemæssigt problem,

hvis der i virkeligheden er tale om et ansættelsesforhold og ikke en entreprise.

Det vurderes, om samarbejdsforholdet skal ændres fra entreprise til ansættelses-

forhold, hvorefter den danske hvervgiver skal indeholde A-skat mv.

•

Entreprisekontrakter med virksomheder registreret i udlandet, hvor der er ansat-

te i den udenlandske virksomhed, der er beskæftiget i Danmark. Det er et skat-

temæssigt problem, hvis der i virkeligheden er tale om arbejdsudleje og ikke en

entreprise. I disse tilfælde kontrolleres blandt andet, om samarbejdsforholdet

skal ændres fra entreprise til arbejdsudleje, hvorefter den danske hvervgiver

skal indeholde arbejdsudlejeskat mv.

Herudover er der statueret skattepligt for udenlandske virksomheder og arbejdsta-

gere. I disse sager er der i perioden 2012 til og med 2018 foretaget bagudrettede

reguleringer på i alt ca. 483 mio. kr. (beløbet indgår i det samlede reguleringsbeløb

på 1.238 mio. kr.,

jf. bilag 3, tabel 3.2.a).

Ca. 40 pct. af det samlede reguleringsbe-

løb på 1.238 mio. kr. i perioden fra 2012 til 2018 kan derfor henføres til denne type

sager, der også kan indeholde reguleringer for fx moms. De typiske sager handler

her om:

•

Vurdering af udenlandske virksomheder og ansattes aktivitet i Danmark med

henblik på korrekt fastlæggelse af moms- og skattepligtsregistrering.

Endvidere udveksler Skattestyrelsen oplysninger med udenlandske skattemyndig-

heder.

I tabel 3.3. fremgår de ovenfor beskrevne resultater af Skattestyrelsens indsats for

de seneste fem år.

Tabel 3.3 Yderligere specificering af Skattestyrelsens indsats mod social dumping 2014 – 2018

2014

2015

2016

2017

2018

Oplysninger sendt til udlandet, antal sager

195

198

155

Entreprise ændret til løn/arbejdsudleje,

150

115

163

103

158

antal sager

Ansvarssager, antal sager

105

132

106

Skattepligtsager, antal sager

457

153

131

203

Regulering, ændret skattepligt (mio. kr.)

118

181

Kilde: Skattestyrelsen

For en opgørelse over perioden 2012 - 2018 henvises der til bilag 3, tabel 3.3.a

De besøgte virksomheders oprindelseslande

På fællesaktionerne har Skattestyrelsen ofte konstateret, at de udenlandske virk-

somheder er underentreprenører til danske virksomheder, eller at der er tale om

udenlandske arbejdere, der er ansat hos danske virksomheder. Aktionerne omfatter

derfor ofte også en kontrol af de danske virksomheders anvendelse af udenlandske

ansatte eller underentreprenører. Derfor figurerer Danmark øverst på listen over de

kontrollerede virksomheders og personers oprindelsesland,

jf. tabel 3.4

(opgørel-

serne efter nationalitet er opgjort på afsluttede sager i året). I 2018 er der afsluttet

sager på 51 forskellige nationaliteter. I 2017 blev der afsluttet sager på 44 forskel-

lige nationaliteter.

Tabel 3.4 Besøgte virksomheder efter nationalitet 2014 – 2018 (antal

og pct

)

2014

2015

2016

2017

2018

Antal

Danmark

Polen

Irland

Rumænien

Litauen

Tyskland

Tjekkiet

Pakistan

Sverige

Italien

Slovakiet

Storbritannien

Bulgarien

Letland

Tyrkiet

Øvrige

I alt

983

529

120

1.939

Pct.

100

Antal

1124

354

128

133

108

181

2.335

Pct.

100

Antal

1.040

259

104

119

1.837

Pct.

100

Antal

809

270

136

1.532

Pct.

100

Antal

Pct.

842 53

261 16

101

1.589 100

Kilde: Skattestyrelsen

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller

for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

For en opgørelse over perioden 2012 – 2018 henvises der til bilag 3, tabel 3.4.a

Skattestyrelsens erfaringer

Der er fortsat væsentlige udfordringer med regelefterlevelsen på skatte- og afgifts-

området hos såvel danske som udenlandske virksomheder, der udøver virksomhed i

Danmark, og beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. De typiske fejlkilder er fortsat

manglende registrering for relevante pligter (skat, moms, A-skat mv.) samt korrekt

angivelse og betaling af selve skatte- og afgiftskravet.

