Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2218434_0001.png
29. juni 2020
J.nr. 2020-5922
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 483 af 22. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om at opgøre den økonomiske effekt ved en fuld afløftning af erhvervslivets udgifter til restaurationsmoms, til skatteministeren
2218434_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre den økonomiske effekt ved en fuld afløftning af erhvervslivets ud-
gifter til restaurationsmoms? I besvarelsen bedes ministeren opgøre effekten på henholds-
vis beskæftigelsen, BNP og den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Efter gældende regler har momspligtige virksomheder ret til at fradrage 25 pct. af mom-
sen på restaurationsbesøg. Det begrænsede fradrag er bl.a. begrundet med, at erhvervs-
mæssige restaurationsbesøg indeholder et element af privatforbrug.
Hovedreglen i EU’s fælles momsregler er fuldt fradrag (100 pct.) for restaurationsbesøg,
der er af erhvervsmæssig karakter. Danmark har i forhold til disse fælles momsregler en
såkaldt ”stand still” vedrørende restaurationsmoms, hvilket betyder, at Danmark kan bi-
beholde regler, fra før de fælles momsregler trådte i kraft. En stand still indebærer, at et
medlemsland kun kan tilnærme sine regler til de fælles regler. Det betyder, at hvis Dan-
mark hæver momsfradraget for restaurationsmoms, vil det ikke være muligt senere at
nedsætte fradraget igen. Dermed vil en eventuel lempelse af reglerne have permanent ka-
rakter.
Det bemærkes, at hvis en virksomhed køber mad på en restaurant eller fra cateringvirk-
somhed, og det anvendes til et møde eller til bespisning ved uvarslet overarbejde, er der
allerede i dag fuld fradragsret for momsen. Hvis maden anvendes i social sammenhæng
på arbejdspladsen, er der ikke fradragsret, da anvendelsen i så fald ikke er erhvervsmæssig,
hvilket er en konsekvens af de almindelige momsregler.
Det skønnes, at en forhøjelse af momspligtige virksomheders fradragsret for moms på re-
staurationsydelser fra 25 pct. til 100 pct. medfører et varigt mindreprovenu efter tilbage-
løb og adfærd på knap 3,6 mia. kr. Der er i beregningerne forudsat en ikrafttrædelse pr. 1.
januar 2021. Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med godt 500 personer og BNP
med ca. 450 mio. kr.
Tabel 1. Provenuvirkning ved indførelse af fuldt fradrag for moms på restaurationsydelser
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2021
3.600
3.400
3.600
2022
3.600
3.400
3.600
2023
3.600
3.400
3.600
2024
3.600
3.400
3.600
2025
3.600
3.400
3.600
Varigt
3.550
3.350
3.550
Anm.: Ved fuld fradragsret for moms på restaurationsydelser er der forudsat en selvfinansieringsgrad på 4,4 pct. vedrø-
rende ændret arbejdsudbud, svarende til virkningen af en ændring i AM-bidraget, og indregnet adfærdsvirkning i form af tab
af indkomstskat ved omdannelse af lønindkomst til erhvervsmæssigt indkøb af restaurationsydelser med karakter af privat-
forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk redegørelse december 2019 og Skatteministeriets beregninger.
Restaurationsydelser indkøbt som led i erhvervsmæssig virksomhed kan indeholde et ele-
ment af privatforbrug. En forhøjelse af momsfradraget for restaurationsydelser vil styrke
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 483: Spm. om at opgøre den økonomiske effekt ved en fuld afløftning af erhvervslivets udgifter til restaurationsmoms, til skatteministeren
2218434_0003.png
incitamentet til fx at erstatte beskattet lønindkomst med formelt erhvervsmæssigt ind-
købte restaurationsydelser.
En forhøjelse af momsfradraget medfører et prisfald på erhvervsmæssigt brug af restaura-
tionsydelser i Danmark. Prisfaldet medfører et øget forbrug og et øget salg til udlændinge
af restaurationsydelser mv. En eventuel stigning i aktivitet og beskæftigelse i restaurati-
onsbranchen og tilstødende brancher sker imidlertid på lidt længere sigt på bekostning af
beskæftigelse i andre brancher. Hertil kommer, at man med forslaget også sænker prisen
på restaurationsbesøg for udlændinge, der alligevel ville have foretaget erhvervsmæssige
køb af restaurationsydelser.
Side 3 af 3