Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2232946_0001.png
19. august 2020
J.nr. 2020-6048
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 517 af 25. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om, hvilke udenlandske spillevirksomheder – uden licens til at udbyde spil i Danmark – danskere benytter til spil, til skatteministeren
2232946_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvilke udenlandske spillevirksomheder
uden licens til at udbyde
spil i Danmark
danskere benytter til spil?
Svar
Skatteministeriet har ikke kendskab til, at der foreligger konkrete oplysninger om, hvilke
udenlandske spillevirksomheder uden dansk spiltilladelse, som danskere anvender. Der
foreligger derimod oplysninger om, hvilke spiludbydere uden dansk spiltilladelse, der ret-
ter deres spil mod det danske marked. Det må antages, at der er en vis kobling mellem
disse spiludbydere og de hjemmesider, danske spillere benytter, da der ellers ikke var
grundlag for fx at udbyde spillet på dansk. Det bemærkes, at det lægges til grund, at spør-
geren er interesseret i at vide mere om onlinespiludbydere og ikke udenlandske landbase-
rede spiludbydere.
Spillemyndigheden fører tilsyn med det danske spilmarked. En del af Spillemyndighedens
tilsynsopgave er at overvåge det ulovlige marked, herunder onlinespiludbydere, der ikke
har en dansk spiltilladelse, men alligevel retter deres spiludbud mod Danmark, fx ved at
være dansksproget eller modtage betalingskort, der kun virker i Danmark. Spillemyndig-
heden har offentliggjort rapporter om ulovligt spil på deres hjemmeside wwww.spille-
myndigheden.dk. I rapporterne findes baggrundsviden om ulovligt spil og oplysninger om
Spillemyndighedens arbejde på området fra 2012 til 2019.
Spillemyndigheden har senest offentliggjort et faktaark om blokering af hjemmesider med
ulovligt spil fra april 2020 på deres hjemmeside. Heraf fremgår det, at der i marts 2020
blev blokeret syv onlinekasino hjemmesider, syv skinbetting hjemmesider, dvs. spil med
virtuelle genstande fra computerspil i stedet for penge, og to væddemål hjemmesider. De
specifikke hjemmesider, der er blokeret, fremgår af Spillemyndighedens faktaark. Faktaar-
ket er vedlagt til orientering.
Side 2 af 2