Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2219219_0001.png
29. juni 2020
J.nr. 2020 - 6033
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 508 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvad forskellen ville være i provenu for staten mellem en situation, hvor feriepengeudbetalingen er omfattet af topskat forholdt til en situation, hvor de undtages for topskat, til skatteministeren
2219219_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad forskellen ville være i provenu for staten mellem en
situation, hvor feriepengeudbetalingen er omfattet af topskat forholdt til en situation,
hvor de undtages for topskat. Ministeren bedes opgøre dette i henholdsvis umiddelbar
virkning, efter tilbageløb og efter adfærd.
Svar
Besvarelsen er udarbejdet i samarbejde med Finansministeriet.
Udbetalingen af indefrosne feriemidler beskattes som personlig indkomst og indgår i
grundlaget for topskatten. Topskattegrænsen er i 2020 på 531.000 kr., svarende til en ar-
bejdsindkomst på knap 577.200 kr. før arbejdsmarkedsbidrag.
Det bemærkes, at der for en del af de indefrosne feriemidler allerede er betalt skat af fe-
riepengene ved optjeningen. Det er typisk tilfældet for timelønnede, hvor arbejdsgiveren
indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved optjening af feriegodtgørelsen og indbe-
taler nettobeløbet til FerieKonto eller en privat feriekasse. Det lægges til grund for besva-
relsen, at lønmodtagere for hvem, der afregnes skat ved optjeningen af feriepenge, også
omfattes af en evt. friholdelse for topskat af 3 ugers indefrosne feriepenge. Nærværende
besvarelse tager ikke hensyn til, om en sådan løsning er mulig rent administrativt.
Det skønnes, at en friholdelse af udbetalingen af 3 ugers indefrosne feriemidler for top-
skat vil medføre et umiddelbart mindreprovenu på i størrelsesordenen 2,8 mia. kr. Efter
tilbageløb (og efter tilbageløb og adfærd) skønnes mindreprovenuet at udgøre 2,2 mia. kr.,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at friholde 3 ugers indefrosne feriemidler for topskat
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
2020
2.800
2.200
2.200
2021
-
-
-
2022
-
-
-
2023
-
-
-
Varigt
40
30
30
Anm.: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen i 2017. Indkomster er fremskrevet til 2020 med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse maj 2020. Stigningen i indkomst ved udbetaling af 3 ugers feriepenge er skøn-
net på baggrund af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere. Provenuskøn er afrundet til nærmeste 100 mio.
kr., varig virkning dog til nærmeste 10 mio. kr.
Kilde: Finansministeriet.
En friholdelse af udbetalingen af 3 ugers indefrosne feriemidler for topskat skønnes at
have begrænsede virkninger på arbejdsudbuddet, da skattelempelsen vedrører allerede op-
tjente penge, og da der er tale om en engangslempelse. Det er i tabel 1 beregningsmæssigt
antaget, at der ikke er nogen afledt dynamisk provenuvirkning af skattefriholdelsen. Skat-
telempelsen vil dog betyde, at ca. 70.000 skatteydere undgår en stigning i marginalskatten i
2020, jf. svaret på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 506 af 22. juni 2020.
Skønnet er behæftet med usikkerhed, da der endnu ikke foreligger en endelig opgørelse af
lønmodtageres indefrosne feriemidler. Størrelsen af udbetalingen af 3 ugers indefrosne fe-
riemidler er skønnet ud fra grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget for lønmodtagere, som
kan afvige fra den ferieberettigede løn.
Side 2 af 2