Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2214632_0001.png
22. juni 2020
J.nr. 2020-5233
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 441 af 25. maj 2020 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Nina Legaard Kristensen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om den nuværende regering er bundet af denne principaftale, som tidligere skatteminister Karsten Lauritzen annoncerede i en pressemeddelelse den 29. april 2019, til skatteministeren
2214632_0002.png
Spørgsmål
Er den nuværende regering bundet af denne principaftale, som tidligere skatteminister
Karsten Lauritzen annoncerede i en pressemeddelelse den 29. april 2019?
Svar
Principerklæringen af den 26. april 2019, som annonceret i pressemeddelelse den 29. april
2019, blev indgået mellem delegationer fra henholdsvis Skatteministeriet og det franske
finansministerium. Der henvises til svar på SAU alm. del
spørgsmål 440 af 25. maj
2020.
Det er sædvanlig praksis, at forhandling af dobbeltbeskatningsoverenskomster gennemfø-
res på embedsmandsniveau, således at repræsentanter fra Skatteministeriet forhandler på
teknisk niveau med repræsentanter fra det andet land.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster forhandles altid med forbehold for efterfølgende po-
litisk godkendelse af den siddende regering, ligesom en undertegnet aftale først kan træde
i kraft, når de forfatningsmæssige betingelser for aftalens ikrafttrædelse er opfyldt. I Dan-
mark indebærer det, at Folketinget ved lov har givet samtykke til, at regeringen på Dan-
marks vegne tiltræder aftalen.
Hverken den nuværende eller fremtidige regeringer er derfor bundet af den principerklæ-
ring, som blev indgået den 26. april 2019.
Side 2 af 2