SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

1. september 2020

J.nr. 2020 - 7070

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 503 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i sel-

skabsskattelovens § 11 B? Ministeren bedes i sit svar angive effekten på den offentlige

saldo, beskæftigelsen og BNP for hvert af årene i perioden 2020-2030 samt angive den

forventede varige effekt. I beregninger bedes ministeren derudover tage udgangspunkt i

to scenarier; Ét med udgangspunkt i Nationalbankens nuværende renteniveau og ét med

udgangspunkt i det forventede renteniveau i hvert af årene frem til 2030.

Svar

Værnsreglerne om begrænsning af selskabers rentefradrag i selskabsskattelovens § 11 B

(renteloftet) medfører, at der sættes et maksimum for selskabers nettofinansieringsudgif-

ter, som kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber mv.

alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skatte-

mæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (senest op-

gjort til 2,7 pct. for indkomståret 2019). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte ind-

komstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3 mio. kr. Net-

tofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan således ikke fremføres til senere

indkomstår.

Ved indførelsen af selskabsskattelovens § 11 B i 2007 blev det skønnet, at det varige mer-

provenu af bestemmelsen ville være i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt

. Der blev i pro-

venuvurderingen ikke indregnet en effekt af udviklingen i renteniveauet. Provenuvirknin-

gen i de enkelte år blev således skønnet til samme niveau som den varige virkning.

En afskaffelse af loftet skønnes umiddelbart at føre til et årligt mindreprovenu i samme

størrelsesorden.

Udviklingen i Nationalbankens renteniveau vurderes ikke at have nævneværdig betydning

for provenuvirkningen i de enkelte år. Det skal ses lyset af, at Nationalbankens renteni-

veau først og fremmest afspejler statens kreditværdighed og de pengepolitiske hensyn ift.

fastkurspolitikken overfor euroen

–

og ikke udenlandske selskabers renteudgifter. Skatte-

ministeriet har ikke umiddelbart et grundlag for at vurdere de kommende års renteudvik-

ling for de koncerner, der påvirkes af renteloftet, da det afhænger af en række specifikke

forhold for den enkelte virksomhed, herunder dens risikoeksponering og kreditværdig-

hed.

Hertil kommer, at det må forventes at omfanget af multinationale koncerners renteudgif-

ter i Danmark i fraværet af rentefradragsbegrænsningsreglerne ikke alene vil være bestemt

af renteniveauet, men snarere af muligheden for at nedbringe koncernens samlede sel-

skabsskattebetalinger.

Provenuvirkningen er opregnet til 2020-niveau og korrigeret for, at selskabsskattesatsen er nedsat fra 25 pct. til 22 pct.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om at skønne over de økonomiske effekter ved at afskaffe renteloftsreglen i selskabsskattelovens § 11 B, til skatteministeren

Samlet set har Skatteministeriet således ikke grundlag for at vurdere, at provenuvirknin-

gen ved en afskaffelse af rentefradragsbegrænsningen i selskabsskattelovens § 11 B vil

føre til forskellige virkninger år for år bestemt af renteudviklingen som nævnt i spørgsmå-

let.

Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B understøtter, at værdier

skabt i Danmark også underlægges dansk beskatning. Hensigten med reglen er at forhin-

dre, at multinationale koncerner kan udhule den danske skattebase med fradragsberetti-

gede renteudgifter, der langt overstiger de reelle investeringsomkostninger. En afskaffelse

af renteloftet vurderes derfor også at have en relativt begrænset effekt på realinvesterin-

gerne i Danmark og dermed BNP sammenholdt med de provenumæssige konsekvenser.

Der foreligger dog ikke umiddelbart et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering.

Side 3 af 3