Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2240645_0001.png
7. september 2020
J.nr. 2020 - 6181
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 539 af 1. juli 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om hvordan en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct. vil påvirke henholdsvis indkomsten før skat (lønindkomst/overførselsindkomst) og den disponible indkomst i både kr. og pct. for forskellige grupper i familietypemodellen, til skatteministeren
2240645_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvordan en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct. vil på-
virke henholdsvis indkomsten før skat (lønindkomst/overførselsindkomst) og den dispo-
nible indkomst i både kr. og pct. for følgende grupper i familietypemodellen: LO-arbej-
der, funktionær, dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager over 30 år, folkepensionist
og førtidspensionist?
Svar
En lavere selskabsskat forventes at øge investeringsniveauet og dermed produktiviteten i
private virksomheder. En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger,
hvilket har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på regule-
ringen af de satsregulerede overførsler. En nedsættelse af selskabsskattesatsen antages
derfor at indebære en proportional stigning i indkomstniveauet generelt.
En nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 22 til 19 pct. skønnes på den baggrund at inde-
bære en generel stigning i indkomstniveauet på ca. 0,6 pct.,
jf. tabel 1.
De disponible ind-
komster efter skat skønnes at stige med omtrent samme procent som indkomsterne før
skat, fordi indkomstgrænserne i skattesystemet stiger med samme procent som lønnin-
gerne (via reguleringstallet) således, at der (ved uændrede skattesatser) betales omtrent
den samme andel af indkomsten i skat efter stigningen i indkomstniveauet.
Tabel 1. Ændring i indkomst ved nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct.
Indkomst før skat
Familietype
Funktionærfamilie
Arbejderfamilie
Enlig førtidspensionist
Enlig folkepensionist
Enlig dagpengemodtager
Enlig kontanthjælpsmodtager
Ændring i kr.
6.300
4.400
1.300
1.400
1.300
800
Ændring i pct.
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
Disponibel indkomst
Ændring i kr.
4.300
2.900
1.000
1.000
1.000
600
Ændring i pct.
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
0,6
Anm.: Tabellen viser ændringer i indkomst før skat og i de disponible indkomster. Funktionær- og arbejderfamilierne omfat-
ter to voksne, mens de øvrige familietyper omfatter enlige.
Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Familietypemodellen og oplysninger fra Finansministeriet.
Den proportionelle stigning i indkomstniveauet betyder, at personer med en større ind-
komst i kroner også opnår en større indkomststigning i kroner. En funktionærfamilie
skønnes således at opnå en forøgelse af den disponible indkomst på ca. 4.300 kr., mens
en arbejderfamilie skønnes at opnå en stigning i den disponible indkomst på ca. 2.900 kr.,
jf. tabel 1
Side 2 af 2