Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2232947_0001.png
April 2020
Spillemyndigheden blokerer 16
hjemmesider med ulovligt spil
Spillemyndigheden har i marts 2020 fået medhold i byretten til
at blokere 16 hjemmesider, der udbyder ulovligt spil. Hermed
har Spillemyndigheden siden 2012 fået rettens medhold til at
blokere i alt 90 hjemmesider.
Det er Spillemyndighedens kerneopgave at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Dan-
mark, hvor spillere er beskyttet mod unfair og ulovligt spil. Spiludbydere skal derfor have en
tilladelse fra Spillemyndigheden for at kunne udbyde spil om penge i Danmark.
Spillemyndigheden arbejder således løbende på at lukke og blokere hjemmesider, der ret-
ter sig mod det danske marked og ikke har en tilladelse fra myndigheden, og som derfor ud-
byder ulovligt spil.
Senest har Spillemyndigheden anlagt sager ved byretten for at få blokeret 17 hjemmesider
for at udbyde ulovligt spil. En udbyder stoppede selv det ulovlige udbud inden retssagen
blev ført, og i marts 2020 gav byretten Spillemyndigheden medhold i de resterende 16 sa-
ger. Der var tale om ulovligt udbud af væddemål, onlinekasino og skinbetting, dvs. spil med
virtuelle genstande fra computerspil i stedet for penge,
jf. figur 1
.
Figur 1. Blokerede hjemmesider med ulovligt udbud af spil i marts 2020
7
Onlinekasino
Blokerede hjemmesider:
14red.com
Casino-napoli.com
ph.casino
cozyno.com
lordofthespins.com
magikslots.com
timessquarecasino.com
7
Skinbetting
Blokerede hjemmesider:
csgoempire.gg
csgospeed.com
csgo-roulette.net
datdrop.com
hellcase.com
Skinhub.com
rustbetting.com
2
Væddemål
Blokerede hjemmesider:
Danlotto.com
22bet.com
Kilde: Spillemyndigheden.
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvilke udenlandske spillevirksomheder – uden licens til at udbyde spil i Danmark – danskere benytter til spil, til skatteministeren
2232947_0002.png
Side 2
Hvordan arbejder Spillemyndigheden med ulovligt spil?
Spillemyndighedens primære redskab til at opdage ulovligt spil er at overvåge spilmarkedet.
Spillemyndigheden overvåger blandt andet markedet ved at gennemføre udsøgninger af
potentielt ulovlige hjemmesider i samarbejde med Skattestyrelsen. Skinbetting-sider afvi-
ger på mange punkter fra de øvrige hjemmesider og kræver derfor mere målrettede udsøg-
ninger. Derudover modtager Spillemyndigheden løbende anmeldelser fra borgere og virk-
somheder, som følges op.
Når Spillemyndigheden bliver opmærksom på en hjemmeside med ulovligt spil eller ulovlig
formidling, sendes en henstilling til ejerne af hjemmesiden. Der gøres heri opmærksom på
overtrædelsen, og de anmodes om at stoppe det ulovlige udbud. I flere tilfælde er dette til-
strækkeligt til at overtrædelsen stoppes.
Hvis det ulovlige spiludbud ikke ophører, har Spillemyndigheden mulighed for at få hjemme-
siden blokeret hos de danske internetudbydere via byretten. Spillemyndigheden har, siden
den nuværende spillelov trådte i kraft i 2012, fået blokeret 74 ulovlige hjemmesider ved by-
retten. Med afgørelserne fra marts 2020 er det samlede tal 90 hjemmesider.
Spillemyndigheden har fundet flere ulovlige hjemmesider, som det dog ikke har været nød-
vendigt at gå til retten med, da udbyderne har rettet ind efter henstilling fra Spillemyndighe-
den. Byretten har i alle prøvede sager siden 2012 givet Spillemyndigheden medhold.
90
Hjemmesider blokeret
Spillemyndigheden har siden
2012 og frem til i dag fået med-
hold i byretten til at blokere 90
hjemmesider, der udbød ulov-
ligt spil.
Boks 1. Hvornår er spil ulovligt i Danmark?
Det er ulovligt at udbyde spil i Danmark uden en tilladelse fra Spillemyndigheden. Det samme gælder, hvis en
udenlandsk udbyder retter sig mod det danske marked. Et spil anses for at være rettet mod Danmark, hvis én
eller flere af følgende elementer er til stede:
Dansk sprog
Dansk valuta
Betalingskort, som kun virker i Danmark
Dansk kundeservice
Opkobling via Steam (Digital distributionsplatform for flere computerspil)
Det er ligeledes i strid med spilleloven at formidle til eller reklamere for spiludbydere uden tilladelse.
spillemyndigheden.dk