Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2233934_0001.png
24. august 2020
J.nr. 2020 - 5934
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 498 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 498: Spm. om ministeren i beregningen af statens ekstraordinære merprovenu på 20 mio. kr. har taget højde for den meromkostning, til skatteministeren
2233934_0002.png
Spørgsmål
Det er fra en dansk virksomhed i branchen blevet oplyst, at den statsstøtte, der gives til
besætningen omfattet af den danske refusionsordning for sandsugere, vil blive halveret
efter ændringer pr. 1. januar 2020 til sømandsbeskatningsloven. Har ministeren i bereg-
ningen af statens ekstraordinære merprovenu på 20 mio. kr. taget højde for den merom-
kostning, som dette betyder for de danske sandindvindingsvirksomheder, og de afledte
effekter den danske stat påføres, når der ikke længere anvendes dansk besætning?
Svar
Der er flere gange tidligere spurgt til forudsætningerne for provenuberegningerne. Jeg
henviser derfor til svaret på L 72
spørgsmål 17 af 29. november 2019:
»Der er i provenuberegningerne taget udgangspunkt i, at sandsugningsaktiviteter er i in-
ternational konkurrence, og at reduktionen i støtten derfor vil mindske aktiviteten hos
danske sandsugerrederier.
Selektive støtteordninger i form af lavere beskatning til udvalgte erhverv vil som udgangs-
punkt føre til en allokering af arbejdskraft til disse erhverv (og tilstødende erhverv) på be-
kostning af andre erhverv, der beskattes efter de almindelige skatteregler. Det vil sige, at i
det omfang aktiviteten i støttede erhverv reduceres som følge af indskrænkningen af støt-
ten, vil det på sigt modsvares af en stigning i aktiviteten i andre erhverv, som stilles rela-
tivt bedre i konkurrence om fx arbejdskraft.
I det omfang tilstødende erhverv, der leverer varer eller ydelser til støttede erhverv, har en
forøget aktivitet som følge af støtten, vil en reduktion i støtten og den heraf lavere aktivi-
tet i de tilstødende erhverv føre til, at arbejdskraften allokeres til andre almindeligt beskat-
tede erhverv. Arbejdskraften flyttes således i disse tilfælde fra ét almindeligt normalt be-
skattet erhverv til et andet, hvorfor der ikke er nogen provenumæssige konsekvenser
heraf. Såfremt det er en relativ lille del af arbejdsmarkedet, der berøres, og de berørte per-
soner har kvalifikationer, som overordnet efterspørges på arbejdsmarkedet, så vil omstil-
lingsomkostningerne være meget begrænsede.«
Side 2 af 2