Spørgsmål
Kan ministeren i figurform oplyse, hvordan en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19
pct. vil påvirke henholdsvis den disponible indkomst i hver indkomstdecil i pct. og Gini-
koefficienten?
Svar
En lavere selskabsskat forventes at øge investeringsniveauet og dermed produktiviteten i
private virksomheder. En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger,
hvilket har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på regule-
ringen af de satsregulerede overførsler. En nedsættelse af selskabsskattesatsen antages
derfor at indebære en proportional stigning i indkomstniveauet generelt.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 22 til 19 pct. skønnes på den baggrund at inde-
bære en generel stigning i indkomstniveauet på ca. 0,6 pct.,
jf. tabel 1.
Antagelsen om, at
alle indkomster stiger proportionelt, indebærer, at indkomstforskellene mål ved Gini-ko-
efficienten er uændrede.
Tabel 1. Ændring i disponibel indkomst ved nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct.
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Ændring i kr.
500
800
900
1.000
1.200
1.300
1.400
1.600
1.800
2.900
1.300
Ændring i pct.
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige ændring i den disponible indkomst per voksen afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Lovmodellen og oplysninger fra Finansministeriet.
Den proportionelle stigning i indkomstniveauet betyder, at personer i den øverste del af
indkomstfordelingen vil opleve en større absolut stigning i den disponible indkomst end
personer i den nederste del af indkomstfordelingen. Den gennemsnitlige disponible ind-
komst skønnes at stige med ca. 500 kr. i 1. indkomstdecil og med ca. 2.900 kr. i 10. ind-
komstdecil,
jf. figur 1.
Side 2 af 3