Endvidere er det konstateret, at brancher ud over byggeri, service og det grønne

område fremstår som risikobetonede, hvilket betyder at der konstateres fejl og

mangler. Her kan bl.a. nævnes transportbranchen, autobranchen, industri, skrot og

detail-/engros handel m.m.

Derudover optræder mange forskellige nationaliteter blandt kredsen af virksomhe-

der og arbejdstagere. Det giver særlige udfordringer i kontrolsituationen i forhold

til sprog mv.

Generelt er beskatningsforhold vedr. udenlandske virksomheder/arbejdstagere et

område, hvor regelkompleksiteten er høj, hvorfor den samlede kontrol og efterføl-

gende sagsbehandling er kompleks og ressourcekrævende.

Skattestyrelsen er samtidig særligt opmærksom på virksomheder og arbejdstagere,

der kommer fra lande, med hvilke Danmark ikke har indgået dobbeltbeskatnings-

overenskomster, da der i visse situationer straks indtræder skattepligt ved aktivite-

ter i Danmark.

Der er også i 2018gennemført særlige vejledningsinitiativer målrettet samme kreds

af virksomheder og arbejdstagere, som supplement til kontrolindsatsen. Der er

blandt andet etableret en særlig web-portal på

www.skat.dk

hvor både virksomhe-

der og personer, der vil have aktiviteter i Danmark, kan søge informationer om,

hvad man skal foretage sig for at leve op til det gældende regelgrundlag. Derudover

er der udarbejdet og distribueret vejledningsmateriale på relevante fremmedsprog

og afholdt informationsmøder flere steder i landet for virksomheder, arbejdstagere

og deres interesseorganisationer. Yderligere vejledningstiltag er under udvikling.

Det bemærkes, at erfaringer fra de ovenfor omtalte kontrolindsatser i vidt omfang

har indgået i udviklingen af vejledningstiltagene.

Endelig er Skattestyrelsen i gang med at etablere samarbejdsrelationer på internati-

onalt plan omkring bekæmpelse af manglende regelefterlevelse på skatte- og af-

giftsområdet for udenlandske virksomheder/udenlandske arbejdstagere. Dette sker

gennem initiativer, der forsøges udviklet bilateralt med relevante lande, samt ved

initiativer, der er forankret hos EU-kommissionen. Der er tale om forsøg på at ud-

vikle fælles vejlednings- og informationsinitiativer med Rumænien, herunder fx

placering af link til den danske skatteforvaltning på Rumænske myndigheders

hjemmesider. Samtidig deltager Skattestyrelsen i udvikling af fælles målrettede

tiltag til bekæmpelse af sort/udeklareret arbejde på EU-plan.

4. Politiets indsats mod social dumping

Politiets opgaver består i at yde bistand til Skattestyrelsens og Arbejdstilsynets

administrative kontrolarbejde, foretage kontrol af udlændinges opholds- og ar-

bejdsgrundlag samt efterforske formodede strafbare forhold. Politiets indsats ud-

møntes ved deltagelse i de fælles kontrolaktioner samt ved sagsbehandling i sager

om overtrædelse af anmeldepligten til RUT.

Politiet har som ved de tidligere indsatsperioder udarbejdet en national operations-

plan til brug for udmøntningen af den styrkede indsats mod social dumping i ind-

satsperioden 2015-18. Operationsplanen omfatter bl.a. en række strategiske mål, en

redegørelse for ansvarsfordelingen i politiet i relation til indsatsens udførelse samt

retningslinjer for en opfølgning på indsatsen.

I forbindelse med indsatsen mod social dumping har politiet i perioden 2014 – 31.

december 2018 registreret følgende:

Tabel 4.1: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

2014 2015 2016 2017

2018

I alt

Tjenesteyder

Hvervgiver

217

112

145

122

130

103

135

749

450

Kilde: Politiet

Tallene fra perioden 2012 - 2018 kan findes i bilag 3, tabel 4.1.a

Tabel 4.2: sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

2014 2015 2016 2017

2018

I alt

Tjenesteyder

Hvervgiver

213

114

126

117

644

409

Kilde: Politiet

Tallene fra perioden 2012 – 2018 kan findes i bilag 3, tabel 4.2.a

Kvartalsvis fordeling af antal sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere

– hhv. anmeldelser og sigtelser findes i bilag 2, tabel 4.1.1 og 4.2.1.

