SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om baggrunden for, at der i dag ikke er en større grad af proportionalitet i beskatningen af arv, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

25. august 2020

J.nr. 2020 - 6102

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 525 af 29. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om baggrunden for, at der i dag ikke er en større grad af proportionalitet i beskatningen af arv, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der i dag ikke er en større grad af proporti-

onalitet i beskatningen af arv? Hvad ville merprovenuet være

ved indførelse af en ’top-

skat’ på arv? Der ønskes et provenuskøn for forskellige modeller, hvor den forhøjede be-

skatning gælder for arv over henholdsvis 1, 2 og 3 mio. kr. og en forhøjet skattesats på

henholdsvis 20, 25 og 30 pct. Hvad ville de afledte samfundsøkonomiske konsekvenser

fra en sådan ’topskat’ på arv være?

Svar

Siden vedtagelsen af boafgiftsloven i 1995, der erstattede den tidligere gældende arveaf-

giftslov, har boafgiften været på 15 pct. beregnet på grundlag af den del af arvebeholdnin-

gen, der overstiger et bundfradrag på 301.900 kr. (2020-niveau). Arv, der tilfalder ægtefæl-

len, er dog afgiftsfri. Herudover betales tillige en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af ar-

vebeholdningen, som tilfalder andre end arveladers nære slægtninge, herunder børn og

forældre.

Den tidligere V-regering gennemførte med støtte fra DF, LA og KF med virkning fra

2016 en gradvis nedsættelse af bo- og gaveafgiften fra 15 pct. til 5 pct. fra 2020 ved over-

dragelse af en erhvervsvirksomhed til et nært familiemedlem m.v. Denne lempelse har re-

geringen sammen med RV, SF, EL og ALT nu rullet tilbage, så bo- og gaveafgiften fra

2020 igen er den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed som for overdragelse

af andre aktiver.

I det følgende skønnes over de provenumæssige konsekvenser af de ønskede modeller for

en progressiv boafgift. I modellerne indføres et nyt afgiftstrin på henholdsvis 1, 2 og 3

mio. kr. (2020-niveau) med en forhøjet afgiftssats på henholdsvis 20, 25 og 30 pct. Indfø-

relsen af et progressionstrin i boafgiften på 3 mio. kr. med en forhøjet afgiftssats på 30

pct. skønnes at medføre et merprovenu på ca. 1 mia. kr. efter tilbageløb,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en progressiv boafgift

Mia. kr. (2020-niveau)

Progressionstrin

Progressiv boafgiftssats

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Model

1 mio. kr.

20 pct.

0,8

0,6

2 mio. kr.

25 pct.

0,9

0,7

3 mio. kr.

30 pct.

1,0

0,8

Anm.: Der f indes ikke registerdata om grundlaget f or boaf gif ten, dvs. boers arv ebeholdninger og f ormuer. Det er på den

baggrund ikke muligt præcist at opgøre størrelsen af arv ebeholdningerne eller konsekv enserne f or disse v ed ændringer af

reglerne. Beregningerne er i stedet baseret på lov modeldata om f ormuer ultimo 2016 f or af døde i 2017. Disse f ormueoply s-

ninger omf atter kendte (registrerede) aktiv er og passiv er, inkl. real f ormue, bortset f ra pensionsf ormue.

Det er f orudsat, at den progressiv e boaf gif t også skal gælde v ed ov erdragelse af erhv erv svirksomheder.

1) Ændringerne skønnes ikke at hav e adf ærdsmæssige v irkninger af prov enumæssig bety dning, jf . nedenstående.

Kilde: Skatteministeriet.

Som udgangspunkt kan bo- og gaveafgiften ses på linje med anden beskatning af kapital-

indkomst og virker i denne forstand på samme måde som beskatning af fx aktieindkomst,

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 525: Spm. om baggrunden for, at der i dag ikke er en større grad af proportionalitet i beskatningen af arv, til skatteministeren

der reducerer investorernes afkast og dermed kan mindske incitamentet til opsparing. Det

indebærer, at øget bo- og gaveafgift isoleret set kan mindske tilskyndelsen til opsparing,

hvilket vil trække i retning af en negativ virkning på BNP.

Hertil kommer dog, at arv kan være ”utilsigtet” i den forstand, at formuen fx kan være

opbygget ud fra et forsigtighedshensyn i lyset af usikkerheden om den enkeltes livslængde

og risici. Det taler for, at beskatning af arv er mindre forvridende end andre skatter på ka-

pitalafkast.

Modsat kan de, der modtager arv og gave, tænkes at reducere arbejdsudbuddet i et min-

dre omfang som følge af indkomsteffekten. Det skal ses i den sammenhæng, at arv og

gave kan muliggøre en opretholdelse af samme disponible indkomst (og derved forbrugs-

muligheder) ved et lavere arbejdsudbud. Dette kan isoleret set trække i retning af en posi-

tiv virkning på BNP.

Samlet set skønnes der på den baggrund ikke at være belæg for at antage væsentlige ad-

færdseffekter forbundet med øget bo- og gaveafgift.

Side 3 af 3