Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2237561_0001.png
1. september 2020
J.nr. 2020 - 5928
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 493 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres, til skatteministeren
2237561_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres?
Ministeren bedes ligeledes for hver af de punktafgifter, der fortsat ikke indekseres, og
samlet for alle ikke-indekserede punktafgifter opgøre provenuvirkningen, hvis man påbe-
gynder indeksering. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og ef-
ter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virk-
ning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvi-
dere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved
skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i
procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil
bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virk-
ning på Gini-koefficienten både for de enkelte punktafgifter og samlet set.
Svar
Efter gældende lovgivning indekseres tinglysningsafgiften samt visse miljøafgifter (fx
CO
2
- og NO
x
-afgift) og energiafgifter (fx el- og benzinafgift) med nettoprisindekset,
jf. ta-
bel 1.
Andre punktafgifter (fx ølafgift og isafgift), miljøpunktafgifter (fx kvælstof- og vand-
afgift) samt energiafgifter på elvarme og erhvervenes proces indekseres ikke efter gæl-
dende lovning og er dermed fastholdt nominelt.
Tabel 1. Oversigt over indeksering af afgifter
Punktafgifter, der indekseres
Tinglysningsafgift
Miljøafgifter
- NO
x
-afgift
- Svovl-afgift
- CO
2
-afgift
- Emballageafgift
- Spildevandsafgift
- Afgift af bekæmpelsesmidler
- Råstofsafgift
- CFC-afgift
1)
Energiafgifter
- Kulafgift
- Elafgift
- Naturgasafgift
- Afgift på olieprodukter
- Benzinafgift
Punktafgifter, der ikke indekseres
Spiritusafgift
Vinafgift
Ølafgift
Chokoladeafgift
Isafgift
Forskellige forbrugsafgifter
3)
Tobaksafgifter
Miljøafgifter
- Affaldsafgift
- Afgift af kvælstof
- Afgift på PVC og ftalater
2)
- Afgift af Ni/Cd batterier
- Vandafgift
4)
- Afgift af klorerede opløsningsmidler mv.
Energiafgifter
- Energiafgifter på erhvervenes proces
- Elvarmeafgifter
Noter: 1) indekseres fra og med 1. juli 2021, 2) genindføres fra 1. januar 2021 og 3) Forskellige forbrugsafgifter indeholder
afgift på glødelamper mv., afgift af kaffe mv. og afgift af cigaretpapir mv. 4) indekseres til og med 2020.
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres, til skatteministeren
2237561_0003.png
Hvis man hypotetisk påbegyndte en indeksering af de ikke-indekserede punktafgifter for
perioden 2020-2025, skønnes det samlet set at indebære et umiddelbart merprovenu på
godt 0,5 mia. kr. i 2021 stigende til godt 1,8 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 2.
Det er beregnings-
teknisk forudsat, at der foretages diskretionære forhøjelser, svarende til en indeksering på
1,8 pct. årligt fra og med 2020. Generelt er den diskretionære stigning 5,5 pct. både i 2021
og 2024 svarende til en årlig stigning på 1,8 pct. såvel i perioden 2020-2022 som i perio-
den 2023-2025, dog med enkelte undtagelser,
jf. noter til tabel 2.
Tabel 2. Umiddelbart merprovenu inkl. moms, 2020-niveau
Mio. kr.
Spiritus
Vin
Øl
Chokolade
Konsumis
Forbrugsafgifter
Cigarer mv.
1)
Cigaretter og røgtobak
1)
Afgift af affald
Afgift af ledningsført vand
2)
Afgift af NI/CD
–
batterier
Afgift af kvælstof m.v.
