Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2214426_0001.png
22. juni 2020
J.nr. 2020 - 5672
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 456 af 9. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet nu foreslår, at refusionsordningen bibeholdes, til skatteministeren
2214426_0002.png
Spørgsmål
Af
Skatteministeriets pressemeddelelse af 12. juni 2017 fremgår: “Der er ingen tvivl om,
at udbyttesagen har svækket tilliden til skattevæsenet. Det må for alt i verden ikke ske
igen. Vi har allerede mangedoblet indsatsen på området, men der er også behov for ny og
bedre lovgivning. Derfor har regeringen besluttet, at muligheden for refusion af udbytte-
skat helt skal stoppes” siger skatteminister Karsten Lauritzen.” Hvorfor foreslår Skattemi-
nisteriet så nu, at refusionsordningen bibeholdes?
Svar
Den ny model, som skal erstatte de gældende regler for håndtering af udbyttebeskatnin-
gen af udenlandske porteføljeaktionærer, er baseret på nettoindeholdelse. Det betyder, at
de fleste udenlandske aktionærer
i modsætning til i dag
vil få indeholdt den korrekte
endelige skat samtidig med udbetaling af udbyttet. De vil dermed ikke længere behøve at
søge om refusion af for meget indeholdt udbytteskat.
Det vil være en forudsætning for, at de udenlandske aktionærer kan få nettoindeholdelse
ved udbetaling af udbytte, at aktionærerne inden udbytteudbetalingen er registreret hos
Skattestyrelsen.
Nettoindeholdelsesmodellen er dog suppleret med en
tidsbegrænset tilbagesøgningsmulighed.
Dette supplement indgår bl.a. i modellen for at sikre, at de udenlandske aktionærer, som
efter en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er berettiget til betaling af udbytte-
skat med en lavere skattesats end 27 pct., ikke afskæres herfra, selvom de ikke har haft
mulighed for rettidigt at kunne blive registreret hos Skatteforvaltningen.
Der er nogle væsentlige forskelle på refusionsadgangen i det nuværende system og den til-
bagesøgningsmulighed, der indgår nettoindeholdelsesmodellen. Der er derfor ikke tale
om en egentlig videreførelse af den nuværende refusionsordning, om end tilbagesøgnings-
muligheden stadig vil eksistere som et alternativ for aktionærer, som vælger ikke at be-
nytte sig af nettoindeholdelsesmuligheden.
En væsentlig forskel er, at man for at få mulighed for en udbyttebeskatning med en lavere
skattesats end 27 pct., skal lade sig registrere hos den danske skatteforvaltning og få et
identifikationsnummer, som kan benyttes som udgangspunkt for en korrektion af udbyt-
teskatten. Både registreringen og den efterfølgende anmodning om tilbageførsel kan alene
indgives gennem de kontoførende institutter. Når aktionærens depotbank
på vegne af
aktionæren
ansøger om tilbageførsel af udbytteskat, fremsendes en sådan anmodning,
ledsaget af oplysninger om aktionæren og vedkommendes aktiebeholdning i forbindelse
med udlodningen, op gennem kæden af banker til de kontoførende institutter.
De kontoførende institutter opsamler herefter anmodningerne om tilbageførsel og foreta-
ger en afstemning af de oplyste aktiebeholdninger i forhold til de depoter, som aktierne
var placeret i på tidspunktet for udbyttebeslutningen, og i forhold til den indeholdte ud-
bytteskat for de pågældende depoter. Afstemningen giver et overblik over, hvor store be-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om, hvorfor Skatteministeriet nu foreslår, at refusionsordningen bibeholdes, til skatteministeren
2214426_0003.png
løb der tilbagesøges, set i forhold til, hvor meget udbyttekildeskat der oprindeligt blev in-
deholdt af udlodningerne. På den måde vil det blive mere synligt, hvis aktionærer søger
om mere refusion, end de er berettiget til fra deres aktiebeholdning.
En yderligere forskel er, at fristen for tilbagesøgning, medmindre andet er aftalt i dobbelt-
beskatningsoverenskomsten med aktionærens residensland, vil være væsentligt kortere,
end den er nu for refusion.
Side 3 af 3