Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2214429_0001.png
22. juni 2020
J.nr. 2020 - 5675
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 9. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om, hvilke bedre kontrolmuligheder den tidsbegrænsede refusionsordning medfører i forhold til en refusionsanmodning efter gældende regler, hvor der er vedlagt dokumentation fra depotbanken, til skatteministeren
2214429_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes i forhold til den principaftale, der er indgået mellem skatteministeren og
Finans Danmark i maj 2020 ift. ny model for udbytteskat, redegøre for, hvilke bedre kon-
trolmuligheder den tidsbegrænsede refusionsordning medfører i forhold til en refusions-
anmodning efter gældende regler, hvor der er vedlagt dokumentation fra depotbanken.
Svar
I den tiltænkte model for udbyttebeskatning er det en præmis for at opnå beskatning med
en lavere skattesats end 27 pct., at aktionæren på forhånd er registreret hos Skattestyrel-
sen med en række oplysninger. Skattestyrelsen har i dag
mulighed
for omfattende kontrol af
refusionsanmodningerne og kan fx bede om de samme oplysninger, som man i den ny
model vil få via registreringen allerede inden kontrollen.
Betingelserne
for kontrol vil dog
blive væsentligt forbedret, da dokumentation for mange af de nødvendige oplysninger fo-
religger allerede i forbindelse med registreringen hos Skattestyrelsen, herunder bopælser-
klæring mv.
Det vil desuden være muligt at afstemme depoter i VP-securities, som beskrevet i svaret
på SAU alm. del spm. 456, hvilket synliggør tilfælde, hvor der ansøges om refusion for et
større aktieudbytte (et større antal aktier), end der faktisk er indeholdt udbytteskat af.
En væsentlig forbedring af betingelserne for at føre kontrol er, at man i den ny model skal
registreres og ansøge gennem sin bank. Banken har igennem Know Your Customer
(KYC) og Anti Money Laundering-reglerne pligt til at indsamle visse informationer om
sine kunder og skal sammenholde oplysningerne fra registrering og ansøgning med dem.
Når der skal udføres kontrol, vil Skattestyrelsen kunne rette henvendelse direkte til den
bank, som har registreret aktionæren og sendt ansøgningen, og som dermed kender sagen
godt.
Side 2 af 2