Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2239400_0001.png
3. september 2020
J.nr. 2020 - 6462
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 556 af 17. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om, hvorfor Skattestyrelsen accepterer, at ejerne af North Channel Bank og deres netværk ikke skal hæfte solidarisk, når de uberettiget har modtaget milliarder af kroner, til skatteministeren
2239400_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Skatteudvalget den 27. maj 2020 vedrørende
forliget med en række pensionsfonde oplyse, hvorfor Skattestyrelsen accepterer, at ejerne
af North Channel Bank og deres netværk ikke skal hæfte solidarisk, når de uberettiget har
modtaget milliarder af kroner, mens andre sagsøgte
eksempelvis Bech-Bruun
skal
hæfte solidarisk, selvom de har faktureret 165.000 kroner for rådgivning af North Chan-
nel Bank?
Svar
Skattestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
”Skattestyrelsen
kan oplyse, at styrelsens besluttede at indgå forlig med de pågældende par-
ter, idet det på baggrund af rådgivning og anbefaling fra styrelsens advokater vurderedes i
de foreliggende sager at være den mest hensigtsmæssige løsning. Beslutningen blev baseret
på en afvejning af en række forhold, herunder på den ene side de mulige juridiske udfald af
eventuelle civile søgsmål mod parterne og den procesrisiko, der er forbundet hermed, den
manglende mulighed for at opnå nærmere indsigt i forligsparternes betalingsevne samt ri-
siko for at udhule en eventuel betalingsevne med langvarige søgsmål og på den anden side
de umiddelbare fordele for Skattestyrelsen, der følger af forliget, herunder den umiddelbare
betaling af 950 millioner kr. og anerkendelsen af den yderligere forpligtelse på minimum
650 millioner kr. samt vilkåret om forligsparternes pligt til at samarbejde med styrelsen om
sagernes oplysning og dermed understøttelse af styrelsens sagsførelse i de øvrige civile søgs-
mål.
Skattestyrelsen kan i øvrigt mere generelt oplyse, at såfremt Skattestyrelsen vælger at rejse
civilretlige krav og om nødvendigt anlægge et civilretligt søgsmål, er Skattestyrelsen som
erstatningssøgende berettiget til at rejse sit fulde krav overfor samtlige de skadevoldere, der
har været ansvarlige for og dermed hæfter for Skattestyrelsens tab. Dette er en helt sæd-
vanlig retlig position.
Såfremt skadevoldende parter herefter dømmes som solidarisk hæftende, vil den indbyrdes
fordeling være et mellemliggende mellem disse parter. Den indbyrdes fordeling mellem de
solidarisk hæftende skadevoldere i Skattestyrelsen søgsmål, er således Skattestyrelsen uved-
kommende.”
Side 2 af 2