SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene, til beskæftigelsesministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

[email protected]

Kathrine Olldag

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2020-5352

30. oktober 2020

Skatteudvalget har i brev af 19. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 489 (alm.

del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kathrine Olldag

(RV).

Spørgsmål nr. 489:

”Vil

ministeren redegøre for de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene? I

besvarelsen bedes ministeren opgøre effekten på henholdsvis beskæftigelsen, BNP

og den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd i hvert af årene frem til 2030.

”

Svar:

Kort opsummeret går G-dagsordningen ud på, at arbejdsgiveren som udgangspunkt

betaler G-dage (dagpengegodtgørelse) for 1. og 2. ledighedsdag til en forsikret

medarbejder, der bliver afskediget eller hjemsendt. Hvis et medlem er ledigt i fire

timer eller derunder på G-dagene, skal arbejdsgiverne betale såkaldte halve G-

dage, svarende til halvdelen af den højeste dagpengesats per dag i stedet for det

fulde beløb. Omfanget af G-dage i 2019 udgjorde ca. 266.900, hvoraf halve G-dage

udgjorde 36.600, og hele G-dage udgjorde 230.300.

Hensigten med G-dage er at modvirke, at arbejdsgivere omkostningsfrit kan afske-

dige og hjemsende medarbejdere, som så kan modtage fx offentligt subsidierede

dagpenge. G-dage giver et økonomisk incitament til at forbedre produktionsplan-

lægningen og til at tage højde for de konsekvenser, som afskedigelser og hjemsen-

delser påfører henholdsvis den ledige i form af reduceret indkomst og staten i form

af reducerede skatteindtægter og øgede udgifter til dagpenge eller andre sociale

ydelser. Uden G-dage ville dagpengesystemet i højere grad tilskynde til korttidsan-

sættelser og midlertidige hjemsendelser på bekostning af udgifter til det offentlige

og indkomstnedgang for den omfattede. Dermed er formålet med G-dage ikke at

modvirke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, men at sikre en balance mellem flek-

sibilitet og konsekvenserne for de forsikrede ledige og staten.

Umiddelbar virkning

Umiddelbar virkning for arbejdsgiverne

Det skønnes, at de strukturelle udgifter for arbejdsgivere til G-dage udgør ca. 255

mio. kr., hvoraf 19 mio. kr. er til halve G-dage,

jf. tabel 1.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene, til beskæftigelsesministeren, kopi til skatteministeren

Tabel 1

Umiddelbare mindreudgifter ved afskaffelse af G-dage for arbejdsgiverne i

strukturelt niveau

Mio. kr. (2021-pl)

Mindreudgifter til halve G-dage

Mindreudgifter til hele G-dage

Mindreudgifter i alt

Anm.: Afrundet til nærmeste mio., og derfor kan summeringen afvige.

Kilde: FLEUR, DREAM og egne beregninger.

237

255

Umiddelbar virkning for det offentlige

Ved en afskaffelse af G-dage vil forsikrede i stedet være berettiget til dagpenge un-

der ordinære vilkår, hvilket vil medføre offentlige merudgifter på ca. 235 mio. kr.

før skat og tilbageløb,

jf. tabel 2.

De offentlige merudgifter er mindre end arbejdsgivernes mindreudgifter, hvilket

primært skyldes, at den gennemsnitlige dagpengesats er lavere end den maksimale

dagpengesats som udbetales ved G-dage.

Yderligere skyldes forskellen, at det skønnes at ca. 3.000 personer vil falde for

mindsteudbetalingsreglen, og derfor ikke vil få dagpenge udbetalt i måneden, hvor

de tidligere ville få udbetalt G-dage. Det modsvares delvist af, at ca. 150 personer,

som tidligere ikke opfyldte mindsteudbetalingskravet, men som efter en afskaffelse

af G-dage vil opfylde mindsteudbetalingskravet.

