Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2234463_0001.png
24. august 2020
J.nr. 2020 - 6922
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 581 af 5. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 581: Spm. om, hvad provenuet ville være ved en afskaffelse af fritagelsen for elafgift for biobrændsel for nye og afskrevne værker, til skatteministeren
2234463_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af svarene på ERU alm. del
–
spørgsmål 90 (folketingsåret 2016-17) og på
KEF alm. del
–
spørgsmål 202 bedes ministeren oplyse, hvad provenuet ville være ved
en afskaffelse af fritagelsen for elafgift for biobrændsel for nye og afskrevne værker. Med
nye værker forstås anlæg, som endnu ikke er i produktion. Svaret bedes opgøres årligt
og både inkludere centrale og decentrale værker samt industriel afbrænding af biomasse
og tage udgangspunkt i forbruget beregnet i Energistyrelsens seneste basisfremskrivning.
Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og
adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her
anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på
råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved
skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i
procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil
bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens
virkning på Ginikoefficienten.
Svar
Der har tidligere
været aftalt en bred afgift på biomasse, nemlig den såkaldte ”forsynings-
sikkerhedsafgift” (FSA). Afgiften på biomasse var hovedsagelig af fiskal karakter, der
skulle finansiere anden støtte til vedvarende energi (VE). Aftalen indebar, at afgiftsgrund-
laget på energi skulle være det bredest mulige for at mindske forvridningerne ved at skaffe
finansiering. Efter lovforslaget om FSA havde været i høring, var der ikke politisk accept
af afgiften. Den blev derfor ikke gennemført. Dermed nåede afgiften heller ikke til en en-
delig vurdering ift. EU’s statsstøtteregler.
En energiafgift på biomasse vil således skulle vurderes ift. EU’s statsstøtteregler.
EUF-traktaten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte. Reglerne betyder bl.a., at en
undtagelse til betaling af en afgift (lempelse eller fritagelse), som udgangspunkt vil udgøre
statsstøtte, hvis ordningen indebærer en selektiv fordel for bestemte virksomheder eller
sektorer. Statsstøtte kan dog tillades, hvis støtten anses for at være forenelig med det in-
dre marked, fx fordi den understøtter miljø- eller klimamæssige formål, og forudsat at
støttens påvirkninger af konkurrencen og samhandlen i det indre marked er begrænset.
Det vurderes, at en selektiv afgift på biomasse i fjernvarmen og i industrien, der er af-
grænset ud fra økonomiske kriterier som værkernes afskrivning, ikke vil være forenelig
med
EU’s
statsstøtteregler. Der er derfor ikke foretaget de efterspurgte beregninger.
En evt. afgift på biomasse skal ses i sammenhæng med, at der er høje afgifter på forbrug
af fossile brændsler (olie, kul, naturgas m.fl.) til rumvarme, mens biomasse (træ, træpiller,
bionedbrydeligt affald m.fl.) er afgiftsfrit. Desuden indgår biomasse i opgørelsen af VE.
Den afgiftsmæssige differentiering af fossile brændsler og biomasse bidrager derfor til op-
fyldelse af den politiske målsætning om 70 pct. reduktion af CO
2
.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 581: Spm. om, hvad provenuet ville være ved en afskaffelse af fritagelsen for elafgift for biobrændsel for nye og afskrevne værker, til skatteministeren
2234463_0003.png
En afgift på biomasse vil øge incitamentet til at anvende fossile brændsler, hvilket vil øge
CO
2
-udledningen. En selektiv afgift på biomasse fra nye og afskrevne værker vil desuden
øge det økonomiske incitament til at anvende individuel opvarmning med brændeovne
mv., hvilket vil øge partikelforureningen.
En afgift på biomasse, svarende til energiafgiften på fossile brændsler, vil medføre en årlig
afgiftsforhøjelse på godt 5.000 kr. inkl. moms for en typisk husstand, der får varme fra et
anlæg, der omfattes af en ny afgift på biomasse. I modsætning hertil vil husstande, der op-
varmes med biomasse fra eget fyr eller et ikke-afgiftsomfattet fjernvarmeanlæg, ikke få en
afgiftsforhøjelse.
Med Klimaaftalen af 22. juni 2020 er det aftalt, at energiafgiften på fossile brændsler til
rumvarme forhøjes fra 56,7 kr./GJ til 62,3 kr./GJ fra 2021. Afgiftsforhøjelsen bidrager til
opfyldelsen af Danmarks klimamål om at reducere drivhusgasudledningerne i 2030 med
70 pct. i forhold til 1990. Bidraget sker blandt andet ved, at der skiftes væk fra fossile
brændsler.
Side 3 af 3