Afgift af PVC og ftalater
Energiafgifter på erhvervenes proces
3)
Elvarmeafgifter
3)
I alt
2021
80
115
50
160
25
25
0
0
5
75
0
0
0
5
5
535
2022
75
110
50
155
25
25
0
0
5
70
0
0
0
5
5
530
2023
75
110
50
150
25
25
0
0
5
70
0
0
0
10
10
530
2024
150
220
100
305
50
45
5
775
15
180
0
0
0
10
10
1875
2025
150
215
100
300
50
45
5
760
15
175
0
0
0
15
15
1845
Varigt
145
210
95
295
45
45
5
725
10
145
0
0
0
15
10
1740
Anm.: Provenuvirkningerne er afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Det er lagt til grund, at forhøjelserne foretages diskretionært i
2021 og 2024 svarende til en indeksering på 1,8 pct. årligt i perioden 2020-2025, idet flere af afgifterne tidligere har været
justeret på denne måde. Efter 2025 er det beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket medfører
uændret skattebelastning. Der er i provenuberegningerne tale om det samlede provenu, dvs. inkl. de afgifter som pålægges
den offentlige sektor. Afgifter, som pålægges den offentlige sektor, vil isoleret set ikke styrke de offentlige finanser. Den
offentlige sektors afgiftsbetaling vurderes at være af mindre betydning for merprovenuet af de enkelte afgifter, men samlet
set kan der dog være tale om en vis overvurdering af det reelle merprovenu forbundet med afgiftsindekseringen.
1) Med Aftale om finansloven for 2020 besluttede regeringen at forhøje tobaksafgifterne i april 2020 og i januar 2022. Der-
for er der ikke indregnet en diskretionær indeksering af tobaksafgifterne i 2021.
2) Det forudsættes, at afgiften på ledningsført vand først indekseres fra 2021, idet den allerede indekseres frem til 2020.
Dermed bliver stigningen i punktafgiften godt 3,6 pct. i 2021.
3) Det forudsættes, at energiafgifter på erhvervenes proces og elvarmeafgift indekseres årligt med 1,8 pct. ligesom de re-
sterende energiafgifter.
Merprovenuet efter tilbageløb skønnes samlet at være godt 0,4 mia. kr. i 2021 stigende til
knap 1,5 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 3.
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres, til skatteministeren
2237561_0004.png
Tabel 3. Merprovenu efter tilbageløb, 2020-niveau
Mio. kr.
Spiritus
Vin
Øl
Chokolade
Konsumis
Forbrugsafgifter
Cigarer mv.
Cigaretter og røgtobak
Afgift af affald
Afgift af ledningsført vand
Afgift af NI/CD
–
batterier
Afgift af kvælstof m.v.
Afgift af PVC og ftalater
Energiafgifter på erhvervenes proces
Elvarmeafgifter
I alt
Anm.: Se anmærkning og noter til tabel 2.
2021
60
90
40
125
20
20
0
0
5
55
0
0
0
0
0
420
2022
60
85
40
120
20
20
0
0
5
55
0
0
0
5
5
420
2023
60
85
40
120
20
20
0
0
5
55
0
0
0
5
5
415
2024
120
175
80
245
40
35
5
610
10
135
0
0
0
10
10
1475
2025
120
170
80
240
40
35
5
600
10
135
0
0
0
10
10
1455
Varigt
115
165
75
230
35
35
5
570
10
115
0
0
0
5
5
1370
Merprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes samlet at være 0,3 mia. kr. i 2021 sti-
gende til 0,6 mia. kr. i 2025,
jf. tabel 4.
Tabel 4. Merprovenu efter tilbageløb og adfærd, 2020-niveau
Mio. kr.
Spiritus
Vin
Øl
Chokolade
Konsumis
Forbrugsafgifter
Cigarer mv.
Cigaretter og røgtobak
Afgift af affald
Afgift af ledningsført vand
Afgift af NI/CD - batterier
Afgift af kvælstof m.v.
Afgift af PVC og ftalater
Energiafgifter på erhvervenes proces
Elvarmeafgifter
I alt
Anm.: Se anmærkning og noter til tabel 2.