Det bemærkes yderligere, at der er en mindre gruppe personer, som er i risiko for

manglende økonomisk dækning efter forslaget, da de tidligere kunne modtage G-

dage uden at have optjent dagpengeretten. Denne gruppe skønnes at være så lille, at

der ikke er medregnet økonomisk virkning heraf.

Tabel 2

Umiddelbare merudgifter ved afskaffelse af G-dage for det offentlige i

strukturelt niveau

Mio. kr. (2021-pl)

Umiddelbare merudgifter til dagpenge før skat og tilbageløb

Tabt skat og tilbageløb fra ydelsesreduktion

Tilbageløb fra nedvæltning i lønningerne

I alt efter skat og tilbageløb

235

-15

230

Anm.: Virkningen er opgjort strukturelt i 2020 og afrundet til nærmeste mio., og derfor kan summeringen afvige. Der

er anvendt en skattesats på 37,8 procent, og en tilbageløbsfaktor på 23 procent ved ydelsesændringer. Bemærk,

at tilbageløb fra nedvæltning i lønningerne kun er beregnet for de private virksomheder, som udgør ca. 80 pro-

cent.

Kilde: FLEUR og egne beregninger.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene, til beskæftigelsesministeren, kopi til skatteministeren

Afskaffelse af G-dage vil medføre et tab af skatteindtægter og tilbageløb for det of-

fentlige på ca. 11 mio. kr. Det skyldes, at den gennemsnitlige udbetaling til de for-

sikrede ledige vil være lavere på de dage med tidligere G-dagsudbetaling, for dem

som ikke modtager den maksimale dagpengesats. I modsat retning trækker, at min-

dreudgifterne for de private arbejdsgivere vil nedvælte sig i lønningerne i form af

lønstigninger, hvilket skønnes at give et merprovenu for det offentlige på 15 mio.

kr. som følge af højere skatteindtægter.

Den samlede umiddelbare offentlige udgift efter skat og tilbageløb ved en afskaf-

felse af G-dage vurderes på den baggrund at være på ca. 230 mio. kr.

Adfærdseffekter

Ændringer af G-dagsordningen skønnes at medføre en række adfærdsvirkninger for

både arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Størrelsen på adfærdsvirkningerne afhæn-

ger af den konkrete ændring af ordningen.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen om beskæftigelsesreformen i 2014 blev G-

dage for korttidsansættelser afskaffet via en udfasning fra tre til nul G-dage frem

mod 2018. Der blev i den forbindelse ikke taget højde for evt. adfærdsændringer

for ledighed og beskæftigelse. Det blev lagt til grund, at de negative og de positive

virkninger af adfærdsændringer på de offentlige udgifter var lige store.

Senere i forbindelse med aftale om et tryggere dagpengesystem i 2015 indførte

man en harmonisering af G-dage, hvor det blev vurderet, at den negative effekt på

beskæftigelsen fra en delvis tilbagerulning af udfasningen af G-dage for korttidsan-

sættelser ville udligne en tilsvarende positiv beskæftigelseseffekt som følge af af-

skaffelsen af den tidligere tredje G-dag.

Ved en afskaffelse af hele G-dagsordningen vurderes det, at der vil være en samlet

positiv adfærdsvirkning.

En litteraturgennemgang udarbejdet i forbindelse med dagpengekommissionen

konkluderer, at der er både teoretisk og empirisk belæg for, at ordninger i stil med

G-dagene påvirker løndannelsen og arbejdstimer. Afskaffelse af G-dage medfører

alt andet lige en positiv virkning på løndannelsen og et øget udbud af arbejdstimer

fra virksomhederne. Det skønnes at medføre en positiv beskæftigelsesvirkning på

ca. 35 fuldtidspersoner årligt, svarende til provenu for det offentlige på ca. 10 mio.

kr.,

jf. tabel 3.

