Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2235450_0001.png
27. august 2020
J.nr. 2020 - 6646
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 491 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med 15 pct. fra 2013, til skatteministeren
2235450_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med
15 pct. fra 2013? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter
tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning.
Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere op-
gøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatte-
ændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pro-
cent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil be-
des også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virk-
ning på Gini-koefficienten.
Svar
Ølafgiften blev i juli 2013 nedsat med 15 pct. fra 65,91 kr. til 56,02 kr. pr. liter 100 pct.
ren alkohol. Det svarer til en nedsættelse på 9,89 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.
I forbindelse med finansloven for 2019 blev ølafgiften pr. 1. april 2019 yderligere nedsat
med 13 pct. til 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol. I provenuberegningerne forudsæt-
tes, at afgiftssatsen forøges med 9,89 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol til 58,63 kr. pr. liter
100 pct. ren alkohol.
Det umiddelbare provenu ved at forhøje ølafgiften til 58,63 kr. pr. liter 100 pct. ren alko-
hol skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i 2020 og ca. 180 mio. kr. varigt (2020-niveau). Ef-
ter tilbageløb og adfærd skønnes provenuet at udgøre ca. 110 mio. kr. i 2020 og ca. 100
mio. kr. varigt.
Tabel 1. Provenuvirkning ved at forhøje ølafgiften til 58,63 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart provenu inkl. moms
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2020
1
200
150
110
2021
190
150
100
2022
190
150
100
2023
190
150
100
2024
180
140
100
2025
180
140
100
Varigt
180
140
100
Anm.: 1) For 2020 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for ikrafttrædelsen, idet det
bemærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives tilbagevirkende kraft.
Forhøjelsen af ølafgiften skønnes at medføre et fald i forbruget af øl. Faldet i forbruget er
sammensat af et fald i det indenlandske salg af øl samt en stigning i grænsehandlen, hvil-
ket medfører et mindreprovenu fra ølafgift, emballageafgift og moms. Hertil kommer, at
den højere ølafgift vil have en negativ effekt på arbejdsudbuddet.
Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-
lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,
der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-
tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet
afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Omregnes afgiftsændrin-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med 15 pct. fra 2013, til skatteministeren
2235450_0003.png
gerne til en ækvivalent ændring af de disponible indkomster, skønnes forhøjelsen af ølaf-
giften at være fordelingsmæssigt neutral. Det afspejler sig ved, at den umiddelbare afgifts-
betaling i kroner fordeler sig ligeligt over indkomstskalaen,
jf. den første søjle i tabel 2.
Af-
giftsbetalingen opgjort som andel af den disponible indkomst udgør 0,0 pct.,
jf. den anden
søjle i tabel 2.
Ved en omregning til en ækvivalent ændring af den disponible indkomst er
afgiftsforhøjelsen desuden fordelingsmæssigt neutral målt ved Gini-koefficienten opgjort
med to decimaler,
jf. den sidste række i tabel 2.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af tilbagerulning af lempelse af ølafgift
Gns. ny afgiftsbetaling som følge af afgiftsforhøjelse
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Kr.
30
30
30
30
30
30
30
30
40
40
30
Pct. af disponibel indkomst
1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient
2
,
pct.-point
0,00
Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige
ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1)
Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter
indkomstskat mv.
2)
Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.
stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-
mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor
spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-
regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-
længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-
decil på percentilniveau.
Side 3 af 3