Tallene for 2014-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. de-

cember i de pågældende år.

Rigspolitiet har siden den 1. januar 2012 anvendt Politiets Sagsstyringssystem

(POLSAS) som grundlag for udarbejdelse af statistikker m.v. Tallene kan være

behæftet med usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem

og ikke et egentligt statistiksystem, og datamaterialet bygger på manuelle opdate-

ringer.

Tabel 4.3: Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i perioden 2014 -

2018

Øvrige sager

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Politiet

*Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

Tallene fra perioden 2012 -2018 kan findes i bilag 3, tabel 4.3.a

Tallene vedr. ulovligt arbejde/arbejdstager og ulovligt arbejde/arbejdsgiver for

2018 ligger under niveauet for 2017, hvorimod tallet for ulovligt ophold ligger over

niveauet for 2017.

5. Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

EU’s transportregler giver vognmænd hjemmehørende i EU mulighed for midlerti-

digt at køre vognmandskørsel (cabotage) i andre EU-lande inden for nærmere defi-

nerede regler. Bestemmelserne giver som hovedregel transportvirksomheder ad-

gang til at udføre tre cabotagekørsler inden for syv dage med samme køretøj efter

afslutningen af en international transport fra et andet land til værtsmedlemsstaten.

Siden 1. januar 2014 har de tre etablerede, regionale og specialiserede tungvogns-

centre varetaget kontrolindsatsen med overholdelse af reglerne for cabotagekørsel i

Danmark.

Kontrollen med ulovlig cabotagekørsel er en integreret del af politiets samlede

tungvognskontrol, hvilket betyder, at et udenlandsk køretøj, som standses i forbin-

delse med indsatsen, ikke kun kontrolleres for overtrædelse af reglerne om cabota-

gekørsel. Kontrollen omfatter fx også kontrol med overholdelse af køre- og hvile-

tidsreglerne mv.

Der er ikke fastsat egentlige målkrav for politiets indsats på cabotageområdet, men

det er forudsat i aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019,

at politiets indsats mod cabotagekørsel videreføres. Tungvognscentrene forventes i

denne forbindelse at opretholde en passende operativ indsats i videst mulige om-

fang på et niveau svarende til 2015, hvor der blev kontrolleret 5.000 køretøjer.

Politiet har i 2018 standset 5.606 køretøjer i forbindelse med indsatsen overfor

cabotagekørsel.

Derudover fremgår følgende af Rigsadvokatens registreringer for 2018:

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende afgørelser

Ikke-fældende afgørelser

Et samlet overblik over antallet af standsede køretøjer for perioden 2014-2018 og

Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal anmeldelser, sigtelser, fældende

afgørelser og ikke-fældende afgørelser for overtrædelse af reglerne om cabotage

for perioden 2015-2018 fremgår af bilag 4.

6. Styrelsen for International Rekruttering og Integrations indsats

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012-

2018 deltaget i 103 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regiona-

le fællesaktioner. I 2018 har SIRI deltaget i 29 aktioner. SIRI bistår politiet med

kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejle-

der arbejdsgivere om reglerne herom.

På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske ar-

bejdstagere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse. Det har ført til, at politiet

har foretaget anholdelser og forelæggelse for Udlændingestyrelsen med henblik på

udvisning og/eller bødepålæg fra politiet til såvel arbejdsgivere som arbejdstagere.

SIRI's deltagelse er generelt målrettet brancher, hvor der erfaringsmæssigt er be-

skæftiget flest tredjelandsstatsborgere.

Bilag 1

Brancheopdelte tabeller vedr. Arbejdstilsynets resultater

Fordeling af reaktioner til udenlandske virksomheder i udvalgte brancher, 2012 -

2018

2.2.1. Byggeri

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Bygherre, udbyder mv.