Nedgangen i indkomsten for forsikrede arbejdstagere ved afskedigelser ved afskaf-

felse af G-dage skønnes at medføre en positiv beskæftigelsesvirkning på ca. 115

fuldtidspersoner årligt, hvilket svarer til offentlige mindreudgifter på ca. 35 mio.

kr.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene, til beskæftigelsesministeren, kopi til skatteministeren

Tabel 3

Adfærdsvirkning ved at afskaffe G-dage i strukturelt niveau

Adfærdseffekter

Virkning på løndannelse

Marginal ydelsesreduktion for arbejdstagerne

I alt

Anm.: Virkningen er opgjort strukturelt i 2020 og afrundet til nærmeste 5.

Kilde: FLEUR , dagpengemodellen, dagpengekommissionen og egne beregninger.

Beskæftigelsesvirkning

115

140

Udgifter (mio. kr. 2021-pl)

-10

-35

-45

I forbindelse med dagpengekommissionen er der ligeledes foretaget en vurdering af

G-dages virkning på antallet af ansættelser og afskedigelser. G-dage forventes at

forbedre virksomhedernes produktionsplanlægning, da G-dage medfører en om-

kostning i forbindelse med afskedigelser med G-dage. En afskaffelse af G-dage

vurderes derfor at øge antallet af afskedigelser.

Modsat vil afskaffelsen af G-dage også medføre en positiv effekt på antallet af an-

sættelser. Det skyldes, at omkostningerne ved at have en ansat vil være lavere ved

en afskaffelse af G-dage.

Effekterne på antallet af afskediger og ansættelser vurderes at udligne hinanden. En

afskedigelse af G-dage vurderes på den baggrund at øge fleksibiliteten på arbejds-

markedet, men at den øgede fleksibilitet ikke påvirker det samlede arbejdsudbud.

Det bemærkes, at adfærdsvirkningen ved ydelsesændringen er betinget på, at alle

som er berettigede til G-dage, får det udbetalt af deres arbejdsgiver. Såfremt, at ar-

bejdstageren ikke får udbetalt G-dage, selvom man er berettiget til det, ville det be-

tyde en ydelsesstigning. Hvis det er tilfældet, vil det medføre en negativ beskæfti-

gelsesvirkning.

Derudover vil de personer, som opbruger dagpengeretten opleve, at deres dagpen-

geforløb forkortes med det antal G-dage, de var berettigede til. Dette giver dem

øget incitament til at finde beskæftigelse. Effekten vurderes dog at være marginal.

Den samlet adfærdsvirkning vurderes på den baggrund af øge det strukturelle ar-

bejdsudbud med 140 personer, hvilket vil forbedre den offentlige saldo med 45

mio. kr.

Samlede økonomiske virkning

Samlet set skønnes en afskaffelse af G-dage at medføre merudgifter for det offent-

lige på knap 200 mio. kr. årligt efter skat, tilbageløb og inkl. adfærd, jf. tabel 4.

Derudover vil det have en årligt positiv beskæftigelsesvirkning på ca. 140 fuldtids-

personer. Det svarer til en positiv virkning på BNP med ca. 100 mio. kr. årligt.

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at opgøre de økonomiske effekter ved at afskaffe g-dagene, til beskæftigelsesministeren, kopi til skatteministeren

Tabel 4

Samlede merudgifter for det offentlige, beskæftigelsesvirkning og virkning

på BNP ved en afskaffelse af G-dage frem til 2030 i strukturelt niveau

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

Merudgifter i alt for det offentlige efter

skat, tilbageløb og inkl. adfærd (mio. kr.)

Beskæftigelsesvirkning (antal fuldtidsper-

soner)

Virkning på BNP (mia. kr.)

190

150

0,1

180

145

0,1

180

140

0,1

175

140

0,1

175

140

0,1

175

140

0,1

175

140

0,1

175

140

0,1

175

140

0,1

180

140

0,1

Anm.: Opgørelsen er opgjort strukturelt i 2021-pl og afrundet til nærmeste 5. Det er antaget, at niveauet i antallet af

G-dage følger den forventede strukturelle udvikling i antallet af dagpengemodtagere.

Kilde: FLEUR, Dagpengemodellen og egne beregninger.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard