SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om der i Danmark findes selskabs- eller skattestrukturer, som gør, at Danmark anvendes som endestation eller transitland for finansielle transaktioner, som har til formål at undgå eller unddrage skat i Danmark eller andre lande, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt

15. juni 2020

J.nr. 2020 - 5468

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 5. juni 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Carl Valentin (SF).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 453: Spm. om der i Danmark findes selskabs- eller skattestrukturer, som gør, at Danmark anvendes som endestation eller transitland for finansielle transaktioner, som har til formål at undgå eller unddrage skat i Danmark eller andre lande, til skatteministeren

Spørgsmål

Findes der i Danmark selskabs- eller skattestrukturer, som gør, at Danmark anvendes

som endestation eller transitland for finansielle transaktioner, som har til formål at undgå

eller unddrage skat i Danmark eller andre lande? Hvis sådanne strukturer stadig findes,

hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ophører?

Svar

Danmark har igennem en årrække været foregangsland i kampen mod international skat-

teundgåelse, og for mig er det vigtigt, at Danmark fortsat går i front, når det handler om

at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og skatteundgåelse. Jeg mener derfor, at det er

helt uacceptabelt, hvis Danmark bliver anvendt som endestation eller transitland for

transaktioner, som har til formål at undgå eller unddrage skat, enten i Danmark eller i et

andet land.

Jeg lægger også stor vægt på, at der er et aktivt og løbende fokus på at opfange og imø-

degå nye metoder til skatteundgåelse, såvel nationalt som internationalt.

I Danmark sker dette bl.a. gennem politiske aftaler om nye tiltag. Heriblandt kan nævnes

skattelyaftalen fra maj 2017, hvor samtlige partier i Folketinget indgik en aftale, der skulle

styrke indsatsen mod international skatteunddragelse. Som led i aftalen blev det bl.a. be-

sluttet, at Skattelovrådet skulle undersøge rådgiveres rolle i forbindelse med skatteplan-

lægning samt tilvejebringe et kvalificeret grundlag for at vurdere, om yderligere tiltag bør

iværksættes.

Derudover kan det nævnes, at som en del af aftalen

En styrket skattekontrol,

der blev ind-

gået af et enigt Folketing i april 2020, blev den samlede indsats mod skattely og internati-

onal skatteunddragelse styrket med 100 ekstra medarbejdere. En række af de medarbej-

dere dedikeres til en målrettet indsats mod multinationale selskabers skatteunddragelse og

skattespekulation.

Der er ligeledes i Skatteforvaltningen opsat processer, der skal sikre tidlig opdagelse og

håndtering af muligheder for utilsigtet udnyttelse af den danske skattelovgivning. Der har

således i en årrække eksisteret en såkaldt Early Warning-proces, hvorefter fx Skattestyrel-

sen kan indberette organiseret misbrug af skattelovgivningen eller skatteregler, der bruges

i strid med lovgivers intentioner, til Skatteministeriets Departement med henblik på over-

vejelser om eventuelle lovgivningstiltag. Et eksempel på denne proces er lovforslag L 4

fra indeværende folketingssamling, hvor regeringen fik gennemført en række ændringer af

skattelovgivningen for at hindre utilsigtet udnyttelse af reglerne. Baggrunden for lov-

forslaget var netop flere Early Warnings modtaget fra Skattestyrelsen.

Internationalt er der et tilsvarende fokus på løbende at bekæmpe skatteundgåelse. Ved

OECDs Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) projekt fra 2015 blev der taget en

række markante skridt i kampen mod international skatteundgåelse. Dette omfattede dels

en række anbefalinger til værnsregler og lignende, dels øvrige initiativer, der fremadrettet

Side 2 af 3

skal understøtte, at nye metoder til skatteundgåelse opdages, så der kan blive reageret

derpå.

Heriblandt kan nævnes BEPS handlingspunkt 12, der omhandler de såkaldte Mandatory

Disclosure Rules, der er implementeret i EU ved DAC6-direktivet. Det er regler, der på-

lægger rådgivere og virksomheder indberetningspligt til skattemyndighederne om forret-

ningsmodeller, der kan facilitere skatteundgåelse. Et lovforslag herom blev vedtaget i Fol-

ketinget den 19. december 2019 og træder i kraft den 1. juli 2020. Indberetningspligten vil

betyde, at skatteforvaltningen får adgang til oplysninger, der fx kan bekræfte et behov for

eventuelle nye værnsregler mod spekulation i skattereglerne. Vedtagelsen i EU af skatte-

undgåelsesdirektivet, som bl.a. indeholder regler, der skal imødegå udnyttelse af forskelle i

landenes regler via såkaldte hybride mismatch, er også et eksempel på, at arbejdet i

OECD udmøntes i konkrete tiltag.

Herudover kan bl.a. nævnes, at der i OECD-regi eksisterer et forum (the ATP directory),

hvor de ca. 140 lande, der er medlemmer af OECDs BEPS Inclusive Framework, er for-

pligtet til at indberette og udveksle information om aggressive skatteplanlægningsstruktu-

rer, opdagelsesmetoder til at fange sådanne skatteplanlægningsstrukturer og løsningstrate-

gien til at imødegå skatteplanlægningsstrukturen.

Regeringen ønsker fortsat at sikre en ambitiøs international indsats til bekæmpelse af skat-

teundgåelse. Skattemyndighederne skal blive endnu bedre til at arbejde sammen over

grænserne og at udveksle oplysninger. Her bør også særligt fokuseres på at udveksle mål-

rettede oplysninger om skattebetalinger, grænseoverskridende mønstre og pengetransakti-

oner. Der arbejdes derfor aktivt for at opprioritere indsatsen.

F.eks. har Rådet netop den 29. maj 2020 vedtaget rådskonklusioner om fremtiden for det

administrative skattesamarbejde, som vil opfordre Europa-Kommissionen til at analysere

mulighederne for at forbedre det eksisterende direktiv og at undersøge mulighederne for

nye initiativer til bekæmpelse af grænseoverskridende skattekriminalitet, herunder gennem

etableringen af en EU-”alarmcentral”.

Forslaget om en ”EU-”alarmcentral”

er et forslag, som regeringen har bragt på bordet, og

grundtanken bag forslaget er, at en EU-alarmcentral skal give de 27 EU-medlemslandes

myndigheder én og samme indgang til at indrapportere oplysninger ved mistanke om al-

vorlig grænseoverskridende skattekriminalitet. Det vil betyde, at myndighederne kan rea-

gere hurtigt på oplysninger om potentiel skattesvindel fra andre lande.

Side 3 af 3