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven,

fx rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

+ andet

345

3122

478

1305

365

645

252

138

120

252

5034

1373

198

I alt

3547

1822

689

307

142

153

273

6970

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.2. Det grønne område

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven,

fx rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

+ andet

I alt

124

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.3. Hotel og restauration

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven,

fx rygelov

Andet

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

+ andet

I alt

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.2.4. Rengøring

Antal reaktioner

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig ud-

dannelse (stilladsuddannelse), APV

Kemiske og biologiske belastninger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Støj

Hudbelastninger

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljøloven,

fx rygelov

Andet

I alt

Forbud Strakspåbud Påbud Vejledninger

+ andet

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2.5.1. Tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller man-

gelfuld anmeldelse i RUT, 2013 - 2018

‡

Byggeri Det grønne

Hotel og

område

restauration

Antal tiltaleindstillinger

Antal administrative

bødeforlæg

I alt

1034

1267

2301

Godstrans-

port inkl.

avisuddeling

Andet/

ukendt

146

241

I alt

1140

1439

2579

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

2012 er ikke medtaget i denne tabel, da Arbejdstilsynets registrering af branche blev justeret ultimo

2012 til de hovedgrupper, der fremgår af tabellen.

‡

Bilag 2

Kvartalsvise opgørelser

Arbejdstilsynets kvartalsopgørelser

Tabel 2.3.1 Arbejdstilsynets kvartalsvis fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

126

3. kv.

2015

166

227

I alt

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

429

5.960

1.680

8.069

148

217

4. kv.

2015

218

278

141

205

1. kv.

2016

211

266

283

146

445

2. kv.

2016

258

340

214

132

355

3. kv.

2016

213

292

202

128

342

4. kv

2016

192

252

253

360

1. kv.

2017

238

283

278

392

2. kv.

2017

188

229

263

370

3. kv.

2017

157

203

264

359

4. kv.

2017

189

228

3. kv.

2014

308

402

1. kv.

2018

199

237

4. kv.

2014

223

304

2. kv.

2018

212

260

1. kv.

2015

233

302

3. kv.

2018

181

224

2. kv.

2015

239

339

4. kv.

2018

192

232

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.5.2 Arbejdstilsynets tiltaleindstillinger og administrative bødeforlæg for manglende eller

mangelfuld anmeldelse i RUT

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014

Antal tiltale-

100

112

102

125

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

100

112

102

125

137

117

115

133

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017

2017 2017 2017 2018

Antal tiltale-

indstillinger

Antal admini-

strative bøde-

forlæg

I alt

102

129

111

106

102

105

101

140

I alt

Antal tiltale-

1.574

indstillinger

Antal admini-

1.438

strative bøde-

forlæg

I alt

3.012

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

4. kv. 1. kv. 2. kv.

2014 2015 2015

107

179

2. kv. 3. kv. 4. kv.

2018 2018 2018

108

106

Tabel 2.7.1 Arbejdstilsynets antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksom-

heder

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014 2014

Antal opkald

173

308

293

373

211

316

312

258

172

188

243

og anmeldel-

ser

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv.

2015 2015 2016

2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017 2018

Antal opkald

211

172

170

223

198

177

168

192

181

123

og anmeldel-

ser

I alt

Antal opkald

5.604

og anmeldel-

ser

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

4. kv. 1. kv. 2. kv.

2014 2015 2015

230

167

213

2. kv. 3. kv. 4. kv.

2018 2018 2018

105

Politiets kvartalsopgørelser

Tabel 4.1.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

110

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1.kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016 2017 2017 2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

I alt

Tjenesteyder

1.379

Hvervgiver

708

Kilde: Politiet

3. kv.

2014

1. kv.

2018

4. kv.

2014

2. kv.

2018

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Tabel 4.2.1: Politiets sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv.

2012 2012 2012 2012 2013 2013 2013 2013 2014 2014

Tjenesteyder

Hvervgiver

3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv.

1. kv. 2. kv.

3. kv. 4. kv.

2015 2015 2016 2016 2016 2016

2017 2017

Tjenesteyder

Hvervgiver

I alt

Tjenesteyder

1.144

Hvervgiver

614

Kilde: Politiet

3. kv.

2014

1. kv.

2018

4. kv.

2014

2. kv.

2018

1. kv.

2015

3. kv.

2018

2. kv.

