Spørgsmål
Regeringen bedes ift. den boligskatteaftale, der blev indgået den 15. maj 2020 af regerin-
gen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Al-
liance redegøre for følgende: Udgiften for aftalen bedes opgjort i umiddelbar virkning, ef-
ter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2020-2025
samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren
bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser og opgøre fordelingsvirknin-
gen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre
samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomst-
decil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes skatteændringens virkning på Gini-
koefficienten oplyst.
Svar
Det forventes, at boligforliget
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
fra 15. maj 2020
–
set i forhold til forliget
Tryghed om boligbeskatning
fra maj 2017
–
vil med-
føre et
varigt mindreprovenu
på ca. 0,6 mia. kr. i umiddelbar provenuvirkning og 0,5 mia. kr.
opgjort efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Effekten på råderummet svarer i de enkelte år til prove-
nuvirkningen efter tilbageløb fra 2020 til 2025 (idet der ikke er beregnet adfærdsvirknin-
ger ved forliget). Det bemærkes, at beregningerne i denne besvarelse baserer sig på forelø-
bige vurderinger og derfor er behæftet med stor usikkerhed.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved udskydelse af boligskatteomlægningen og indgåelse af aftale om
kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
Ændring i provenu (mia. kr.
2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
2020
0,1
0,1
2021
3,0
2,3
2022
4,5
3,2
2023
3,6
2,5
2024
-2,2
-1,7
2025
-1,6
-1,2
Varig virkning
-0,6
-0,5
Anm.: Beregningerne er foretaget på baggrund af foreløbige vurderinger og vil således kunne ændre sig.
Kilde: Skatteministeriet
Merprovenuet i årene 2020 til 2023 skyldes, at boligskatteomlægningen udskydes fra 2021
til 2024. Den forventede nedsættelse i de samlede boligskatter som følge af boligskatte-
omlægningen, bliver således udskudt, hvilket skaber et merprovenu i årene 2020 til 2023.
Det bør også nævnes, at
Tilbagebetalingsordningen
ikke er medregnet i besvarelsen, da denne
ikke er en del af boligforliget fra 15. maj 2020. Dvs. at bl.a. de 13 mia. kr., som forventes
tilbagebetalt til boligejere, der har betalt for meget i ejendomsskat, ikke er medtaget i be-
regningerne.
Boligforliget skønnes at medføre en reduktion i den samlede boligskat i årene efter om-
lægningen. Reduktionen i boligskatten varierer med ca. 0,5 mia. kr. hvert andet år. Variati-
onen skyldes, at ejendomsvurderinger og grundvurderinger for ejerboliger oprindeligt
skulle komme med et års forskydning af hinanden (ejendomsvurderingerne kom i lige år
og grundvurderingerne i ulige år). I boligforliget fra 15. maj 2020 vedtog man, at ejen-
domsvurderinger og grundvurderinger fremadrettet skal komme samme år. Ændringen
betyder, at reduktionen i boligskatten varierer hvert andet år.
Side 2 af 4
De ændrede boligskatter omfatter både ejendomsværdiskat og grundskyld. Mens ejen-
domsværdiskatten indgår direkte i opgørelsen af de disponible indkomster, er grundskyl-
den en indirekte skat, som pr. definition ikke indgår i den disponible indkomst og derfor
principielt ikke indgår i de opgjorte indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten. Ved
opgørelsen af fordelingsvirkningerne af boligskatteaftalen tages der i besvarelsen udgangs-
punkt i de samlede ændringer i boligskatterne, som kan betragtes som en ækvivalent æn-
dring i de disponible indkomster.
For at tage højde for, at reduktionen i boligskatten varierer hvert andet år, tages et gen-
nemsnit af ændringen i boligskatten for årene 2024 og 2025, når der ses på indkomstdeci-
ler, percentiler og ændringen i Gini-koefficienten. Med udgangspunkt i 2024 og 2025
skønnes boligskatten for hele befolkningen i gennemsnit at være omtrent uændret som
følge af boligforliget, når der afrundes til nærmeste 100 kr.,
jf. tabel 2.
For personer i 7.-10.
indkomstdecil er der dog tale om et lille gennemsnitlig fald i den samlede boligskat, som
modsvarer en tilsvarende ækvivalent stigning i de disponible indkomster.
Det bemærkes, at beregningen ikke medtager afledte effekter på boligpriserne. Idet skatte-
rabatten bortfalder, når ejeren sælger boligen, må det imidlertid forventes, at nye bolig-
ejere tager højde for nye boligskatter uden rabat og dermed vil betale mindre for en given
bolig.
Hvis den samlede ændring i boligskatten omregnes til en ækvivalent ændring i de dispo-
nible indkomster, skønnes samlet set en meget begrænset forøgelse af indkomstforskel-
lene, svarende til en ækvivalent stigning i Gini-koefficienten på 0,01 pct.-point.
Indenfor 10. indkomstdecil forventes der en reduktion i boligskatten på mellem ca. 200
og 300 kr.,
jf. nederste del af tabel 2.
For 91.-99. indkomstpercentil svarer ændringen til en
ækvivalent forøgelse af de disponible indkomster på i gennemsnit knap 0,1 pct., men for
10. indkomstdecil som helhed udgør ændringen 0,0 pct. af de disponible indkomster ved
afrunding til én decimal.
Side 3 af 4
