SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om at oplyse henholdsvis den gennemsnitlige årlige indkomst og det gennemsnitlige årlige bidrag til den offentlige saldo i form af skatter, afgifter m.v., til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

24. august 2020

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 504 (Alm. del) af 22. juni

2020 stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV)

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse henholdsvis den gennemsnitlige årlige indkomst og det gen-

nemsnitlige årlige bidrag til den offentlige saldo i form af skatter, afgifter m.v. for

hver af følgende grupper;

1) En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, 2) En gennemsnitlig topskatteyder og 3)

En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget, som ikke er topskatteyder? Ministeren be-

des endvidere oplyse den gennemsnitlige forventede årlige indkomst, den gen-

nemsnitlige indkomstfremgang og ændring i bidraget til den offentlige saldo, når

en person i en af følgende grupper kommer i fuldtidsbeskæftigelse; 1) en gennem-

snitlig dagpengemodtager, 2) en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager og 3) en

gennemsnitlig studerende.

Svar

En gennemsnitlig fuldtidsbeskæftiget har en årlig lønindkomst på omkring

517.700 kr. i 2020. Hertil kommer knap 24.200 kr. i øvrige indkomster fra fx kapi-

tal- og aktieindkomst, så den samlede bruttoindkomst udgør 541.900 kr. for fuld-

tidsbeskæftigede i gennemsnit,

jf. tabel 1.

Indkomsten indebærer en indkomstskattebetaling for den gennemsnitlige fuldtids-

beskæftigede på ca. 197.000 kr. opgjort med udgangspunkt i 2025-skatteregler i

2020-niveau

. Og baseret på den disponible indkomst for de pågældende fuldtids-

beskæftigede kan der med betydelig usikkerhed skønnes en årlig afgiftsbetaling

mv. på 81.600 kr., når det lægges til grund, at hele den disponible indkomst for-

bruges og det gennemsnitlige tilbageløb fra moms og afgifter på danskernes for-

brug udgør 23 pct.

Det indebærer et samlet gennemsnitligt bidrag til den offentlige saldo på knap

276.000 kr. for den gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigede, idet der fra skatte- og af-

giftsbetaling er fratrukket de indkomstoverførsler, som de fuldtidsbeskæftigede

har modtaget i løbet af året. I praksis opspares en del af den disponible indkomst

Idet gældende skatteregler indfases frem mod 2025 og finanspolitikken aktuelt planlægges efter et overord-

net mål om strukturel balance i 2025.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 504: Spm. om at oplyse henholdsvis den gennemsnitlige årlige indkomst og det gennemsnitlige årlige bidrag til den offentlige saldo i form af skatter, afgifter m.v., til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 5

til senere forbrug, hvorfor det fulde bidrag fra afgifter mv. ikke fuldt ud optræder i

optjeningsåret, men over en årrække.

Tabel 1

Gennemsnitlig årlig indkomst, skat og afgiftsbetaling mv. for fuldtidsbeskæftigede

Lønind-

komst

Fuldtidsbeskæftigede

Alle

Som er topskatteydere

Som er Ikke-topskatteydere

517.700

830.400

414.900

541.900

898.700

424.600

2.600

3.900

2.200

197.000

361.600

142.900

81.600

127.000

66.700

276.000

484.700

207.400

Samlet

indkomst

Heraf over-

førselsind-

komst

Ind-

komst-

skat

Forbrugs- Bidrag til

afgifter

off. saldo

Anm.: Fuldtidsbeskæftigede omfatter personer med et årligt antal registrerede betalte løntimer på mindst 1.732,

svarende til 90 pct. af 37 timer i 52 uger, dog ekskl. personer, der modtager social pension, efterløn eller

tjenestemandspension. Lønindkomsten er opgjort før AM-bidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede

pensionsindbetalinger. Den samlede indkomst omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og

positiv aktieindkomst. Indkomstskatten er af hensyn til opgørelse af saldovirkningen opgjort inkl. AM-bidrag

af pensionsindbetalinger. AM-bidraget skal dog ikke fratrækkes indkomsten ved opgørelse af den disponible

indkomst, idet det fraregnes i pensionsindbetalingen. De opgjorte virkninger er afrundet til nærmeste 100 kr.,

hvilket indebærer, at summen af elementerne i tabellen ikke nødvendigvis stemmer med de anførte totaler.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Det skal til opgørelsen bemærkes, at den er ekskl. indbetalinger til pension, som

også indebærer et positivt saldobidrag i form af skat og afgifter samt sparede ud-

gifter til social pension. Det saldobidrag optræder imidlertid først, når personen er

overgået til pension og ikke længere er fuldtidsbeskæftiget.

