Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2210585_0001.png
16. juni 2020
J.nr. 2020 - 5584
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 448 af 27. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om beregninger af konsekvenserne af den i finansloven 2020 vedtagne forhøjelse af afgiften på spil, til skatteministeren
2210585_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes fremsende beregninger af konsekvenserne af den i finansloven 2020
vedtagne forhøjelse af afgiften på spil. Ministeren bedes i den forbindelse oversende be-
regninger lig dem, der foretages på andre afgiftsbelagte områder, hvor de samlede konse-
kvenser for eksempelvis
–
men ikke begrænset til
–
statens provenu, stigning i illegal akti-
vitet (spil uden for det regulerede spilleområde), reduktion af markedets størrelse og kon-
sekvenser for spilafhængighed, hvis der forudses konsekvenser for øget spil på ikke-li-
censerede sider.
Svar
Som en del af finansloven for 2020 blev det aftalt at forhøje afgiftssatsen på væddemål og
onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten (BSI) fra 1. januar 2021.
Afgiftsforhøjelsen skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 600 mio. kr. og
et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 150 mio. kr. (2020-niveau),
jf. tabel 1.
Be-
regningerne er behæftet med betydelig usikkerhed og vil blive konsolideret i forbindelse
med fremlæggelsen af lovforslaget.
Tabel 1. Skønnet provenuvirkning ved forhøjelse af afgiften på væddemål og onlinekasino fra 20
pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten (BSI)
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2021
600
470
150
2022
600
470
150
2023
600
470
150
2024
600
470
150
2025
600
470
150
Varig
600
470
150
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Det er lagt til grund, at afgiftsforhøjelsen træder i kraft 1. januar 2021, jf.
FL20. Det er lagt til grund, at afgiftsforhøjelsen overvæltes i priserne og dermed belaster forbrugerne af væddemål og onli-
nekasino. Afgiftsgrundlaget forudsættes at følge den generelle forbrugsudvikling. Arbejdsudbudseffekten forudsættes at
svare til en selvfinansieringsgrad på 4 pct. I provenuet efter tilbageløb og adfærd er indregnet skønnede mindreindtægter til
staten som følge af lavere udbyttebetalinger og selskabsskat fra Danske Spil A/S. Opgørelsen af mindreindtægten for Dan-
ske Spil A/S medregner ikke evt. afledte effekter på overskuddet fra Danske Lotteri Spil. Ændringer i overskuddet fra Dan-
ske Lotteri Spil har betydning for udlodningsmodtagerne samt statens udgifter til udligningsbeløbet ifm. udlodningerne.
Kilde: Skatteministeriet.
En forhøjelse af afgifterne på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. vil inde-
bære, at afgiftssatserne i Danmark bliver blandt de højeste i Europa. Forhøjelse af spilaf-
gifterne kan bidrage til, at det bliver mere attraktivt at spille på det uregulerede marked
frem for det danske regulerede marked, om end afgiftsniveauet skal ses i sammenhæng
med den øvrige regulering. Det er generelt hensigtsmæssigt, at en stor del af spillet spilles
på det regulerede marked af hensyn til forbrugerbeskyttelsen og statens indtægter fra spil-
afgifterne, og det er derfor vigtigt, at der er en balance i den samlede regulering, så det
fortsat er attraktivt for spiludbydere at udbyde spil i Danmark.
Størrelsen på det danske spilmarked
–
forstået som bruttospilleindtægten
–
vurderes at
blive reduceret som en konsekvens af afgiftsforhøjelsen. Det er lagt til grund for bereg-
ningerne, at en afgiftsforhøjelse på 8 pct-point medfører en reduktion af det danske spil-
marked på 8 pct.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om beregninger af konsekvenserne af den i finansloven 2020 vedtagne forhøjelse af afgiften på spil, til skatteministeren
2210585_0003.png
Reduktionen af det danske spilmarked afspejler blandt andet, at noget af spilforbruget
vurderes at skifte til det uregulerede spilmarked. Det er lagt til grund for beregningerne, at
en tredjedel af faldet i det danske marked skyldes et skift til det uregulerede marked.
Der er ikke lavet beregninger af eventuelle konsekvenser for spilafhængighed ved et øget
spilforbrug hos spiludbydere på det uregulerede marked.
Side 3 af 3