Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2235448_0001.png
27. august 2020
J.nr. 2020 - 6637
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 490 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre sodavandsafgiften, til skatteministeren
2235448_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre sodavandsafgiften? Pro-
venuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd.
Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt
2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råde-
rummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som
virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst
opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percenti-
ler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.
Svar
Sodavandsafgiften (mineralvandsafgiften) blev halveret i juni 2013 og afskaffet helt i ja-
nuar 2014 som en del af Vækstplan DK. I provenuberegningerne vedrørende en genind-
førelse af sodavandsafgiften forudsættes den gennemsnitlige afgiftssats at være 1,30 kr. pr.
liter i 2020. Det svarer til afgiftssatsen i første halvår 2013 inden halveringen og den se-
nere afskaffelse af afgiften.
Det umiddelbare provenu ved en genindførelse af sodavandsafgiften med en gennemsnit-
lig afgiftssats på 1,30 kr. pr. liter skønnes at udgøre ca. 960 mio. kr. i 2020 og ca. 880 mio.
kr. varigt (2020-niveau),
jf. tabel 1.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes provenuet at udgøre
ca. 460 mio. kr. i 2020 og ca. 420 mio. kr. varigt.
Tabel 1. Provenuvirkning ved en genindførelse af sodavandsafgiften med en gennemsnitlig afgifts-
sats på 1,30 kr. pr. liter.
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart provenu inkl. moms
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2020
1)
960
760
460
2021
950
750
450
2022
930
730
450
2023
910
720
440
2024
900
710
430
2025
880
700
420
Varigt
880
700
420
Anm.: Der er beregningsmæssigt forudsat en afledt dynamisk provenuvirkning af ændret arbejdsudbud svarende til en selv-
finansieringsgrad på 4 pct. 1) For 2020 er der beregnet en helårseffekt. Det faktiske provenu afhænger af tidspunktet for
ikrafttrædelsen, idet det bemærkes, at forslaget kræver lovgivning og ikke kan gives tilbagevirkende kraft.
En genindførelse af sodavandsafgiften skønnes at medføre et fald i forbruget af soda-
vand. Faldet i forbruget er sammensat af et fald i det indenlandske salg af sodavand og en
stigning i grænsehandlen og den illegale handel, hvilket giver et mindreprovenu fra soda-
vandsafgift, emballageafgift og moms. Hertil kommer, at genindførslen af sodavandsafgif-
ten skønnes at have en negativ effekt på arbejdsudbuddet.
Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med ovenstående beregningsfor-
udsætninger, herunder bl.a. skøn for grænsehandel, illegal handel, salg og prisniveau.
Afgifter påvirker ikke de disponible indkomster, der normalt danner grundlag for forde-
lingsberegninger. Det skyldes, at de disponible indkomster opgøres som den indkomst,
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 490: Spm. om, hvad provenuet vil være ved at genindføre sodavandsafgiften, til skatteministeren
2235448_0003.png
der rådes over efter indkomstskat mv., men inden betaling af afgifter. Afgifter har dog be-
tydning for hvor stort et forbrug, der kan afholdes for en given disponibel indkomst, idet
afgifter udhuler den reale værdi af den disponible indkomst. Genindførelsen af soda-
vandsafgiften skønnes umiddelbart at svare til en ækvivalent reduktion af de disponible
indkomster på 160 kr. i gennemsnit for hele befolkningen. Virkningen er nogenlunde ens
på tværs af indkomstskalaen,
jf. den første søjle i tabel 2.
Målt i pct. af de disponible indkom-
ster svarer afgiften til den største ækvivalente reduktion i den disponible indkomst for
personer i det første indkomstdecil, idet virkningen er aftagende med indkomsten,
jf. den
anden søjle i tabel 2.
Den relativt ens virkning på de disponible indkomster på tværs af indkomstdeciler afspej-
ler sig ved, at genindførelsen af sodavandsafgiften skønnes at være fordelingsmæssigt
neutral målt ved Gini-koefficienten opgjort med to decimaler,
jf. den sidste række i tabel 2.
Tabel 2. Fordelingsvirkninger af genindførelse af mineralvandsafgift
Gns. ny afgiftsbetaling som følge af afgiftsforhøjelse
Indkomstdecil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Befolkningen i alt
Kr.
170
150
150
150
140
140
150
150
170
190
160
Pct. af disponibel indkomst
1
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,1
Ækvivalent fordelingsvirkning målt ved Gini-koefficient
2
, pct.-
point
0,00
Anm.: Indkomstdeciler er opgjort på baggrund af familieækvivalerede indkomster i 2017. De procentvise ændringer i den
gennemsnitlige disponible indkomst er opgjort på baggrund af familieækvivalerede beløbsstørrelser. For de gennemsnitlige
ændringer i de disponible indkomster i kroner medregnes kun voksne.
1)
Forbrugsskatter påvirker ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter
indkomstskat mv.
2)
Forbrugsskatter påvirker ikke Gini-koefficienten, da denne beregnes på baggrund af de disponible indkomster.
Kilde: Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse for perioden 2015-2018, samt en 33,3 pct.
stikprøve af befolkningen i år 2017 fremregnet til 2020-niveau med forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Da metoden for beregning af fordelingsvirkninger blandt andet bygger på en spørgeske-
mabaseret datakilde med relativt få respondenter i bunden af indkomstskalaen samt stor
spredning på indkomsten blandt respondenterne i toppen af indkomstskalaen, er den be-
regningsmæssige usikkerhed særdeles stor for det første og tiende indkomstdecil. I for-
længelse heraf er det ikke muligt at opgøre fordelingsvirkninger for det tiende indkomst-
decil på percentilniveau.
Side 3 af 3