Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2214646_0001.png
22. juni 2020
J.nr. 2020-5233
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 444 af 25. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om den nuværende regerings politik er, at man vil bryde med det mangeårige princip om, at danske offentlige pensioner og private pensioner, der delvist er finansieret af det danske skattesystem, først og fremmest skal beskattes i Danmark og ikke i udlandet, til skatteministeren
2214646_0002.png
Spørgsmål
Er det den nuværende regerings politik, at man vil bryde med det mangeårige princip om,
at danske offentlige pensioner og private pensioner, der delvist er finansieret af det dan-
ske skattesystem, først og fremmest skal beskattes i Danmark og ikke i udlandet?
Svar
En udbygning af Danmarks eksisterende netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster
er en prioritet for regeringen, og det gælder ikke mindst en dobbeltbeskatningsoverens-
komst med Frankrig, som efterspørges af borgere og virksomheder, der har aktiviteter i
Frankrig.
Beskatningsretten til offentlige og private pensioner fastlægges i dobbeltbeskatningsover-
enskomster efter forhandling af en samlet overenskomst mellem Danmark og det respek-
tive land, hvor en lang række hensyn indgår.
Da der i Danmark gives fradrag for indbetaling til danske pensionsordninger, har det gen-
nem mange år været fast dansk forhandlingspolitik kun at indgå aftaler om pensionsbe-
stemmelser, der indebærer beskatning i Danmark af pensioner udbetalt fra Danmark (dvs.
kildelandsbeskatning). Tilsvarende gælder sociale ydelser udbetalt fra kildelandet. Herved
sikres det, at pensioner og lign., der er finansieret af det danske skattesystem, beskattes i
Danmark.
Dette er et princip, som regeringen klart støtter og i udgangspunktet ikke ønsker at fra-
vige.
Den 26. april 2019 indgik Skatteministeriet en principerklæring med det franske finansmi-
nisterium, der indebærer, at pensioner og lign. skal beskattes i bopælslandet, men således
at kildelandet kan beskatte forskellen mellem bopælslandets beskatningsniveau og kilde-
landets beskatningsniveau. Som det er beskrevet i SAU alm. del
spørgsmål 443 af 25.
maj 2020, vil indgåelse af en sådan aftale indebære en afvigelse fra Danmarks faste for-
handlingspolitik.
Indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster er baseret på gensidige forhandlinger
mellem de pågældende lande, og hver enkelt dobbeltbeskatningsoverenskomst er derfor
et resultat af en konkret forhandling. Dette skal således ikke ses som et udtryk for en ge-
nerel holdningsændring fra regeringens side.
Side 2 af 2