Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2214828_0001.png
23. juni 2020
J.nr. 2020 - 5018
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 446 af 25. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvad provenutabet vil være i forhold til indførelse af et princip om, at udlandet får førsteret til at beskatte danske pensioner, i forhold til de 10 lande, som pt. har det største antal personer med pensioner fra Danmark, til skatteministeren
2214828_0002.png
Spørgsmål
Ifølge ATP nyhedsbrevet Faktum nr. 189 er antallet af danske pensionister bosiddende i
udlandet fordoblet de seneste 15 år. Hvad vil provenutabet være i forhold til indførelse af
et princip om, at udlandet får førsteret til at beskatte danske pensioner, i forhold til de 10
lande, som pt. har det største antal personer med pensioner fra Danmark?
Svar
Mindreprovenuet ved at de 10 lande med flest danske pensionister fra 2021 får
”første-
ret” til at beskatte danske pensionsudbetalinger skønnes med betydelig usikkerhed at ud-
gøre ca. 395 mio. kr. i 2021 og ca. 550 mio. kr. i varig virkning,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Mindreprovenu ved at de 10 lande med flest danske pensionister fra 2021 får førsteret til at
beskatte danske pensionsudbetalinger
Mio. kr. (2020-niveau)
Sverige
Tyskland
Norge
Spanien
Storbritannien
Frankrig
Schweiz
Italien
Nederlandene
Finland
I alt
2021
215
50
35
45
10
15
5
10
5
5
395
2025
265
65
40
60
15
20
10
10
5
5
505
Varigt
275
75
50
70
15
30
15
10
10
5
550
Anm: Tabellen omfatter de 10 lande, som i 2018 havde flest modtagere af dansk pension fra International Pension, Udbeta-
ling Danmark. Pensionsudbetalingerne i 2018 er baseret på udtræk fra Skattestyrelsens systemer. Beskatningsniveauerne
er bl.a. baseret på
Pensions at a Glance 2019: OECD and G20 Indicators.
Beregningerne er ikke baseret på en detaljeret gennemgang af, hvordan de enkelte lande
beskatter danske pensionsudbetalinger, men beror på, hvordan de enkelte lande typisk be-
skatter egne pensionsudbetalinger. For Frankrig og Spanien er der dog anvendt en mere
detaljeret tilgang, som fx forsøger at tage højde for en lempelig fransk beskatning af udbe-
talinger fra privattegnede livsvarige livrenter og ratepensioner.
I det omfang Danmark også får førsteret til at beskatte udenlandske pensionsudbetalinger
til personer i Danmark fra de 10 omfattede lande, vil der også være et modsvarende mer-
provenu. Da antallet af personer med udenlandske pensionsudbetalinger i Danmark og
størrelsen af deres pensionsudbetalinger varierer, vil betydningen af det modgående mer-
provenu også variere betydeligt i forhold til de enkelte lande.
Merprovenuet skønnes dog at være væsentligt mindre end mindreprovenuet vedrørende
danske pensionister med bopæl i udlandet. Det gælder særligt for lande som Frankrig og
Spanien, mens merprovenuet vedrørende lande som fx Sverige og Norge vil have relativt
større betydning.
Side 2 af 2