Det skal endvidere bemærkes, at der i det opgjorte bidrag til den offentlige saldo

ikke er indregnet, at saldoen bl.a. udmøntes til offentligt forbrug, og at en del af de

offentlige serviceydelser modtages af de fuldtidsbeskæftigede. Opgørelsen må så-

ledes ikke forveksles med det såkaldte nettobidrag.

For fuldtidsbeskæftigede topskatteydere er indkomsten i gennemsnit 356.800 kr.

højere end for den gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigede og saldobidraget er der-

med også højere

–

ikke blot nominelt, men også relativt. Således bidrager den gen-

nemsnitlige fuldtidsbeskæftigede topskatteyder med 484.700 kr., svarende til 54

pct. af indkomsten, mens den gennemsnitlige fuldtidsbeskæftigede som nævnt bi-

drager med knap 276.000 kr., hvilket svarer til 51 pct.

For fuldtidsbeskæftigede, der ikke er topskatteydere er den gennemsnitlige ind-

komst og bidraget til saldoen mindre end for fuldtidsbeskæftigede i gennemsnit.

En gennemsnitlig dagpengemodtager, hvor der med dagpengemodtagere menes

personer, der i mindst 90 af tiden (47 uger) i løbet af et indkomstår har modtaget

dagpenge, har en årlig samlet indkomst på 205.200 kr., hvoraf 193.000 kr. kan

henføres til overførselsindkomst i 2020-niveau. Indkomsten afspejler sig i en ind-

komstskat på 53.300 kr. og en forventet afgift på forbruget på 39.000 kr. Dermed

Side 3 af 5

er den gennemsnitlige dagpengemodtager forbundet med et skønnet negativt sal-

dobidrag på 100.600 kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Gennemsnitlig årlig indkomst, skat og afgiftsbetaling mv. for gennemsnitlige dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere og studerende

–

faktisk situation og efter overgang til fuld beskæftigelse

Overførsels-

indkomst

Lønind-

komst

Samlet

indkomst

Ind-

komst-

skat

Forbrugs- Bidrag til

afgifter

off. saldo

Gennemsnitlig dagpengemodtager

Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse

Ændring

193.000

5.000

-188.000

10.600

378.800

368.200

205.200

385.400

180.200

53.300

135.400

82.100

39.000

61.600

22.600

-100.600

192.100

292.600

Gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager

Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse

Ændring

147.100

900

-146.200

6.600

326.500

319.900

153.800

327.400

173.600

38.700

111.400

72.800

30.700

53.900

23.200

-77.800

164.400

242.200

Gennemsnitlig studerende

Efter skift til fuldtidsbeskæftigelse

Ændring

67.500

700

-66.900

94.000

390.400

296.400

163.700

393.200

229.500

43.300

139.400

96.100

29.200

59.900

30.700

4.900

198.600

193.700

Anm.: Lønindkomsten er opgjort før AM-bidrag, men ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.

Den samlede indkomst omfatter personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst og positiv aktieindkomst.

Indkomstskatten er af hensyn til opgørelse af saldovirkningen opgjort inkl. AM-bidrag af

pensionsindbetalinger, der afregnes på indbetalingstidspunktet. AM-bidraget skal dog ikke fratrækkes

indkomsten ved opgørelse af den disponible indkomst, idet det fraregnes i pensionsindbetalingen. De

opgjorte virkninger er afrundet til nærmeste 100 kr., hvilket indebærer, at summen af elementerne i tabellen

ikke nødvendigvis stemmer med de anførte totaler.

Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget dagpenge,

feriedagpenge eller dagpengeydelser i forbindelse med aktivering (dog ekskl. perioder i løntilskud idet ydelsen

i disse tilfælde er registreret som løn hos dagpengemodtageren).

Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har modtaget kontanthjælp

eller kontanthjælpsydelser i forbindelse med aktivering. Omfatter ikke uddannelseshjælp og

integrationsydelse.

Afgrænset ved personer, der i mindst 90 pct. af tiden i løbet af et indkomstår har været under uddannelse og

som i det efterfølgende år har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse og har opnået

fuldtidsbeskæftigelse efter endt uddannelse, dvs. har et registreret antal betalte løntimer i 4. kvartal i året,

hvor uddannelsen er opnået, på mindst 0,9*37*53/4 =433 timer, svarende til 33,3 timer pr. uge.

Ved skiftet til fuldtidsbeskæftigelse er de pågældende modtagne ydelser sat til nul og personen er tildelt en

årlig lønindkomst baseret på en individuelt beregnet/estimeret timeløn og en arbejdstid på 37 timer i 52

uger. Dertil kommer en beregnet/estimeret indbetaling til arbejdsgiveradministreret pensionsordning. For

dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerene er timelønningerne baseret på de såkaldte skyggelønninger i

forskelsbeløbsmodellen. Derved tages der højde for, at ledige i gennemsnit har et lavere indkomstpotentiale

end de, som allerede er i beskæftigelse, fx som følge af lavere gennemsnitligt uddannelses- og

kvalifikationsniveau. Det medvirker til, af den løn, ledige kan opnå i beskæftigelse generelt er lavere end

gennemsnitslønnen for beskæftigede. Opgørelsesmetoderne for disse skyggelønninger er nærmere beskrevet

i notatet

fm.dk/media/13911/arbejdspapir_22_2010_panelmodel_for_timeloen_i_DK.pdf.