2021
25
60
30
100
20
20
0
0
0
50
0
0
0
0
0
305
2022
25
60
30
95
20
20
0
0
0
50
0
0
0
5
5
305
2023
20
55
30
95
20
15
0
0
0
50
0
0
0
5
5
300
2024
45
115
55
190
35
35
0
-20
0
125
0
0
0
5
10
600
2025
40
115
55
185
35
35
0
-20
0
125
0
0
0
10
10
595
Varigt
40
110
55
180
35
35
0
-15
0
105
0
0
0
5
5
560
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres, til skatteministeren
2237561_0005.png
Det bemærkes, at indekseringen af afgifter generelt indebærer administrative byrder for
virksomhederne. Der er tale om en række afgifter, hvoraf provenuet ved indekseringen
fra nogle er meget begrænset, eller hvor der er tale om et meget stort antal satser set i for-
hold til merprovenuet. De administrative omkostninger forbundet med indeksering af
disse afgifter kan derfor være uforholdsmæssigt høje i forhold til merprovenuet.
Desuden bemærkes det, at en række afgifter primært har fiskal karakter (dvs. at afgiften
ikke korrigerer for en skadesomkostning eller er højere end skadesomkostningerne). Det
vil derfor ikke være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at indeksere disse afgifter. Her-
til vil en indeksering af grænsehandelsfølsomme varer indebære en stigning i grænsehand-
len, hvilket vil reducere omsætningen i danske virksomheder.
Det er i besvarelsen beregningsteknisk valgt at analysere fordelingsvirkningerne ud fra
metoden beskrevet i
Skatteøkonomisk Redegørelse 2017.
Afgifter i produktionen vil i sidste
ende blive betalt af husholdningerne i form af overvæltning i højere priser på forbrug eller
nedvæltning i lavere lønninger, givet eksportprisen er fastsat af verdensmarkedet.
Fordelingsberegninger dannes normalt på grundlag af disponible indkomst, dvs. indkomst
efter indkomstskat. Afgifter som nedvæltes i lavere lønninger vil have direkte effekt på
den disponible indkomst, imens afgifter på forbrug udhuler den reale værdi ad den dispo-
nible indkomst. Indekseringen af ikke-indekserede afgifter skønnes umiddelbart at svare
til en ækvivalent reduktion af de disponible indkomster på 280 kr. i gennemsnit for hele
befolkningen. Virkningen er nogenlunde ens på tværs af indkomstskalaen, dog højest for
det tredje og tiende indkomstdecil og lavest for det sjette til ottende indkomstdecil
jf. tabel
5.
En stigning vil derfor belaste alle danskere, som vil opleve, at priserne stiger nominelt
på de pågældende varer.
Målt i pct. af de disponible indkomster svarer afgiften til den største ækvivalente reduk-
tion i den disponible indkomst for personer i det første indkomstdecil, idet virkningen er
aftagende med indkomsten. Derfor øges indkomstforskellene målt ved en ækvivalent æn-
dring på Gini-koefficienten opgjort med to decimaler,
jf. den sidste række i tabel 5.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-
mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor
spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-
regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-
længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-
decil på percentilniveau.
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om, hvilke punktafgifter der indekseres, og hvilke der ikke indekseres, til skatteministeren
2237561_0006.png
Tabel 5. Fordelingsvirkninger af indeksering af ikke-indekserede afgifter
Gns. ny afgiftsbetaling som følge af indeksering
1
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Kr.
290
290
310
290
270
260
260
260
270
310
280
Pct. af disponibel indkomst
0,3
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-ko-
efficient
2
, pct.-point
0,03
Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige
ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1)
Ændringen i de disponible indkomster er beregningsteknisk opgjort ud fra en ækvivalent ændring i de disponible indkom-
ster, som (ved uændret forbrugsvalg) svarer til ændringen i de forskellige afgiftsbetalinger, da afgiftsbetalinger pr. definition
ikke indgår i opgørelsen af de disponible indkomster.
2)
Afgifter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster og i stedet bereg-
nes den ækvivalente fordelingsvirkning.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, Danmarks Stati-
stiks input-output-tabel og BASTA-matrice 2018, samt en 33,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-
niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Side 6 af 6