2015

4. kv.

2018

Bilag 3

Årsopdelte opgørelser fra 2012

Arbejdstilsynets opgørelser

Tabel 1.a Opsummering af de afsatte midler til den styrkede myndighedsindsats fra 2012 - 2019 i

mio. kr.

2019

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

72,0

I alt

59,5

76,0

92,1

72,0

81,3

72,0

Midler til politiets del af indsatsen er ikke inkluderet i perioden 2016-2019, da de finansieres inden for rammerne af

aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Tallene i tabel 1.a er pl-reguleret til 2018.

Tabel 2.1a Resultater af de landsdækkende fællesaktioner 1. januar 2014 - 31. december 2018

Fælles kontrolaktion

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Besøg

Antal besøgte arbejds-

steder

Antal besøgte virksom-

heder

Bygge/anlæg

Service, restauration og

rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

Danske

Udenlandske

Mulige straffesager ift.

RUT

Danske virksomheder

Udenlandske virksom-

heder

590

845

687

1005

766

942

611

776

452

556

455

504

418

464

3.978

5.092

Besøg fordelt på branche

416

107

539

306

539

574

431

458

197

647

295

267

182

512

264

143

145

390

166

246

311

193

224

307

157

2.293

805

374

184

321

3.280

1.812

306

Virksomhedernes nationalitet

Mulige straffesager ift. RUT

Antal arbejdsmiljøreaktioner

192

362

209

485

168

398

230

221

190

2.078

715

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.3.a Fordeling af afgørelser til udenlandske virksomheder 1. januar 2012 – 31. december

2018

2012 2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Forbud

427

Strakspåbud

669

947

1.058

856

872

774

784

5.960

Påbud

260

440

316

246

210

104

105

1678

I alt

987

1.451 1.435

1.147

1.152

945

1050

8.162

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.4.a Besøgte arbejdssteder opdelt efter virksomhedernes nationalitet 1. januar 2012 - 31.

december 2018.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Polen

Tyskland

Litauen

Italien

Sverige

41,9 %

19,7 %

7,4 %

1,8 %

2,7 %

38,7 %

22,3 %

7,7 %

2,7 %

3,9 %

39,5 %

22,0 %

5,0 %

2,7 %

2,5 %

42,6 %

18,8 %

5,8 %

2,8 %

2,0 %

37,1 %

17,1 %

5,8 %

4,4 %

3,1 %

38,0 %

20,2 %

5,3 %

2,9 %

3,1 %

38,6 %

18,3 %

5,4 %

3,2 %

2,7 %

Storbritannien

2,0 %

Slovakiet

5,7 %

Tjekkiet

1,9 %

Holland

1,6 %

Letland

2,3 %

Rumænien

0,9 %

Øvrige (fx sydeuropæiske lande) 12,1 %

I alt

100,0 %

2,0 %

3,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

14,4 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

1,1 %

0,4 %

18,0 %

1,5 %

2,8 %

1,4 %

2,3 %

0,8 %

1,2 %

18,0 %

3,0 %

2,6 %

2,2 %

2,0 %

1,7 %

1,1 %

19,9 %

2,7 %

4,7 %

2,0 %

1,9 %

1,3 %

1,2 %

16,7 %

5,0 %

3,7 %

2,4 %

1,7 %

1,9 %

1,7 %

15,4 %

100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 %

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.5.a Tiltaleindstillinger og administrative bødeforelæg for manglende eller mangelfuld

anmeldelse i RUT 1. januar 2012 - 31. december 2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Antal tiltaleindstillinger

439

283

231

143

137

173

171

1.577

Antal administrative

114

313

265

255

277

214

1.438

Bødeforlæg

I alt

439

397

544

408

392

450

385

3.016

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Tabel 2.6.a Fordeling af administrative bødeforlæg for manglende og mangelfuld anmeldelse i

RUT 1. juli 2013 - 31. december 2018*

2013 2014 2015 2016 2017 2018

I alt

Antal RUT administrative bødefore-

114

313

268

255

277

214

1.441

læg i alt

Antal vedtagne og betalte administrative

109

103

144

583

bødeforelæg

Antal vedtagne, men ikke betalte,

117

administrative bødeforelæg

Frist for vedtagelse/betaling ikke

Overskredet

Henlagt af AT pga. nye oplysninger

Antal sager overgivet til politiet pga.