For de

studerende anvendes samme tilgang, blot er timelønnen her baseret på personernes observerede

arbejdsindkomst og løntimer i 4. kvartal i året, hvor uddannelsen er opnået.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen.

Flyttes den gennemsnitlige dagpengemodtager hypotetisk til fuldtidsbeskæftigelse

forventes det at ville indebære et løft i samlet indkomst før skat på 180.200 kr. I

Side 4 af 5

forhold til saldovirkningen af et sådant skift indgår der sparede offentlige udgifter

til indkomstoverførsler på 188.000 kr. og øgede indtægter fra skatter og afgifter på

104.700 kr. Dermed kan et skift fra dagpenge til fuldtidsbeskæftigelse skønnes at

være forbundet med en styrkelse af den offentlige saldo med 292.600 kr.

Det skal til den opgjorte saldovirkning bemærkes, at virkningen af øget beskæfti-

gelse på virksomhedsskatter (herunder selskabsskat) og andre skatter og afgifter

knyttet til produktionen og virksomhedsejernes forbrug ikke indgår i opgørelsen.

Tilsvarende indgår ikke virkninger på satsregulering mv. af, at en stigning i ande-

len af beskæftigede med lavere lønniveau kan bidrage til lidt lavere opgjort gen-

nemsnitlig lønstigningstakt.

For den gennemsnitlige kontanthjælpsmodtager er indkomstfremgangen ved over-

gang til beskæftigelse på 173.600 kr. før skat og således omtrent på niveau med si-

tuationen for den gennemsnitlige dagpengemodtager. Indkomstfremgangen er

dog fra et lavere niveau for overførselsindkomst til et lavere niveau for lønind-

komst end for dagpengemodtageren. Dermed er saldobidraget fra at flytte en fuld-

tidskontanthjælpsmodtager til fuldtidsbeskæftigelse også mindre end, hvis det er

dagpengemodtageren, der opnår fuldtidsbeskæftigelse. Saldobidraget skønnes at

udgøre 242.200 kr. ved skift fra kontanthjælp til fuldtidsbeskæftigelse.

En gennemsnitlig studerende, der efter afsluttet erhvervskompetencegivende ud-

dannelse opnår fuldtidsbeskæftigelse, er forbundet med et lille positivt saldobidrag

under uddannelsen på 4.900 kr. stigende til 198.600 kr. efter endt uddannelse. Når

en gennemsnitlig studerende kommer i fuldtidsbeskæftigelse, kan det således

skønnes at være forbundet med et bidrag til den offentlige saldo på 193.700 kr.

Når saldobidraget for den studerendes overgang til beskæftigelse er mindre end

for dagpengemodtageren og kontanthjælpsmodtageren, skal det ses i sammen-

hæng med, at de sparede overførsler (SU) er mindre og at studerende ofte har

supplerende indtægter fra fx studiejob.

Lønindkomsten efter afsluttet uddannelse er højere for den gennemsnitlige stude-

rende end for den gennemsnitlige dagpengemodtager

. Fremgangen i lønindkomst

ved overgang til fuldtidsbeskæftigelse er dog mindre for den studerende end for

dagpengemodtageren, idet den gennemsnitlige studerende har lønindkomst som

supplerende indkomst under studiet, herunder fra fritidsjob, men også som konse-

kvens af, at der blandt de studerende i gennemsnittet indgår en andel faglærte med

elevløn under dele af deres uddannelsesforløb. Den samlede indkomstfremgang

for den gennemsnitlige studerende, der overgår til fuldtidsbeskæftigelse, skønnes

at udgøre 229.500 kr. før skat.

Det skal hertil bemærkes, at en del af forskellen muligvis kan henføres til forskelle i opgørelsesmetoderne

for hhv. de studerende og for dagpengemodtagerne. For de studerende er der taget udgangspunkt i dem, der

faktisk kommer i fuldtidsbeskæftigelse, mens der for dagpengemodtagerne er estimeret et lønalternativ, hvis

de var i fuldtidsbeskæftigelse. Hvis de studerende, der ikke umiddelbart opnår fuldtidsbeskæftigelse, har lavere

alternativløn er lønindkomsten efter endt uddannelse for den gennemsnitlige studerende lavere.

Side 5 af 5

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister