SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 578: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke for nogen del af de fire måneder, der har været den danske støtteperiode for lønomkostninger og faste omkostninger, er blevet nægtet eller vil blive nægtet støtte i tilfælde, hvor støttemodtageren indirekte er kontrolleret af aktionærer med base i skattely, når myndighederne ikke kan bevise, at koncernstrukturen er indrettet med det specifikke formål at opnå kompensation, når der allerede var indskudt mellemliggende holdingselskaber af andre hensyn som f.eks. skatteplanlægning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

25. august 2020

J.nr. 2020

–

6471

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 578 af 22. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Nina Leegaard Kristensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 578: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke for nogen del af de fire måneder, der har været den danske støtteperiode for lønomkostninger og faste omkostninger, er blevet nægtet eller vil blive nægtet støtte i tilfælde, hvor støttemodtageren indirekte er kontrolleret af aktionærer med base i skattely, når myndighederne ikke kan bevise, at koncernstrukturen er indrettet med det specifikke formål at opnå kompensation, når der allerede var indskudt mellemliggende holdingselskaber af andre hensyn som f.eks. skatteplanlægning, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at der ikke for nogen del af de fire måneder, der har været den

danske støtteperiode for lønomkostninger og faste omkostninger, er blevet nægtet eller

vil blive nægtet støtte i tilfælde, hvor støttemodtageren indirekte er kontrolleret af aktio-

nærer med base i skattely, når myndighederne ikke kan bevise, at koncernstrukturen er

indrettet med det specifikke formål at opnå kompensation, når der allerede var indskudt

mellemliggende holdingselskaber af andre hensyn som f.eks. skatteplanlægning?

Svar

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der sigtes til danske selskaber, der indgår i allerede eksi-

sterende koncerner, der er struktureret således, at det danske selskab ejes af et selskab i

EU/EØS, men indirekte er kontrolleret af aktionærer med base i skattely.

Baseret på denne forståelse kan det bekræftes, at danske selskaber, der indgår i sådanne

eksisterende koncernstrukturer, indtil nu ikke er blevet nægtet

–

og efter de gældende reg-

ler heller ikke vil kunne nægtes

–

kompensation med henvisning til, at de indirekte ejes af

virksomheder,

der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på EU’s liste over ikkesam-

arbejdsvillige skattejurisdiktioner

(EU’s sortliste).

Det bemærkes herom, at det efter Skatteministeriets og Justitsministeriets fælles fortolk-

ning af EU-retten vil være i strid med etableringsfriheden, herunder kravet om ligebe-

handling, at afskære et dansk selskab fra kompensation efter hjælpepakkerne alene med

henvisning til, at den ultimative ejer af det danske selskab er en fysisk eller juridisk per-

son, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land på

EU’s sortliste.

Der kan om denne

EU-retlige fortolkning uddybende henvises til svaret på SAU alm. del

–

spm. 470.

I de bekendtgørelser, der regulerer betingelserne for kompensation efter hjælpepakkerne,

er der indsat bestemmelser, der er i overensstemmelse med den fortolkning af EU-retten,

som Skatteministeriet og Justitsministeriet har været enige om. Efter bekendtgørelserne

kan adgang til kompensation efter hjælpepakkerne afskæres som følge af misbrug af EU-

retten, men det er efter bekendtgørelserne en betingelse for at fastslå, at der foreligger

misbrug, at det er gennemført en ændring af ejerskabsstrukturen med opfyldelse af betin-

gelserne for kompensation som hovedformål eller et af hovedformålene.

Det bemærkes i øvrigt, at der i spørgsmålet henvises til, at hjælpepakkerne om lønkom-

pensation og kompensation for faste omkostninger har været gældende i 4 måneder. Op-

rindeligt var der i hjælpepakkerne imidlertid ingen særlige betingelser om, at det var en be-

tingelse for kompensation, at virksomhederne ikke havde base i et land på EU's sortliste.

Sådanne særlige betingelser blev først aftalt ved

Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og

virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark

af 18. april 2020. Af denne poli-

tiske aftale fremgår,

at virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer

ikke kan modtage kompensation, i det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-ret-

ten og eventuelle andre internationale forpligtelser, som Danmark eller EU har påtaget

Side 2 af 3

sig, men at dette dog

kun gælder for virksomheder, der søger om kompensation ”efter

forlængelsen af ordningerne”.

Forlængelsen af ordningerne, som der henvises til i den politiske aftale, vedrører perioden

fra 9. juni 2020. Det ville derfor være i strid med aftalen at afskære kompensation for pe-

rioden til og med 8. juni 2020 med henvisning til, at der er tale om en virksomhed med

base i skattely.

Side 3 af 3