Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2234008_0001.png
24. august 2020
J.nr. 2020 - 5934
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 495 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm. om udenlandske sandindvindingsvirksomheder har søgt ind under den danske refusionsordning for sandsugere m.v., til skatteministeren
2234008_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af ministerens udsagn om, at »[d]et kan derfor heller ikke fastslås, om andre
EU- eller EØS-medlemsstater har ordninger, der er mere favorable end den danske refu-
sionsordning.« bedes ministeren oplyse, om der er undersøgt 1) hos konkrete sandindvin-
dingsvirksomheder, hvor stor nominel refusion der modtages i Holland og Danmark i
helt sammenlignelige situationer under EU’s statsstøtteretningslinjer
til søtransportsekto-
ren, og 2) om udenlandske sandindvindingsvirksomheder har søgt ind under den danske
refusionsordning for sandsugere.
Svar
Den nominelle refusion er udtryk for, hvor meget der betales i skat og/eller socialsik-
ringsbidrag i den enkelte EU- eller EØS-medlemsstat.
Ifølge EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren må det samlede støttebe-
løb ikke overstige det samlede beløb for skatter og socialsikringsbidrag, der opkræves fra
skibsfartsaktiviteter og fra søfolk. Den nominelle støtte i Holland har derfor som ud-
gangspunkt ikke betydning for, hvad den nominelle støtte i Danmark kan fastsættes til.
Skattestyrelsen har oplyst, der på nuværende tidspunkt i 2020 udelukkende er modtaget
refusionsanmodninger fra danske selskaber.
Side 2 af 2