manglende vedtagelse eller indsigelse

til administrative bødeforelæg

169

119

126

102

664

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

⃰

Arbejdstilsynet fik mulighed for at afgøre RUT-sager med et administrativt bødeforelæg den 1. juli 2013

Tabel 2.7.a Antal af anmeldelser og opkald til hotlinen om udenlandske virksomheder 1. januar

2012 - 31. december 2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

I alt

Antal opkald og anmeldelser 1.147 1.097

833

763

768

664

332

5.604

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Skattestyrelsens opgørelser

Tabel 3.2.a Antal kontrollerede og reguleringer fordelt på hovedbrancher 2012 - 2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio. Antal Mio.

kr.

Bygge

568

10 1.069

31 1.312

52 1.150

810

225

777

108

835

161

anlæg

Service

186

118

247

407

576

412

384

Det

139

208

177

229

169

grønne

område

I alt

Antal

Mio.

kr.

6.521

675

2.330

1.099

207

Øvrige

I alt

157

1.050

182

38 1.577

203

56 1.939

549

99 2.335

108

282

237 1.837

258

334 1.532

278

228 1.589

34 1.909

290

246 11.859 1.238

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Tabel 3.3.a Yderligere specificering af SKATs indsats mod social dumping 2012 - 2018

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Oplysninger sendt til udlandet,

195

198

155

antal sager

Entreprise ændret til

165

150

115

163

103

løn/arbejdsudleje, antal sager

Ansvarssager, antal sager

105

132

Skattepligtsager, antal sager

457

153

131

Regulering, ændret skattepligt

118

181

(mio. kr.)

Kilde: Skattestyrelsen

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

2018

158

106

203

I alt

847

917

558

1.079

483

3.4.a Besøgte virksomheder efter nationalitet 2012 –2018 (antal og pct

)

2012-2015

2016

2017

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Antal

Pct.

Danmark

Polen

Irland

Rumænien

Litauen

Tyskland

3.787

1.401

203

317

303

1.040

259

104

809

270

Tjekkiet

Pakistan

Sverige

Italien

Slovakiet

Storbritannien

Bulgarien

Letland

140

153

Tyrkiet

Øvrige

I alt

323

6.901

100

119

1.837

100

136

1.532

100

2018

Antal

Pct.

842

261

101

1.589

100

Kilde: Skattestyrelsen

Procentfordelingen er baseret på optælling af nationalitet på afsluttede sager, hvor én virksomhed/arbejdstager tæller

for én sag uanset antal af kontroller i den enkelte sag.

Politiets opgørelser

Tabel 4.1.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – anmeldelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017

2018

I alt

Tjenesteyder

364

266

217

145

122

130

135

1379

Hvervgiver

160

112

103

708

Kilde: Politiet.

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

Tabel 4.2.a Sager vedr. Registret for Udenlandske Tjenesteydere – sigtelser

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt

Tjenesteyder

212

288

213

126

117 1144

Hvervgiver

133

114

614

Kilde: Politiet.

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

Tabel 4.3.a Øvrige sager i forbindelse med de nationale og regionale aktioner i 2012 - 2018

Øvrige sager

2012-13

2014

2015

2016

2017

2018

Frihedsberøvelse

Ulovligt arbejde/arbejdstager

Ulovligt arbejde/arbejdsgiver

Ulovligt ophold

Andet*

Kilde: Politiet

*Udlændingelov i øvrigt, færdselslov m.v.

Tallene for 2012-2018 er baseret på antal registrerede sager i POLSAS pr. 31. december i de pågældende år.

Bilag 4

Politiets indsats overfor ulovlig udenlandsk transport (cabotagekørsel)

Rigspolitiets og Rigsadvokatens registreringer af henholdsvis antal standsede køre-

tøjer samt antal anmeldelser, sigtelser, fældende afgørelser og ikke-fældende afgø-

relser for overtrædelse af reglerne om cabotage i 2014-2018 viser følgende:

2014 – Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

1.110

2. kvt.

1.077

3. kvt.

1.735

4. kvt.

996

I alt

4.918

2015 – Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

1.348

2. kvt.

1.395

3. kvt.

1.020

4. kvt.

