SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 531: MFU spm. om provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd ved at give alle ret til at installere en ladestander ved eller i forbindelse med deres bolig med egenbetaling, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

19. august 2020

J.nr. 2020 - 6568

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 531 af 29. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Ruben Kidde (RV).

Morten Bødskov

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 531: MFU spm. om provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd ved at give alle ret til at installere en ladestander ved eller i forbindelse med deres bolig med egenbetaling, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er provenumæssige konsekvenser før og efter tilbage-

løb og adfærd ved at give alle ret til at installere en ladestander ved eller i forbindelse med

deres bolig med egenbetaling?

Svar

Privatpersoner har allerede i dag mulighed for at installere en ladestander ved eller i for-

bindelse med deres bolig.

Såfremt en privatperson opstiller og ejer ladestanderen anses forbruget som almindeligt

elforbrug, der beskattes med den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh i 2020.

I det tilfælde, at den opstillede ladestander er ejet af en ladeoperatør og fx leases eller lejes

ud til privatpersonen, medfører særordningen for erhvervsmæssig opladning af elbiler, at

elforbruget anses forbrugt til procesformål af ladeoperatøren frem for almindeligt elfor-

brug af privatpersonen, og elbruget fra ladestanderen beskattes derfor med den lave pro-

cesafgiftssats på 0,4 øre/kWh i 2020.

Særordningen for erhvervsmæssig opladning af elbiler er en tidsbegrænset, ordning som i

2019 ved lov nr. 1585 af 27. december 2019 blev forlænget til at gælde frem til den 31. de-

cember 2021. Det blev skønnet, at en forlængelsen af ordningen ville medføre et mindre-

provenu på henholdsvis 30 mio. kr. i 2020 og 50 mio. kr. i 2021 efter adfærd og tilbage-

løb. Mindreprovenuet ved en yderligere forlængelse af ordningen skal ses i sammenhæng

med den stigende bestand af elbiler frem mod 2030. Der er dog usikkerhed herom.

Hvis særordningen for opladning af elbiler skal udvides til at gælde ikke-erhvervsmæssig

opladning, så privatpersoner kan få godtgjort elafgiften ned til 0,4 øre/kWh ved oplad-

ning via egen ladestander, vil det kræve, at der etableres et helt nyt administrativt system

for håndtering af en sådan afgiftslempelse. Det vil indebære et omfattende udviklingsar-

bejde at etablere et sådant system, og der vil bl.a. skulle opstilles en række administrative

og tekniske krav, som sikrer, at ladestandere, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig oplad-

ning af elbiler til lav elafgift, ikke kan benyttes til andet, ikke-afgiftslempet forbrug, fx til

køleskabe, støvsugere, lyskæder etc., som der skal betales den almindelige elafgift på 89,2

øre/kWh for. På baggrund af de mange ukendte faktorer er det ikke muligt at beregne de

provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd ved en udvidelse af sær-

ordningen.

Endelig bemærkes, at spørgsmålet om afgift på ladestrøm til elbiler indgår i Kommissio-

nen for grøn omstilling af personbilers arbejde. Kommissionens samlede anbefalinger til,

hvordan udbredelsen af grønne biler kan fremmes, forventes at foreligge inden udgangen

af 2020.

Side 2 af 2