Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2235439_0001.png
27. august 2020
J.nr. 2020 - 6647
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 492 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelserne af øl- og vinafgiften fra finanslov for 2019, til skatteministeren
2235439_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelserne af øl- og vinaf-
giften fra finanslov for 2019? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilba-
geløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i
varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes
endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirknin-
gen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og
øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. ind-
komstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteæn-
dringens virkning på Gini-koefficienten.
Svar
I forbindelse med finansloven for 2019 blev øl- og vinafgiften nedsat med henholdsvis 13
pct. og 3 pct. pr. 1. april 2019.
I provenuberegningerne vedrørende en forhøjelse af øl- og vinafgiften forudsættes ølaf-
giften at være 56,02 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol og vinafgiften (med 6-15 pct. alkohol)
at være 11,61 kr. pr. liter. Det svarer til afgiftssatserne før 1. april 2019.
Det umiddelbare provenu ved at forhøje øl- og vinafgiften skønnes at udgøre ca. 200
mio. kr. i 2020 og ca. 180 mio. kr. varigt (2020-niveau). Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes provenuet at udgøre ca. 110 mio. kr. i 2020 og ca. 100 mio. kr. varigt.
Tabel 1. Provenuvirkning ved at forhøje øl- og vinafgiften til niveauet før 1. april 2019.
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart provenu inkl. moms
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2020
1)
200
170
110
2021
190
160
110
2022
190
160
110
2023
190
160
110
2024
180
150
110
2025 Varigt
180
150
100
180
150
100
Anm.: 1) For 2020 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for ikrafttrædelsen, idet det
bemærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives tilbagevirkende kraft.
Forhøjelsen af øl- og vinafgiften skønnes at medføre et fald i forbruget af øl og vin. Fal-
det i forbruget er sammensat af et fald i det indenlandske salg af øl og vin samt en stig-
ning i grænsehandlen, hvilket medfører et mindreprovenu fra vinafgift, ølafgift, emballa-
geafgift og moms. Hertil kommer, at de højere afgiftssatser vil have en negativ effekt på
arbejdsudbuddet.
Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-
lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,
der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-
tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet
afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Omregnes afgiftsændrin-
gerne til en ækvivalent ændring af de disponible indkomster, skønnes forhøjelsen af vin-
og ølafgiften at være fordelingsmæssigt neutral. Det afspejler sig ved, at den umiddelbare
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelserne af øl- og vinafgiften fra finanslov for 2019, til skatteministeren
2235439_0003.png
afgiftsbetaling i kroner fordeler sig ligeligt over indkomstskalaen,
jf. den første søjle i tabel 2.
Afgiftsbetalingen opgjort som andel af den disponible indkomst udgør 0,0 pct.,
jf. den an-
den søjle i tabel 2.
Ved en omregning til en ækvivalent ændring af den disponible indkomst
er afgiftsforhøjelsen desuden fordelingsmæssigt neutral målt ved Gini-koefficienten op-
gjort med to decimaler,
jf. den sidste række i tabel 2.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af forhøjelse af øl- og vinafgift
Gns. ny afgiftsbetaling som følge af afgiftsforhøjelse
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient
2
,
pct.-point
Kr.
30
30
30
30
30
30
30
40
40
50
30
Pct. af disponibel indkomst
1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,00
Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige
ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1)
Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter
indkomstskat mv.
2)
Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.
stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-
mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor
spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-
regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-
længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-
decil på percentilniveau.
Side 3 af 3