1.177

I alt

4.940

2016 – Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

1.156

2. kvt.

929

3. kvt.

972

4. kvt.

962

I alt

4.019

2017 – Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

1.302

2. kvt.

1.079

3. kvt.

850

4. kvt.

819

I alt

4.050

2018 – Antal standsede køretøjer (*):

1. kvt.

1.153

2. kvt.

1.711

3. kvt.

1.392

4. kvt.

1.350

I alt

5.606

Det bemærkes, at udtrækket er excl. fokusområdet traktor/motorredskab. Færdselsdatabasen beror på manuelle

indberetninger fra politikredsene og tungvognscentrene. Der er ikke tale om låste tal, hvorfor det registrerede antal

standsede køretøjer i et år kan ændre sig i forbindelse med efterfølgende indberetninger, opdateringer eller korrektio-

ner. Derudover bemærkes det, at seneste tal fra 2018 er opdateret med et udtræk fra Rigspolitiets færdselsdatabase

pr. 24. januar 2019.

De registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel i

2015, 2016, 2017 og 2018 fordeler sig således:

1. kvartal

2015

Anmeldelser

Sigtelser

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

2. kvartal

2015

3. kvartal

2015

4. kvartal

2015

1. kvartal

2016

100

2. kvartal

2016

3. kvartal

2016

4. kvartal

2016

1. kvartal

2017

Anmeldelser

Sigtelser

2. kvartal

2017

3. kvartal

2017

4. kvartal

2017

1. kvartal

2018

2. kvartal

2018

3. kvartal

2018

4. kvartal

2018

Fældende

afgørelser

Ikke-fældende

afgørelser

Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområdet i POL-

SAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets

udgang. Data er analyseret på baggrund af POLSAS, bearbejdet i Qlikview efter anklage-

myndighedens ledelsessystem. Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske,

idet der tages hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser

mv. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange personer pr. journalnum-

mer, der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der tages forbehold for, at der er en periodevis

forskydning af data, idet antallet af afgørelser kan vedrøre sigtelser, der er rejst i tidligere

perioder. Det bemærkes endvidere, at bødeforelæg registreres som fældende afgørelser i

POLSAS i det øjeblik, de sendes fra politiet. I de tilfælde, hvor bøden ikke vedtages, vil der

ske en periodemæssig forskydning af afgørelsesdatoen, når sagen afgøres i retten, ligesom

afgørelsen vil kunne ændres fra fældende til frifindende. Data er opdateret den 26. januar

2019.

Fældende afgørelser dækker over indenretlige afgørelser, bødeforelæg og tiltalefra-

fald. Ikke-fældende afgørelser omfatter frifindende domme og påtaleopgivelser, jf.

retsplejelovens § 721.

Bilag 5

Afrapportering af indsatsen mod virksomheder i CVR med udenlandsk bag-

grund og/eller høj andel af udenlandske ansatte (CVR-projektet)

Arbejdstilsynet har siden 2014 gennemført en indsats over for virksomheder, som

registrerer sig i CVR, med udenlandsk baggrund og/eller høj andel af udenlandske

ansatte, der ikke er bosiddende i Danmark. Indsatsen - CVR-projektet - har som

formål at udsøge og kontrollere CVR-virksomheder, der ligner de virksomheder,

som Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) er tiltænkt.

Arbejdstilsynet anvender i denne indsats registeroplysninger til at fremsøge virk-

somheder, der ligner de virksomheder, som Arbejdstilsynet finder i den øvrige

indsats for ordnede forhold, men som vælger at registrere sig i CVR. Indsatsen gør

det muligt at besøge virksomheder, som ellers sandsynligvis ikke ville være blevet

besøgt i den almindelige indsats, og det er med indsatsen muligt at identificere

relevante virksomheder i brancher, hvor det ellers har været vanskeligt at fremsøge

relevante virksomheder, fx restaurationsbranchen. Endvidere finder Arbejdstilsynet

hos nogle af virksomhederne forhold, som potentielt kan være af interesse for Skat-

testyrelsen og politiet, og derfor bliver nogle af virksomhederne også vurderet til at

være relevante objekter for de fælles myndighedsaktioner.

Baggrund

Der blev med finansloven for 2014 bevilget midler til indsatsen til og med 2017, og

bevillingen er med efterfølgende finanslovsaftaler blevet forlænget - senest til og

med 2019.

Arbejdstilsynet har efterfølgende arbejdet med at udsøge virksomheder og genere-

ret lister, som tilsynssystemet har kunnet gennemføre tilsyn ud fra. Med henblik på

en optimering af udsøgningen fik Arbejdstilsynet i forbindelse med en ændring af

arbejdsmiljøloven i begyndelsen af 2015 hjemmel til at indhente og sammenkøre

oplysninger om bl.a. statsborgerskab og visse oplysninger fra e-indkomstregistret,

samt mulighed for modsat tidligere at benytte oplysningerne på virksomhedsni-

veau.

Med baggrund i den nye hjemmel påbegyndte Arbejdstilsynet i 2015 samkøring af

registre med udgangspunkt i nogle overordnede variable, fx virksomhedens andel

af nyligt indvandrede ansatte med andet statsborgerskab end dansk, med henblik på

at fremsøge relevante virksomheder. Siden begyndelsen af 2016 har Arbejdstilsy-

net gennemført tilsyn på baggrund af virksomhedsoplysninger, som er trukket ved

hjælp af samkøringen af registre med udgangspunkt i nyetablerede virksomheder.

Resultater

Tabel 6.1 Antal besøg fordelt på brancher 2014 - 2018

Fælles kontrolaktion

2014

2015

2016

Bygge/anlæg

Service, hotel, restauration

117

og rengøring

Det grønne område

Industri

Øvrige

2017

159

143

2018

119

I alt

226

483

146

341

Fælles kontrolaktion

Besøg i alt

2014

198

2015

201

2016

228

2017

405

2018

251

I alt

1283

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Det fremgår af tabel 6.1, at der har været et fald fra 2017, hvor der var særlig høj

aktivitet, til 2018. Aktiviteten i 2018 var dog på et højere niveau end i årene før

2017. Det fremgår også, at der særligt er fundet mange relevante virksomheder

inden for service, hotel, restauration og rengøring. Det er ellers brancher, hvor det

kan være vanskeligt at udsøge relevante virksomheder.

Tabel 6.2 Fordeling af afgørelser 2014 - 2018.

2014

2015

2016

Forbud

Strakspåbud

Påbud

I alt

149

109

194

122

2017

164

259

2018

131

174

I alt

335

536

898

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Det ses af tabel 6.2, at antallet af afgørelser nogenlunde følger udviklingen i antal-

let af besøg (jf. tabel 6.1), men der har dog været et relativt højere antal afgørelser i

2014 og 2015 sammenlignet med de efterfølgende år. En forklaring kan være, at

der særligt i 2015 er besøgt relativt mange virksomheder inden for bygge- og an-

lægsbranchen, hvor der i gennemsnit gives flere afgørelser end i andre brancher.

Arbejdstilsynet har i forbindelse med samkøringen af registeroplysninger med bag-

grund i den nye hjemmel haft fokus på at finde relevante virksomheder inden for

brancher, hvor det ellers kan være vanskeligt at udsøge relevante virksomheder,

som fx service, hotel, restauration og rengøring.

Tabel 6.3 Fordeling af reaktioner i 2018

Antal reaktioner

Forbud Strakspåbud Påbud

Ulykkesrisici

Krav til egenindsats fx lovpligtig

uddannelse (stilladsuddannelse),

APV

Kemiske og biologiske belastnin-

ger

Ergonomisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø

Områder uden for arbejdsmiljølo-

ven (dvs. rygelov)

Andet

I alt

107

Vejledninger

+ andet

I alt

115

131

192

Kilde: Arbejdstilsynet. Tallene kan på grund af løbende opgørelser ændre sig lidt over tid.

Det fremgår af tabel 6.3, at reaktionerne i 2018 fordelte sig på især ulykkesrisici,

krav til egenindsats og kemi. Der ses i CVR-indsatsen et andet reaktionsmønster

end for indsatsen for ordnede forhold som helhed (jf. tabel 2.2). Dette skyldes for-

skellen i branchefordelingerne, da der besøges væsentlig flere bygge- og anlægs-

virksomheder i indsatsen for ordnede forhold som helhed, og disse som tidligere

nævnt får flere afgørelser.